:

Hvem betaler for stomiposer?

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvem betaler for stomiposer?
  2. Kan man købe stomiposer på apoteket?
  3. Hvor kan man købe stomiposer?
  4. Kan man spise alt med stomi?
  5. Hvor lang tid tager det at komme så over en stomi operation?
  6. Kan man gå i bad med stomi?
  7. Hvordan sætter man en stomipose på?
  8. Hvordan får man stomipose?
  9. Kan man prutte når man har stomi?
  10. Hvor ofte skal en stomi tømmes?
  11. Hvad sker der med endetarmen ved stomi?
  12. Hvor mange gange skal man skifte en stomipose?
  13. Hvor mange år kan man leve med stomi?
  14. Hvor ofte skal man skifte stomipose?
  15. Hvor lang tid tager en Stomioperation?

Hvem betaler for stomiposer?

Denne vejledning gennemgår de forskellige aspekter, der vedrører livet med en en kolostomi.

I vejledningen gennemgås hvordan stomien fungerer, og hvordan du i det daglige skal forholde dig. Du skal lære at forebygge hudproblemer og hvordan kost og væske påvirker tarmfunktionen.

Kan man købe stomiposer på apoteket?

Stomi betyder egentlig bare munding eller mund. Ordet anvendes i den medicinske verden om en operativt skabt forbindelse (åbning) mellem et organ og huden for eksempel tarmen og huden. Formålet med en stomi er at erstatte eller aflaste et sygt organ - for eksempel ved at lede afføringen ud, hvis endetarmen er bortopereret. Der findes flere typer af stomier, der alle enten leder tarmindhold eller urin gennem bugvæggen. I alt lever ca 11.000 personer mennesker med stomi. Personer med tyktarmsstomi (colostomi) udgør hovedparten, cirka 7.500. Der er cirka 2.500 med tyndtarmsstomi (såkaldt ileostomi). Urostomier, der omfatter udførsel af urinvejende lever ca 600 md

Stomi betyder egentlig bare munding eller mund. Ordet anvendes i den medicinske verden om en operativt skabt forbindelse (åbning) mellem et organ og huden for eksempel tarmen og huden. Formålet med en stomi er at erstatte eller aflaste et sygt organ - for eksempel ved at lede afføringen ud, hvis endetarmen er bortopereret. Der findes flere typer af stomier, der alle enten leder tarmindhold eller urin gennem bugvæggen. I alt lever ca 11.000 personer mennesker med stomi. Personer med tyktarmsstomi (colostomi) udgør hovedparten, cirka 7.500. Der er cirka 2.500 med tyndtarmsstomi (såkaldt ileostomi). Urostomier, der omfatter udførsel af urinvejende lever ca 600 md

En stomi får sin latinske benævnelse efter det sted i tarmkanalen, hvor forbindelsen fra tarmen eller urinvejene til huden dannes.

Der findes flere former for stomier fra tyndtarmen. Ileostomi (tyndtarmsstomi) bruges af og til som en udvej svær colitis ulcerosa eller Mb. Crohn, når det er nødvendigt at fjerne tyktarmen og endetarmen. Ved nogle sygdomme er det nødvendigt at have en midlertid stomi i en periode. Det kan være ved colitis ulcerosa og det laves også hos patienter, der er opereret for kræft i endetarmen. Gennem en ileostomi kommer der tyndtarmsindhold, der er tyndtflydende som væske eller lind pasta cirka 0,5 til 1 liter pr. døgn. Det er stort set uden lugt og består overvejende af vand og salte og indeholder enzymer. Ved kontakt med huden kan der opstå betydelig irritation af huden primært grundet indholdet af vævsnedbrydende enzymer.

