:

Hvor mange kører med Metroen i København?

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvor mange kører med Metroen i København?
  2. Hvor mange metro toge er der i København?
  3. Hvornår startede metrobyggeriet?
  4. Hvor mange er døde under metrobyggeriet?
  5. Hvad har Metroen i København kostet?
  6. Hvad koster metroen i København?
  7. Hvem ejer Københavns Metro?
  8. Hvor meget koster Københavns Metro?
  9. Hvorfor lukkede metro?
  10. Hvem ejer metroen?
  11. Er metroen førerløs?
  12. Hvad er den ældste metro?
  13. Hvem styrer metroen?
  14. Er metro privat?
  15. Hvem ejer Metro Service?

Hvor mange kører med Metroen i København?

Metroens første etape fra Nørreport til Lergravsparken og Vestamager stationer indviedes den 19. oktober 2002. Etape 2A fra Nørreport til Frederiksberg indviedes den 29. maj 2003, og det sidste stykke til Vanløse (etape 2B) åbnedes den 12. oktober 2003. Dog indviedes Flintholm Station først den 24. januar 2004). Fra Lergravsparken er banen forlænget til Københavns Lufthavn i Kastrup (etape 3), der åbnede den 28. september 2007. Metroens fjerde etape (Cityringen) åbnede 29. september 2019.[4]

Af de ni underjordiske stationer er seks placeret 20 meter under jorden, mens tre stationer er placeret umiddelbart under jordoverfladen. En station er 60 meter lang og 20 meter bred. På pladserne over de underjordiske stationer findes glaspyramider, der fører dagslys ned på perronen, men på trods heraf er det dog nødvendigt altid at anvende elektrisk lys på de dybtliggende stationer. Glaspyramiderne er blevet et vartegn for metroen og er sammen med den karakteristiske metrosøjle, glaselevatorerne og trapperne de eneste udvendige tegn på, at der befinder sig en metrostation nedenunder. Alle disse synlige elementer er dog usædvanligt meget i sammenligning med andre bybaner, hvor der oftest blot er 2-3 trapper med et enkelt skilt med "U" eller "M".[kilde mangler]

Metroen består af 9 km[bør uddybes] af dobbelttunnel placeret mellem 25 og 33 meter under jorden. Tunnelerne er bygget, så stationerne er placeret højere end resten af banestrækningen. Dette er energibesparende, eftersom togene kører ned ad bakke under acceleration og op ad bakke, når de bremser. I den ene side af tunnelen modsat den strømskinne, der forsyner togene med strøm, er monteret et nødfortov, som kan bruges til at evakuere togene uden for en station i nødstilfælde. Der er nødudgange for hver 600 meter, dvs. at der altid er højst 300 meter til nærmeste udgang – dette er dog kun relevant, fordi afstanden mellem stationerne er relativt høj (omkring eller over 1000 m i gennemsnit) sammenlignet med andre metrosystemer, hvor afstanden mellem stationerne typisk er 500-700 meter eller mindre i gennemsnit.[kilde mangler] Tunnelerne er veloplyste, så det er let at finde vej ud. Kabler, vandforsyning til brandslukning og andre tekniske installationer er placeret under nødfortovet. Overskydende plads i kabelkanaler udlejes til blandt andet fiberbaserede netforbindelser.

Metroen ejes af Metroselskabet. Driften varetages af Metro Service A/S, der i de første 5 år efter åbningen var ejet af engelske Serco Group, der bl.a. også driver Docklands Light Rail i London. Den 1. januar 2008 blev Metro Service A/S overtaget af Metro Service International, der ejes af det italienske selskab Azienda Trasporti Milanesi (ATM) og AnsaldoSTS. Metro Service har kontrakt til at drive den Københavnske Metro frem til 2027. ATM står for driften af hovedparten af den kollektive trafik i Milano, og AnsaldoSTS har leveret tog og systemer til Metroen. Metro Service har også kontrakt til at drive Hovedstadens Letbane frem til 2037, fra når den åbner i 2025 [6]. Metro Service er som den eneste jernbaneoperatør i Danmark både godkendt som infrastrukturforvalter og driftsoperatør. Metro Service har 270 medarbejdere.

I 1991 færdiggjorde en komité arbejdet med en trafikplan for Københavns centrum og området omkring. Denne plan indeholder beskrivelser af en forbindelse mellem de centrale dele af København og Amager. Forbindelsen skulle sammenkæde det centrale København med både Øst- og Vestamager og således også den nye Ørestad og lufthavnen i Kastrup. Strækningen til sidstnævnte skulle til dels føres ad Amagerbanens tracé.

