Hvor kan man høre jazz i København?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvor kan man høre jazz i København?
2. Er Copenhagen Jazz Festival gratis?
3. Hvornår slutter Copenhagen Jazz Festival?
4. Hvornår startede Copenhagen Jazz Festival?
5. Hvad skal man høre på Copenhagen Jazz Festival?
6. Hvem lytter til jazz?
7. Hvilken by kommer jazz fra?
8. Hvor afholdes Riverboat Jazz Festival?
9. Hvilke festivaler er der i 2023?
10. Hvad var før jazz?
11. Hvad skal man høre på Copenhagen Jazz Festival 2023?
12. Hvornår er der Maribo Jazz?
13. Er jazz klassisk musik?
14. Hvilket land kommer ordet jazz fra?
15. Hvad betyder ordet jazz?

Hvor kan man høre jazz i København?

Solen brager ned fra en skyfri himmel og meterologerne lover mere godt vejr til Copenhagen Jazz Festival. Der er lagt op til varme koncerter på pladser og i parker i hele københavn. Men hvor går man hen, hvis man vil høre jazz ude i det fri?

Her er en liste over der de steder, der serverer jazzkoncerter med højt til loftet under Copenhagen Jazz Festival. Inde på www.jazz.dk kan du i deres koncertkalender søge på de enkelte steder, finde deres adresse, og se hvem der spiller:

Er Copenhagen Jazz Festival gratis?

Se alle nyheder

Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 1.-25. februar 2024. Festivalen fejrer spillestederne og musikken som mangfoldig kunstform – i kraft af det lokale engagement og de musikere, som kan rejse landet rundt i anledning af festivalen Netop det landsdækkende aspekt er afgørende for at skabe en sammenhæng og et rum for […]

Hvornår slutter Copenhagen Jazz Festival?

Allow the use of cookies from Facebook on this browser?

We use cookies and similar technologies to help provide and improve content on Meta Products. We also use them to provide a safer experience by using information we receive from cookies on and off Facebook, and to provide and improve Meta Products for people who have an account.

Hvornår startede Copenhagen Jazz Festival?

La creación del Copenhagen Jazz Festival en 1979 está fuertemente relacionada con la afición al jazz en la ciudad, la cual empezó a interesarse por esta música en los 60,[4]​ cuando la ciudad se convirtió en la anfitriona elegida por artistas como Dexter Gordon, Ben Webster y Kenny Drew. Esta llegada impulsó este tipo de música entre los daneses y acabó acogiendo a más músicos americanos.

A partir de los 70 el jazz se extendió tanto en género como por afición, siendo en 1978 cuando el abogado Poul Bjørnholt (from Københavns City Center) impulsó la iniciativa del Festival de Jazz de Copenhague. al darse cuenta de que clubes de jazz, espacios públicos, teatros y otras salas podían contribuir para crear un evento conjunto.

Desde 1979 y hasta los 90 el festival creció a un ritmo constante y se estableció poco a poco entre artistas internacionales y bandas locales. Hoy, el Festival de Jazz de Copenhague es uno de los mayores gracias a los más de cien lugares de la ciudad donde el festival toma parte, convirtiéndolo así en uno de los festivales públicos más importantes y atrayendo a público más internacional.

Hvad skal man høre på Copenhagen Jazz Festival?

Copenhagen Jazz Festival har omkring 1200 koncerter på 10 dage på over 100 steder. Det er vanvittigt mange koncerter på ret kort tid. Derfor kan det også virke ret uoverskuelig for den almene jazzturist, københavner eller sågår jazzentusiast. Nu har JazzDanmark sammensat et par guides til dette års Copenhagen Jazz Festival, som lægger nogle tværsnit hen over hele festivalen.

Den tredje og sidste guide handler om "jazz der kradser" og de steder, hvor du kan høre det. Sært barn har mange navne, og her handler det altsÃ¥ om jazz, hvor man ville sætte ord som avantgarde, free, noise eller eksperimental foran. Danmark og København i særdeleshed har en stærk impro-scene og under CJF er der en masse spændende kollektiver og initiativer, der præsenterer spændende og udfordrende musik. 