Jejunostomi (der er en stomi højt oppe i tyndtarmen) ses oftest, hvor det har været nødvendigt med flere operationer på tyndtarmen ved morbus Crohn, hvor det har været nødvendigt at fjerne meget tarm. Endelig kan en høj tyndtarmsstomi anlægges på grund af blodpropper i karrene til tyndtarmen. Gennem en jejunostomi kommer der meget tyndt tarmindhold. Som følge af dette kan der opstå mangel på væske og ernæring. Derfor får patienter med denne type stomi ofte ekstra tilskud af intravenøs væske og ernæring.

Kolostomi (Der er stomi i tyktarmen ) anvendes ikke sjældent, hvor cancer sidder lavt i endetarmen, som grundet kræften fjernes for at få svulsten helt ud, eller hvis kirurgerne i samråd med en patient, der i forvejen er svækket. Der findes fire former for kolostomi navngivet efter hvor den er udført i colon:

Hvor kan man købe stomiposer?

Der findes mange forskellige typer af stomiposer: En-dels og to-dels stomiposer, åbne og lukkede stomiposer, alt efter hvilken type stomi det er til og hvilke behov og livsstil man har.

En-dels stomipose, er en stomipose som klæbes direkte på huden. Pladen/klæberen og stomiposen er allerede svejst sammen.

Kan man spise alt med stomi?

For alle – også stomister – gælder, at vi skal spise sundt og varieret. For at holde et godt helbred behøver kroppen daglig næring fra alle de tre energigivende stofgrupper: Kulhydrater, proteiner og fedt. Hertil kommer, at kroppen også dagligt skal have tilført vand, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Hvis du hver dag får: kød eller fisk, mejeriprodukter, grøntsager/frugt, mel/brød, sukker, væske og en vitamin-mineraltablet, er du rimelig sikker på, at du har dækket din krops behov.

Under sygehusopholdet er der taget hensyn til, at tarmen er nyopereret. Du kan f.eks. have fået en kost med få slagger, men allerede ca. 2 uger efter din operation, kan du spise helt som før. Generelt kan man sige, at alle de fødeemner, du kunne tåle før operationen/sygdommen, kan du også tåle efter. Prøv dig frem. Er der noget du ikke tåler, så prøv igen. Måske var det en tilfældighed. Der findes forskellige råd om kost til mennesker med stomi. Lad ikke disse råd være en begrænsning. Drik rigeligt med væske. Gerne mere end 2 liter om dagen. Drik f.eks. saftevand, vand, kærnemælk, lyst øl eller mineralvand. Vær tilbageholdende med mælk. Som alle andre mennesker, kan ileo- og kolostomiopererede få problemer med diarré, forstoppelse og luft (lugt). De fødeemner der gav dig problemer inden operationen vil sandsynligvis stadig volde dig besvær efter stomioperationen. Fordøjelsesproblemer kan sædvanligvis afhjælpes med justering af din kost. Når du har opnået kontrol, kan du gå langsomt tilbage til normal kost.

Hvor lang tid tager det at komme så over en stomi operation?

En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien og opsamles i en pose på maven. Når et menneske får en stomi, er det på grund af en tarmsygdom (eller en urinvejs-sygdom). Nogle gange er stomien midlertidig, og åbningen bliver senere lukket igen. Det vurderes, at der er mellem 10-12.000 mennesker, som har stomi i Danmark.

En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien og opsamles i en pose på maven. Når et menneske får en stomi, er det på grund af en tarmsygdom (eller en urinvejs-sygdom). Nogle gange er stomien midlertidig, og åbningen bliver senere lukket igen. Det vurderes, at der er mellem 10-12.000 mennesker, som har stomi i Danmark.

  • Kolostomi, hvor tyktarmen er ført ud på maven
  • Ileostomi, hvor tyndtarmen er ført ud på maven
  • Urostomi, når urinlederen er ført ud på maven

Før en stomioperation er man typisk opmærksom og interesseret i at læse mere om følgende:

  • Hvad er en stomi, og hvorfor får man stomi?
  • Hvordan ser en stomi ud, og hvordan føles den?
  • Hvordan fungerer en stomi i forhold til dit fordøjelses- og urinvejssystem?
  • Hvilke typer af stomi findes der, og hvor er de helt præcis placeret?