Fokus var udelukkende på Ørestad, hvorved man forsømte[hvem mener det?] at lave en samlet baneplan for hele byen, sådan som det er gjort i de fleste andre tilsvarende storbyer.

Linjeføringen har desuden 'arvet' sit princip fra Københavns S-tog, hvor flere linjer udefra flettes samme til kun én gennem centrum, hvilket har den ulempe,[hvem mener det?] at der bliver for få linjer og stationer i centrum, og samtidig for lange intervaller mellem togene i yderområderne. På de fleste andre metrosystemer holdes til sammenligning alle linjer adskilte.

Hvor mange metro toge er der i København?

  • 0 Artikel
  • 1 Forhistorie
    • 1.1 Løsningsforslag
      • 1.1.1 Minimetroløsningen
      • 1.1.2 Sporvejsløsningen
      • 1.1.3 Letbaneløsningen
      • 1.1.4 Valg af løsning
  • 2 Konstruktion
    • 2.1 Tunneller
      • 2.1.1 Tunnelboremaskinemetoden
      • 2.1.2 New Austrian Tunnelling-metoden
      • 2.1.3 Cut & Cover-metoden
    • 2.2 Tunnelstationer
  • 3 Infrastruktur
    • 3.1 Stationer og linjer
    • 3.2 Rullende materiel
  • 4 Sikkerheds- og kontrolsystemet
    • 4.1 ATP-systemet
    • 4.2 ATO-systemet
    • 4.3 ATS-systemet
  • 5 Problemer, kritik og svar
  • 6 Positive følger
  • 7 Fremtiden
    • 7.1 Cityringen
    • 7.2 Sydhavnsmetro
    • 7.3 Øvrige strækninger
  • 8 Referencer
  • 9 Litteratur
  • 10 Eksterne kilder/henvisninger
  • 0 Oversat artikel
  • 1 Historie
  • 2 Förarlösa toge
  • 3 Linier
  • 4 Igangværende udbygninger
    • 4.1 Cityringen
  • 5 Fremtidige udbygninger
  • 6 Noter
  • 7 Se også
  • 8 Eksterne links

I 1991 færdiggjorde en komité arbejdet med en trafikplan for Københavns centrum og området omkring. Denne plan indeholder beskrivelser af en forbindelse mellem de centrale dele af København og Amager. Forbindelsen skulle sammenkæde det centrale København med både Øst- og Vestamager og således også den nye Ørestad og lufthavnen i Kastrup. Strækningen til sidstnævnte skulle til dels føres ad Amagerbanens tracé.

Fokus var udelukkende på Ørestad, hvorved man forsømte at lave en samlet baneplan for hele byen, sådan som det er gjort i de fleste andre tilsvarende storbyer.

Linjeføringen har desuden 'arvet' sit princip fra Københavns S-tog, hvor flere linjer udefra flettes samme til kun én gennem centrum, hvilket har den ulempe, at der bliver for få linjer og stationer i centrum, og samtidig for lange intervaller mellem togene i yderområderne. På de fleste andre metrosystemer holdes til sammenligning alle linjer adskilte.

Hvornår startede metrobyggeriet?

onsdag 19. okt. 2022 kl. 05:35

Københavns Metro åbnede 19. oktober 2002 og har jubilæum onsdag. I 2035 ventes den kommende linje M5 at åbne.

Hvor mange er døde under metrobyggeriet?

En polsk medarbejder er tirsdag aften omkommet efter en ulykke pÃ¥ byggeriet af Sydhavnsmetroen i København. 

Det fortæller Carsten Bansholm, formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Forbund, der organiserer de ansatte pÃ¥ Sydhavnsmetroen.

Hvad har Metroen i København kostet?

Det koster både tid og penge at bygge en metro. Københavns nye metrolinje, Cityringen, som åbner i morgen, har således kostet 25,3 milliarder kroner at bygge, og byggeriet har stået på i otte år. Undervejs er projektet både blevet 10,5 procent dyrere end forventet og ni måneder forsinket. Men hvis man sammenligner dét med andre projekter i ind- og udland, er det faktisk overras-kende lidt.

Sådan lyder vurderingen fra flere iagttagere. Herunder Otto Anker Nielsen, professor og afdelingsleder ved DTU Transport på Danmarks Tekniske Universitet, som oplyser, at der ”for større bane- og tunnelprojekter ofte er store overskridelser i både budget og tidsplan. Så som sådan er både budgetoverskridelse og forsinkelsen af metroen mindre end for mange tilsvarende projekter.”