Hvem lytter til jazz?

Undersøgelsen er foretaget på hjemmesiden Reddit, hvor man har nærstuderet sprogbrugen i genrernes såkaldte subreddits – mindre fora, hvor fans udveksler og diskuterer musik.

Dermed er det også blevet tydeligt, at hiphopfans taler mere end alle andre. Man har således haft adgang til 779.169 kommentarer. Indenfor folk-genren taler man knap så meget. Blot 2.062 kommentarer har været til rådighed. Til gengæld har de været ret positive, og folk-fans indtager en flot 4. plads i feltet.

Hvilken by kommer jazz fra?

Spørsmålet om opprinnelsen til ordet «jazz» har ført til betydelige undersøkelser, og dens historie er godt dokumentert. Det er antatt at det er beslektet med jasm, et slangbegrep datert tilbake til 1860 i betydningen «pepp, driv, energi».[8] Den antagelige opprinnelsen er til sist fra kreolspråk i New Orleans i form av patois jass i betydningen «anstrengende aktivitet», særskilt i form av «seksuell aktivitet», men er også benyttet i congadans som jasm (1860), «energi, driv», som er av afrikansk opprinnelse (sammenlign mandinka jasi, tamne yas), også opphavet til slangordet jism, «sæd».[9]

Den eldste skriftlige nedtegnelsen av ordet er i en artikkel fra 1912 i Los Angeles Times hvor en kaster i baseball beskrev et kast som han betegnet som en jazzball «ettersom den vingler og kan rett og slett ikke gjøre noe med den.»[8] «Jazz» benyttes også i andre sammenhenger, eksempelvis som «vrøvl, unødvendig prat» som er dokumentert fra 1918. Slangbegrepet all that jazz i betydningen «et cetera» eller «alt det der», er først gang dokumentert i 1939.[10]

Bruken av begrepet «jazz» i en musikalsk sammen er dokumentert så tidlig som 1915 i Chicago Daily Tribune.[11] Den første dokumenterte bruken i en musikalsk sammenheng i New Orleans var i en artikkel i Times-Picayune den 14. november 1916 om «jas bands».[12] I et intervju med NPR, tilbød musikeren Eubie Blake sin samling av opprinnelige slangkonnotasjoner av begrepet, og uttalte «Da Broadway plukket det opp, kalte de det 'J-A-Z-Z'. Det var ikke kalt for det. Det var stavet 'J-A-S-S'. Det var grovt, og om du visste hva det var, ville du ikke si det høyt foran kvinner.»[13]

Jazzen oppsto i sørstatene i USA på begynnelsen av 1900-tallet, der afrikanske og europeiske musikktradisjoner møtte hverandre. Jazzens røtter ligger på den ene side i afroamerikanske musikktradisjoner som blues, ragtime, spirituals og arbeidersanger, og på den annen side i forskjellig slags musikk som europeiske innvandrere hadde tatt med seg hjemmefra, slik som regional folkemusikk og militærmusikk. Ut av dette oppsto det en rekke nye musikalske uttrykksformer, først i New Orleans, senere i Chicago og andre storbyer i USA der det fantes en stor andel av afroamerikanere.

Jazzen fikk et særskilt oppsving fra 1917, da grammofonplaten ble oppfunnet. Den første ble produsert i New York med Original Dixieland Jass Band.

Kronologien som følger skal ikke å forstås som epoker som har avløst hverandre. Man sluttet ikke å produsere musikk i én sjanger selv om den neste kom. Årstallene er bare til tilnærmet orientering, eksemplifisert ved musikere og artister.

Hvor afholdes Riverboat Jazz Festival?

Jazz on the Tube is the largest annotated and indexed online collection of jazz videos on earth - and it's free. 

We have THREE OPTIONS to help de-clutter your mail box, but still keep the great music coming.

Hvilke festivaler er der i 2023?