Efter en stomioperation er man typisk opmærksom og interesseret i at læse mere om følgende:

Kan man gå i bad med stomi?

Baddräkt var uteslutet. Påsen skulle synas, påsen skulle lossna och flyta runt i bassängen, och om det inte inträffade skulle det kännas som om jag hade en stor neonskylt ovanför mig med texten ”tjejen har en kolostomi”!

Först bestämde jag mig för att jag troligtvis inte skulle använda bassängen, bastun eller ångbastun, ingenting där vatten skulle komma i kontakt med påsen. Det förstörde hela nöjet med kurorten, men jag hade liksom inget val.

Jag ville ändå se ut som en vanlig gäst och jag skulle iväg på semester med familjen senare det året så jag var tvungen att skaffa en baddräkt förr eller senare.

Som tur är så är baddräkter trendiga igen – hurra! De säljs överallt. Jag beställde cirka tjugo stycken för att testa olika modeller och mönster, och följande kombination fungerade.

Mönster – ju färggladare desto bättre eftersom mönstret gör det mycket svårare att identifiera knölar, ojämnheter och rörelser.

Rynkat – sitter rynkorna på samma sida som din stomi, syns ingenting. Rynkade modeller får dig att se mycket smalare ut och många affärer säljer sina rynkade baddräkter som ”mirakelbaddräkter” eftersom det får midjan att se smalare ut.

Hvordan sætter man en stomipose på?

Det vil være en hjælp, hvis du kan finde en rutine for, hvornår du skifter din pose. En god tommelfingerregel er at skifte din stomipose, hver gang din stomi tømmer sig.

Det er svært at sætte et tal på, hvor hyppigt du skal skifte din stomipose. Men du skal altid skifte dit stomiprodukt, hvis det klør eller svier på huden omkring din stomi.

Afføringen fra en kolostomi er ikke meget anderledes end normal afføring. Afføringen er generelt fast, og posen skal skiftes mellem én og tre gange om dagen.

Denne hjemmeside indeholder generelle retningslinjer. Du bør altid følge de anvisninger, som du har fået fra din stomisygeplejerske eller andre sundhedsfaglige personer. Læs altid brugervejledningen, der følger med produkterne, inden brug

Hvordan får man stomipose?

Den vanligste årsaken til urostomi er kreftrelatert fjerning av blæren. Men en urostomi kan også skyldes skader, alvorlig nyresykdom, urininkontinens eller operasjonsrelaterte komplikasjoner på grunn av bekkenoperasjon eller abdominal operasjon.

Kan man prutte når man har stomi?

Når man er blevet opereret for endetarmskræft, vil man få enten en sammensyning af tarmen (i nogle tilfælde med en midlertidig ileostomi) eller en kolostomi. Begge dele kan påvirke din hverdag og livskvalitet.

Hvis du har fået en sammensyning, vil det med stor sandsynlighed ændre din tarms funktioner. Disse forstyrrelser i tarmens funktion kaldes samlet for LARS (Lav Anterior Resektions Syndrom).

Typiske symptomer for LARS er, at man har svært ved at ’holde tæt’. Det kan være både i form af ufrivillig luft (prutter) eller afføring.

Mange oplever også, at man kan få behov for at gå på toilettet oftere, end man tidligere har gjort, og at trangen til at gå på toilettet kan opstå pludseligt og være akut. Trods det øgede behov for at gå på toilettet, kan det være svært at få tømt sig helt.

Hvis du har fået problemer med din tarms funktion, findes der en række behandlingsmuligheder. Visse gener kan afhjælpes med simple råd om kost, væske og motion. Behandling med afføringsmiddel/stoppende midler og hjælp til komplet tømning af tarmen er også en mulighed.