Hvad koster metroen i København?

Metroens første etape fra Nørreport til Lergravsparken og Vestamager stationer indviedes den 19. oktober 2002. Etape 2A fra Nørreport til Frederiksberg indviedes den 29. maj 2003, og det sidste stykke til Vanløse (etape 2B) åbnedes den 12. oktober 2003. Dog indviedes Flintholm Station først den 24. januar 2004). Fra Lergravsparken er banen forlænget til Københavns Lufthavn i Kastrup (etape 3), der åbnede den 28. september 2007. Metroens fjerde etape (Cityringen) åbnede 29. september 2019.[4]

Af de ni underjordiske stationer er seks placeret 20 meter under jorden, mens tre stationer er placeret umiddelbart under jordoverfladen. En station er 60 meter lang og 20 meter bred. På pladserne over de underjordiske stationer findes glaspyramider, der fører dagslys ned på perronen, men på trods heraf er det dog nødvendigt altid at anvende elektrisk lys på de dybtliggende stationer. Glaspyramiderne er blevet et vartegn for metroen og er sammen med den karakteristiske metrosøjle, glaselevatorerne og trapperne de eneste udvendige tegn på, at der befinder sig en metrostation nedenunder. Alle disse synlige elementer er dog usædvanligt meget i sammenligning med andre bybaner, hvor der oftest blot er 2-3 trapper med et enkelt skilt med "U" eller "M".[kilde mangler]

Metroen består af 9 km[bør uddybes] af dobbelttunnel placeret mellem 25 og 33 meter under jorden. Tunnelerne er bygget, så stationerne er placeret højere end resten af banestrækningen. Dette er energibesparende, eftersom togene kører ned ad bakke under acceleration og op ad bakke, når de bremser. I den ene side af tunnelen modsat den strømskinne, der forsyner togene med strøm, er monteret et nødfortov, som kan bruges til at evakuere togene uden for en station i nødstilfælde. Der er nødudgange for hver 600 meter, dvs. at der altid er højst 300 meter til nærmeste udgang – dette er dog kun relevant, fordi afstanden mellem stationerne er relativt høj (omkring eller over 1000 m i gennemsnit) sammenlignet med andre metrosystemer, hvor afstanden mellem stationerne typisk er 500-700 meter eller mindre i gennemsnit.[kilde mangler] Tunnelerne er veloplyste, så det er let at finde vej ud. Kabler, vandforsyning til brandslukning og andre tekniske installationer er placeret under nødfortovet. Overskydende plads i kabelkanaler udlejes til blandt andet fiberbaserede netforbindelser.

Metroen ejes af Metroselskabet. Driften varetages af Metro Service A/S, der i de første 5 år efter åbningen var ejet af engelske Serco Group, der bl.a. også driver Docklands Light Rail i London. Den 1. januar 2008 blev Metro Service A/S overtaget af Metro Service International, der ejes af det italienske selskab Azienda Trasporti Milanesi (ATM) og AnsaldoSTS. Metro Service har kontrakt til at drive den Københavnske Metro frem til 2027. ATM står for driften af hovedparten af den kollektive trafik i Milano, og AnsaldoSTS har leveret tog og systemer til Metroen. Metro Service har også kontrakt til at drive Hovedstadens Letbane frem til 2037, fra når den åbner i 2025 [6]. Metro Service er som den eneste jernbaneoperatør i Danmark både godkendt som infrastrukturforvalter og driftsoperatør. Metro Service har 270 medarbejdere.

I 1991 færdiggjorde en komité arbejdet med en trafikplan for Københavns centrum og området omkring. Denne plan indeholder beskrivelser af en forbindelse mellem de centrale dele af København og Amager. Forbindelsen skulle sammenkæde det centrale København med både Øst- og Vestamager og således også den nye Ørestad og lufthavnen i Kastrup. Strækningen til sidstnævnte skulle til dels føres ad Amagerbanens tracé.

Fokus var udelukkende på Ørestad, hvorved man forsømte[hvem mener det?] at lave en samlet baneplan for hele byen, sådan som det er gjort i de fleste andre tilsvarende storbyer.

Linjeføringen har desuden 'arvet' sit princip fra Københavns S-tog, hvor flere linjer udefra flettes samme til kun én gennem centrum, hvilket har den ulempe,[hvem mener det?] at der bliver for få linjer og stationer i centrum, og samtidig for lange intervaller mellem togene i yderområderne. På de fleste andre metrosystemer holdes til sammenligning alle linjer adskilte.

Hvem ejer Københavns Metro?