Vi har fått nye festivaler i både Bergen og Stavanger. Andre har forsvunnet siden i fjor. Kadetten i Sandvika i Bærum har tatt pause tross knallåret i 2022, etter eget utsagn fordi de ikke fikk artistene publikum fortjener. De satser på ny frisk i 2024. Også Skral Festival ved Grimstad, som har slitt de siste årene, valgte å doppe festivalen nå i 2023. Men her er noen av landets viktigste festivaler som skal sette farge på sommeren. Listen over festivaler som har vært finner du nederst i denne saken:

Hvad var før jazz?

Det var ikke just åbenhed og tolerance, der karakteriserede modtagelsen, da jazzen kom til Danmark i 1920’erne. Den nye musik, der blev omfavnet af en hård kerne, blev af parnasset og pressen udsat for ringeagt og ugenert racisme. Hvis man vil vide, hvor langt sprogets grænser har flyttet sig på 100 år, skal man bare læse datidens jazzomtaler og lade sig forarge. Se blot, hvad en anmelder fra Ekstra Bladet – vel at mærke en af de positivt stemte anmeldere – skrev, da jazzpianisten Sam Wooding gav koncert i København i 1925: »Aftenens store sejr blev Jazz-Orkestret under Ledelse af Sam Wooding, en pragtfuld Negertamp [...] Den Koncert, de sorte Bæster lavede, kan man aldrig glemme [...] Man skulde slaa dem ihjel, men maa omfavne Dem!«

Og da selveste Louis Armstrong otte år senere gæstede Tivoli, skrev aviserne om musikkens »negroide Primitivitet« og »Urskovsrytmer«, når der da ikke ligefrem blev lavet abevittigheder på Armstrongs bekostning. Det gjorde der i filmen med den mærkværdige titel København, Kalundborg og -?, som blev optaget i forbindelse med Armstrongs besøg og rummer de første koncertoptagelser af legenden. Her optræder Ib Schønberg med ansigtet malet sort af sod som en parodi på Louis Armstrong, der af filmmanden Ludvig Brandstrup præsenteres med dette digt:

»Det er Tropenat i Junglen, og den sorte Brøleabe med de store hvide Tænder og de stærke Gribehænder kravler rundt i Skovens Kroner, brølende i stygge Toner. Styrter med et Hyl fra Grenen: Louis Armstrong er på Scenen!«

Besøgene fra Wooding og Armstrong blev formative for det unge danske jazzmiljø. De sorte musikere viste danskerne, hvordan trompeten skulle trutte og flyttede dansk jazz væk fra en mere rigid og »hvid« fortolkning mod en mere improviseret og loose, der swingede næsten som i New Orleans.

»Jazz er noget, du lærer indefra. Orkestre og bands er som små konservatorier, som opdrager og oplærer nye musikere. At lære af dem, der ved og kan noget, har altid været en integreret del af jazzen,« siger Tore Mortensen, der er leder af Center for Dansk Jazzhistorie.

Og lektierne fra Wooding og Armstrong skulle tjene de danske jazzmusikere godt i besættelsestiden. Her blev der lukket for impulser fra USA, da hverken plader eller musikere kunne komme ind i landet. Alligevel – og måske også lidt derfor – blomstrede dansk jazz i den golde besættelsestid, som skulle blive jazzens gennembrud herhjemme. Nye jazzsteder og orkestre skød op og tiltrak et entusiastisk publikum, som gjorde besættelsen til en indbringende og inspirerende tid for musikere som Leo Mathisen, Svend Asmussen, Kai Ewans, Kjeld Bonfils og Børge Roger Henrichsen. Selv om 60’erne er det mest omtalte årti i dansk jazzhistorie, er det besættelsestiden, der betragtes som dansk jazz’ guldalder.

Hvad skal man høre på Copenhagen Jazz Festival 2023?

Tekst: Jakob Wandam

Hovedstaden bliver fyldt med toner, når årets Copenhagen Jazz Festival finder sted mellem den 30. juni og den 9. juli. Mange af tonerne vil være blå, for der er masser af blues og bluesorienteret musik at finde i det omfangsrige festivalprogram.

Hvornår er der Maribo Jazz?