Du kan tale med din kirurgiske afdeling om mulighederne for behandling hos dem, eller få en henvisning til et mere specialiseret center. I sværere tilfælde kan mere omfattende behandling være nødvendig.

Der kan også være hjælp at hente på de Senfølgeklinikker, som flere regioner har eller er ved at etablere.

Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til den - uanset om den er midlertidig eller permanent. Det tager tid at lære at passe stomien og finde de rigtige hjælpemidler. Prøv dig frem og find den type stomipose, der passer bedst til dig.

Det er ikke ualmindeligt, at du i den første tid måske føler ubehag ved stomien og ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker. Mange er bekymrede for, om andre kan lugte stomien - det kan de ikke. Alle moderene stomiposer har kulfiltre, der fjerner eventuel lugt.

Nogle synes, det er svært at klæde sig ordentligt, fordi stomien er i vejen, eller fordi de er nervøse for, om stomien nu holder tæt, eller om den kan ses af andre. Prøv om du kan tage en dag af gangen. Det bliver nemmere med tiden, når du har fået dine egne rutiner med din stomi.

Hvor ofte skal en stomi tømmes?

Afføringen eller urinen vil normalt løbe eller falde ned i posen uden larm og støj. Det andre måske vil kunne høre er pruttelyde, som skyldes luftafgang fra tyndtarmen eller tyktarmen. Du har ikke længere mulighed for at holde på lyden ved at knibe sammen, da der ingen lukkemuskel er ved stomien. Lyde fra tarmen er som afføring stadig tabubelagt. Lidt humor kan sommetider løsne lidt op, hvis du overraskes over stomien "snakker" med. Et nemt fif kan være at holde hånden fast mod stomien, hvis du kan nå det, og derefter langsomt fjerne hånden.

Moderne poser består af flere lag, der er svejset sammen for netop at undgå lugt gennem materialet. Poserne fås med og uden kulfilter. Et kulfilter vil typisk sidde opadtil på posen. Idéen er så, at den luft der kommer ud af din stomi stiger til vejrs for så at sive ud gennem filtret. Det undgår, at din pose blæser op som en ballon.

Fileret er belagt med kulstøv. Kul kan neutralisere lugten som stammer fra de bakterier din tarm laver som led i fordøjelsen. Hvis du opdager din pose bliver som en ballon kan det skyldes du danner mere luft (måske på grund af kosten) end du kan udlede. Det kan også være, at afføringen er tynd og derfor gør kulfilteret fugtigt, så det stopper til. Løsningen er så at skifte pose. Bruger du et todelt system, kan du måske diskret løsne pose fra pladens ring og lukke luften ud, og derefter snarest skifte til en ny pose.

Nogle stomiopererede med kolostomi, vil kunne bruge skylleteknikken: at irrigere. Det kræver, du har det meste af tyktarmen i behold. Ileostomioperede- tyndtarmsstomi kan ikke skylle. At skylle betyder, at du hver eller hver anden dag skyller vand ind i tyktarmen, som efter kortere tid (1/2 time eller længere) vil returnere vandet sammen med den afføring og luft, der har hobet sig op i tyktarmen den foregående dag eller dage. Efterfølgende kan du måske nøjes med en minipose eller en prop.

Teknikken kræver øvelse, at du selv kan gøre det uden hjælp fra andre, og at den udføres regelmæssigt og ikke kun lejlighedsvis. Det giver det bedste resultat. En velfungerende irrrigation giver dig kontrol over, hvornår du har afføring og kan minimere luftafgang i løbet af dagen. Du kan drøfte med din stomisygeplejerske, om det er en mulighed for dig. Oplæringen sker via stomiambulatoriet.

Hvad sker der med endetarmen ved stomi?