Metroens første etape fra Nørreport til Lergravsparken og Vestamager stationer indviedes den 19. oktober 2002. Etape 2A fra Nørreport til Frederiksberg indviedes den 29. maj 2003, og det sidste stykke til Vanløse (etape 2B) åbnedes den 12. oktober 2003. Dog indviedes Flintholm Station først den 24. januar 2004). Fra Lergravsparken er banen forlænget til Københavns Lufthavn i Kastrup (etape 3), der åbnede den 28. september 2007. Metroens fjerde etape (Cityringen) åbnede 29. september 2019.[4]

Af de ni underjordiske stationer er seks placeret 20 meter under jorden, mens tre stationer er placeret umiddelbart under jordoverfladen. En station er 60 meter lang og 20 meter bred. På pladserne over de underjordiske stationer findes glaspyramider, der fører dagslys ned på perronen, men på trods heraf er det dog nødvendigt altid at anvende elektrisk lys på de dybtliggende stationer. Glaspyramiderne er blevet et vartegn for metroen og er sammen med den karakteristiske metrosøjle, glaselevatorerne og trapperne de eneste udvendige tegn på, at der befinder sig en metrostation nedenunder. Alle disse synlige elementer er dog usædvanligt meget i sammenligning med andre bybaner, hvor der oftest blot er 2-3 trapper med et enkelt skilt med "U" eller "M".[kilde mangler]

Metroen består af 9 km[bør uddybes] af dobbelttunnel placeret mellem 25 og 33 meter under jorden. Tunnelerne er bygget, så stationerne er placeret højere end resten af banestrækningen. Dette er energibesparende, eftersom togene kører ned ad bakke under acceleration og op ad bakke, når de bremser. I den ene side af tunnelen modsat den strømskinne, der forsyner togene med strøm, er monteret et nødfortov, som kan bruges til at evakuere togene uden for en station i nødstilfælde. Der er nødudgange for hver 600 meter, dvs. at der altid er højst 300 meter til nærmeste udgang – dette er dog kun relevant, fordi afstanden mellem stationerne er relativt høj (omkring eller over 1000 m i gennemsnit) sammenlignet med andre metrosystemer, hvor afstanden mellem stationerne typisk er 500-700 meter eller mindre i gennemsnit.[kilde mangler] Tunnelerne er veloplyste, så det er let at finde vej ud. Kabler, vandforsyning til brandslukning og andre tekniske installationer er placeret under nødfortovet. Overskydende plads i kabelkanaler udlejes til blandt andet fiberbaserede netforbindelser.

Metroen ejes af Metroselskabet. Driften varetages af Metro Service A/S, der i de første 5 år efter åbningen var ejet af engelske Serco Group, der bl.a. også driver Docklands Light Rail i London. Den 1. januar 2008 blev Metro Service A/S overtaget af Metro Service International, der ejes af det italienske selskab Azienda Trasporti Milanesi (ATM) og AnsaldoSTS. Metro Service har kontrakt til at drive den Københavnske Metro frem til 2027. ATM står for driften af hovedparten af den kollektive trafik i Milano, og AnsaldoSTS har leveret tog og systemer til Metroen. Metro Service har også kontrakt til at drive Hovedstadens Letbane frem til 2037, fra når den åbner i 2025 [6]. Metro Service er som den eneste jernbaneoperatør i Danmark både godkendt som infrastrukturforvalter og driftsoperatør. Metro Service har 270 medarbejdere.

I 1991 færdiggjorde en komité arbejdet med en trafikplan for Københavns centrum og området omkring. Denne plan indeholder beskrivelser af en forbindelse mellem de centrale dele af København og Amager. Forbindelsen skulle sammenkæde det centrale København med både Øst- og Vestamager og således også den nye Ørestad og lufthavnen i Kastrup. Strækningen til sidstnævnte skulle til dels føres ad Amagerbanens tracé.

Fokus var udelukkende på Ørestad, hvorved man forsømte[hvem mener det?] at lave en samlet baneplan for hele byen, sådan som det er gjort i de fleste andre tilsvarende storbyer.

Linjeføringen har desuden 'arvet' sit princip fra Københavns S-tog, hvor flere linjer udefra flettes samme til kun én gennem centrum, hvilket har den ulempe,[hvem mener det?] at der bliver for få linjer og stationer i centrum, og samtidig for lange intervaller mellem togene i yderområderne. På de fleste andre metrosystemer holdes til sammenligning alle linjer adskilte.

Hvor meget koster Københavns Metro?