Her får I en rejseleder, som lever sig ind i de stedlige traditioner . så som musik, pålædning og skikke. Jeg deltager sammen med musikerne til gæsternes underholdning.

Er jazz klassisk musik?

Hvilken fusion mellem jazz og klassisk er i dine ører mest vellykket? En jazzmusiker, der har kastet sig over klassikerne? En klassisk komponist, der har krydret sin musik med jazzede klange og rytmer?

Gershwin er et oplagt bud. Men kan du komme på andre gode eksempler på magi i krydsfeltet mellem klassisk og jazz?

Hvilket land kommer ordet jazz fra?

Mange daterer fødslen af jazz til omkring år 1900 og fødestedet til New Orleans – en havneby på den amerikanske sydøstkyst, som var kendt for sit sprudlende kulturliv og en broget sammensætning af racer og kulturer. I denne kulturelle smeltedigel opstod jazzmusik i sin tidligste form: New Orleans-jazz. Denne nye musik blev til som et slags sammenstød mellem "sort" afroamerikansk musik og "hvid" musik med rod i ragtime, march og den europæiske klassiske musiktradition.

Foruden den privilegerede hvide befolkningsgruppe var der i New Orleans også en farvet gruppe kaldet kreolere med rødder i fransk- og spansktalende kolonier samt en stor gruppe afroamerikanere, som for størstedelens vedkommende var indvandret fra de omkringliggende slaveplantager i løbet af 1800-tallet. Disse to befolkningsgrupper boede oprindeligt i forskellige områder af byen, men blev med Jim Crow-lovgivningen tvunget til at leve side om side, hvilket skabte kulturelle sammenstød, men også udvekslinger og dialog.

De kreolske musikere var uddannet efter europæiske standarder, mens afroamerikanerne for størstedelens vedkommende ikke kunne læse noder. De tilhørte til gengæld en mundtligt overleveret musiktradition, der blandt andet omfavnede blå toner, rytmiske kontraster og improvisation. Ud af dette multikulturelle miljø fremtrådte blandt andet den afroamerikanske kornettist, Buddy Bolden, som var en frontfigur i den stilart, der med tiden blev døbt jazz.

Bigbandet levede videre i 1930'erne, hvor det spillede en hovedrolle i jazzens anden akt: Swing-æraen. Det er svært at sige, hvor musikperioder starter og slutter, og det samme gælder for swingtiden. Sikkert og vidst er det dog, at da man nåede til 1930'erne, var jazz gået fra at være et lokalt fænomen, for det meste spillet af sorte musikere for sorte publikummer, til at være en regulær landeplage med nationale hits, som alle kunne synge med på, gamle som unge, sorte som hvide – swing-æraen var i gang.

Swing var først og fremmest dansemusik, og det var langt mere kommercielt, end New Orleans-jazzen havde været. Aften efter aften fyldtes byernes dansesteder af festglade mennesker, der var kommet for at danse og blive underholdt. I kapitlet Fokus kan du læse mere om swingtidens dansekultur og se videoer af den imponerende lindyhop-dansestil.

Swingtidens musik var let tilgængelig og nem at forholde sig til. Ofte brugte man temaer fra populære popsange, eksempelvis fra Broadway-shows, og omformede dem i en jazzramme. Andre gange komponerede man nye, letgenkendelige melodier. Disse melodier blev svøbt i gennemkomponerede arrangementer, hvilket stod i skarp kontrast til den indviklede polyfoni fra New Orleans-jazzen. Arrangementerne vekslede mellem kollektive homofone temaer og solistiske improvisationer, hvor en enkelt musiker fik lov til at improvisere alene. For ikke at kede tilhørerne var det dog almindeligt at understøtte de individuelle improvisationer med arrangerede blues-riffs spillet af blæserne.

Hvad betyder ordet jazz?

Det kan være lidt tricky at udvælge de fem bedste jazz albums, og det er selvfølgelig altid individuelt, hvad man synes er et godt jazz album. Er du ny til jazz og er du i tvivl om, hvad du skal lytte til? Så giv et af disse fem albums en chance.