Bliver man kraftigere, kan man f.eks. opleve en stomi, der kommer i niveau med maveskindet eller under, hvilket kan give lækager. Det kaldes retraktion og kan afhjælpes med enten konvekse bandager, i samråd med stomiambulatoriet, eller ved operation. Hvis stomien pludselig bliver længere end normalt – det kaldes prolaps – kan det skyldes at fæstet til bugvæggen er brudt. Det er ufarligt, og kan også afhjælpes ved en operation.

Der kan opstå brok omkring stomien på grund af svaghed i bugvæggen. Det er nok den hyppigste komplikation efter specielt kolostomi, og kan afhjælpes med en brokbandage. Afhængigt af arbejde/fritid kan det være at du bør anvende en forebyggende brokbandage. Tal med læge eller sygeplejerske om det. Bliver brokket meget stort, kan der blive vanskeligheder med bandageringen. Er dette tilfældet, kan der blive nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Efter et sådant indgreb, bør man ikke foretage tunge løft det første halve år.

Fistler er en rørformet forbindelse, mellem et organ til huden, mellem organer eller fra en byld i dybden. Årsagen kan være infektion, eller hul på tarmvæggen. En sådan skade behandles kirurgisk.

Hvor mange gange skal man skifte en stomipose?

Stomiprodukter har gennem årene gennemgået en stor udvikling. De produkter, der er på markedet i dag, tillader huden at ånde. De forskellige stomiklæbere indeholder stort set de samme indholdsstoffer, om end sammensætningen af indholdsstofferne varierer alt efter producent og det enkelte produkts evne til at modstå afføring eller urin. Stomiprodukter kan inddeles i flade, konvekse og konkave produkter.

Du kan få flade stomiprodukter som endelt produkt, hvor klæberen er en integreret del af stomiposen, samt som et todelt produkt der består af en klæbende basisplade og en separat stomipose.

Hvor mange år kan man leve med stomi?

Selvom størstedelen af personer med stomi i Danmark er over 40 år, og mange har fået operationen som følge af en kræftsygdom, så er der mennesker i alle aldre, der lever med stomi. Dem bringer Stomiforeningen Copa sammen, forklarer Henning Granslev.

”Vi har selvfølgelig meget fokus på rådgivning, men vi er også en platform, hvor stomiopererede kan mødes. Til medlemsmøder samles man om foredrag og faglige oplæg, men også om hyggen og det sociale samvær. Det er en mulighed for at udveksle erfaringer om, hvordan man griber dagligdagens udfordringer med stomi an”, forklarer han.

Især de unge, der skal have en stomi, skal gerne efter en tid forstå og indse, at man hverken behøver gå glip af sport, sex eller spejderlejre, bare fordi man har en stomipose på maven, påpeger Henning Granslev.

Hvor ofte skal man skifte stomipose?

1. Tegn opp stomimalen pÃ¥ hudplaten pÃ¥ posen og klipp ut.

Når du skal fjerne den gamle posen, skal du løsne kleberen forsiktig ved å rulle den av ovenfra og nedover mens du trykker huden inn (hvis du bruker en kleberfjerner, spray på en liten dusj etter hvert som du løsner kleberen)

Hvor lang tid tager en Stomioperation?

Sørg for at få masser af hvile dagene inden du skal opereres, da kroppen har brug for energi til at komme sig. Det kan også være en god idé at pakke noget løstsiddende tøj til at have på, når du skal hjem fra hospitalet.

Din stomisygeplejerske vil sammen med dig vælge den bedste placering til din stomi. Det er vigtigt, at stomien er placeret, så den passer til den måde du normalt bruger kroppen på, og til det du gerne vil kunne foretage dig i fremtiden (sport, hobbyer osv.).

Tal med din stomisygeplejerske om stomiens placering, og når stedet er blevet afmærket på din mave, skal du tjekke, om du både kan se og nå den uden for meget besvær. Hvis det føles akavet, bør du tale med stomisygeplejersken om andre muligheder.