Børn og pensionister får rabat ved at rejse med rejsekort. Børn i alderen 0-15 år får en besparelse på 50 pct., mens pensionister får en besparelse på 25 pct. Læs mere om de forskellige typer rejsekort her

Børn og pensionister får rabat ved køb af enkeltbilletter.

Børn i alderen 0-15 år får en besparelse på 50 pct, mens pensionister får en besparelse på 25 pct. For pensionister gælder dog, at billetten skal have en rejselængde på mindst 4 zoner. Læs mere om, hvor du som pensionist kan købe en enkeltbillet til reduceret pris her

Hvorfor lukkede metro?

Metro Cash & Carry lukker ned for alle aktiviteter og dropper det danske marked. Tre varehuse lukker, mens to andre bliver solgt til Euro Cater.

Hvem ejer metroen?

I 1992 bliver det ved vedtagelsen af Ørestadsloven i Folketinget besluttet, at der skal anlægges en letbane i København. Året efter stiftes Ørestadsselskabet for at varetage projektet. I 1995 opretter Ørestadsselskabet Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S i samarbejde med henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. I 1996 indgås en aftale med COMET og det italienske selskab Ansaldo STS. COMET skal stå for opførelsen af Københavns Metro, og Ansaldo STS skal stå for leveringen af togsæt og styresystemer.

I 2002 gennemføres en række test af strøm- og styresystemer, og i den forbindelse oprettes Metro Service i samarbejde med Ansaldo STS og ATM, der skal stå for den daglige vedligeholdelse og drift af metroen.

D. 25 januar 2006 fremsætter Transport- og energiministeren, Flemming Hansen, forslag om opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S[2]. Det er meningen, at selskabet skal opløses og fusioneres med Ørestadsselskabet I/S pr. 1 januar 2007. Østamagerbaneselskabet I/S forslås nedlagt, da dets opgave, opførelsen af metrolinjer fra Nørreport til Vestamager og Lergravsparken, er udført som første etape i metroplanerne, gennemført i 2002.

Er metroen førerløs?

På bakgrunn av erfaringene med Danmarks Statsbaners enfant terrible, IC4, har det i årevis vært et mantra i dansk transportpolitikk at Danmark ikke enda en gang skal surre seg inn i et utviklingsprosjekt, og at fremtidige jernbaneinvesteringer skulle gå til sikre, velprøvde hyllevarer.

Men få år senere vedtok et flertall i Folketinget at det skulle gjennomføres en landsdekkende utrulling av det nye digitale signalsystemet ERTMS som det første landet i verden, med Banedanmark som igangsetter.

Hvad er den ældste metro?

Der er mange kendte undergrundsbaner i verden, og de fleste har nok hørt om de smukke stationer i Moskva og Pyongyang, Londons ’Mind the Gap” og charmen i Metropolitain i Paris. Men hvor skal man tage til for at finde den tredjeældste metro i verden?

Historien startede i London, hvor de første tog kørte under storbyen allerede i 1863, og det var årtier før den næste bane kom i drift. I London var The Metropolitan Railway den første bane, og den kørte mellem Paddington og Farringdon. Togene blev trukket af damplokomotiver, og derfor blev de første linjer primært bygget under gader som cut and cover-baner. Det gav nemlig mulighed for nem udluftning.

Hvem styrer metroen?

Når afspærringerne søndag bliver fjernet, og de første passagerer myldrer ned til de 17 stationer i Københavns nye Metrocityring, så er det kulminationen på et langt arbejde brolagt med både naboklager og en genstridig, italiensk entreprenør.

Nedenfor følger en lille, historisk sammenskrivning, og de kommende dage vil vi genudgive nogle af vores artikler om de tekniske højdepunkter for byggeriet, foruden at stille skarpt på det pristillæg, som skal være med til at betale for ciityringen.

Er metro privat?

EjerstrukturMetroselskabet er stiftet i 2007 og har ansvaret for at drive og vedligeholde den eksisterende metro og anlægge nye linjer.

Metroselskabet er ejet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Staten ved transportministeren. som et interessentskab. Metroselskabets bestyrelse er selskabets øverste ledelse og har ansvaret for, at selskabet opfylder de formÃ¥l, lovgivningen har opstillet.

Hvem ejer Metro Service?

Metro Service er en privatejet virksomhed og et joint venture mellem italienske ATM (Azienda Trasporti Milanesi) og Hitachi Rail STS (tidligere Ansaldo STS).

ATM leverer offentlig transport i Milano og 46 andre byer i Lombardiet i det nordlige Italien. De arbejder med bÃ¥de metro, bus, sporvogn og trolleybus og har over 700 millioner passagerer om Ã¥ret.