Hvad spiser man til mortensaften?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad spiser man til mortensaften?
2. Hvad serverer man Mortens aften?
3. Hvad dag spiser man Mortens aften?
4. Hvorfor spiser man and til Mortens aften?
5. Er mortensaften en dansk tradition?
6. Hvad handler mortensaften om?
7. Hvorfor hedder det Mortens aften og ikke Martins aften?
8. Er Mortens aften en dansk tradition?
9. Hvor mange holder mortensaften?
10. Hvad er historien bag mortensaften?
11. Hvad betyder mortensdag?
12. Hvad betyder mortensaften?
13. Hvornår spiser man Mortens and?
14. Hvornår fejre man mortensaften?
15. Hvad kalder man 11. november?

Hvad spiser man til mortensaften?

Mortensaften falder i 2022 torsdag den 10. november, og her skal vi selvfølgelig have en god and med tilbehør og en lækker dessert.

Og for at du kan lave den perfekte andesteg Mortensaften, får du her opskrift på både and, andesovs, brunede kartofler og en skøn rødkålssalat.

Som dessert vil jeg anbefale en cremet risalalamande eller en hjemmelavet fløderand.

Kernetemperaturen i en and skal i  øvrigt være på 75 grader, og jeg vil anbefale dig at anvende et stegetermometer, så du får stegt anden helt perfekt.

Hvad serverer man Mortens aften?

Hvad skal vi servere til Mortens Aften? Jeg har fundet en masse gode opskrifter på and og tilbehør – og også nogen grønne forslag – til Mortens aftens menuen frem.

Der er noget for alle både KETO, LCHF og Low Carb. Uanset om du er til det traditionelle med lun rødkålssalat og saftig andesteg, eller en frisk råkostsalat eller noget varmt grøntsagstilbehør. Jeg foretrækker at lave lidt forskelligt, altså både en lækker salat og en gang varmt tilbehør til anden. Det kunne fx være en frisk grønkålssalat og en omgang hokkaidofritter med bacon.

Hvad dag spiser man Mortens aften?

59dage, 6timer, 42 minutter, 20 sekunder

Sankt Morten blev udnævnt til biskop i Tours den 11. november 371. Den mest kendte legende siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen, da man kom til ham. Gæssenes skræppen forrådte ham dog, og det siges, at Morten som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham - ved at slagte og spise dem. Den ældste kendte danske kilde, der beskriver denne legende, er fra 1616, men der findes lignende tyske kilder tilbage fra 1500-tallet, og også i Danmark er der blevet spist mortensgås før 1616. At spise mortensgås var også i 1700-tallet en alment kendt skik i Danmark. Det ved man, da et spisereglement fra et lollandsk hospital nøje dikterer servering af gås hver mortensaften. I dag er gåsen dog blevet erstattet af and - formentlig da andens størrelse passer bedre til danske husstande: 600.000 ænder mod kun et par tusinde gæs sælges til mortensaftenstid. Ved siden af juleaften (hvor omkring 50% af alle ænder sælges) er mortensaften altså en af de mest velfunderede traditioner inden for det danske køkken. Ud fra disse tal holder altså omtrent en fjerdedel af de danske husstande hævd i traditionen. De 600.000 svarer til en tredjedel af alle ænder, der sælges i Danmark på et år.... læs mere på Wikipedia.org

Hvorfor spiser man and til Mortens aften?

Historien om, hvorfor vi spiser and d. 10. november, må graves frem i de oldgamle historiebøger, hvor Morten Bisp (Morten af Tours) blev udnævnt af romerne til at være biskop. Det gjorde han, fordi han efter sigende havde et varmt hjerte og kunne helbrede de syge. Der var bare dét problem, at Morten ikke ønskede at være biskop, og derfor gemte han sig i en gåsesti.

Uheldigvis blev hans gemmested afsløret af de skræppende gæs, og da Morten blev biskop, indførte han som straf, at alle skulle slagte og spise en gås årligt. D. 11. november døde Morten (dagen, vi kalder ”mortensdag” eller ”Morten Helgensdag”),og traditionen tro hylder vi Mortens minde ved at spise and aftenen før.

Er mortensaften en dansk tradition?

I virkeligheden er det noget værre rod med Mortens aften.

For det første hed den helgen, der har lagt navn til traditionen slet ikke Morten men Martin. For det andet skulle man oprindeligt spise gås og ikke and og for det tredje, ja så er hele historien om skræppende gæs nok bare en myte.

TV 2 har spurgt Else Marie Kofod, der er vicenationalsamlingschef i Dansk Folkemindesamling, og museumsinspektør på Dansk Landbrugsmuseum, Bettina Buhl, om, hvad Mortens aften egentlig er for noget.

Hvad handler mortensaften om?

Morten Bisp er den danske betegnelse for Martin af Tours eller Sankt Martin. Martin var romer og levede i det nuværende Ungarn i 300-tallet. Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær og drog i krig i Gallien. 

Martin havde et varmt hjerte for de fattige og blev betragtet som hellig, fordi han kunne helbrede de syge. 

Historien lyder, at befolkningen i den franske by Tours derfor ønskede at udnævne Martin til biskop, men det ønskede han ikke. For at undgå det, gemte han sig i en gåsesti. De skræppende gæs afslørede dog Martins gemmested, og da han blev fundet, blev han tvunget til at påtage sig embedet som biskop. 

Hvorfor hedder det Mortens aften og ikke Martins aften?

Martin af Tours levede i 300-tallet i Romerriget, som dengang også omfattede det nuværende Ungarn, hvor han blev født omkring år 336 af romerske forældre.

Er Mortens aften en dansk tradition?

Historien om, hvorfor vi spiser and d. 10. november, må graves frem i de oldgamle historiebøger, hvor Morten Bisp (Morten af Tours) blev udnævnt af romerne til at være biskop. Det gjorde han, fordi han efter sigende havde et varmt hjerte og kunne helbrede de syge. Der var bare dét problem, at Morten ikke ønskede at være biskop, og derfor gemte han sig i en gåsesti.

Uheldigvis blev hans gemmested afsløret af de skræppende gæs, og da Morten blev biskop, indførte han som straf, at alle skulle slagte og spise en gås årligt. D. 11. november døde Morten (dagen, vi kalder ”mortensdag” eller ”Morten Helgensdag”),og traditionen tro hylder vi Mortens minde ved at spise and aftenen før.

Hvor mange holder mortensaften?

Foto: Pexels

Hvert år, den 10. november, er det Mortens Aften – en aften til minde om biskoppen Martin af Tours, som ikke ville være biskop. Mange danskere fejrer Mortens Aften ved at spise and eller gås i selskab med venner og/eller familie, aftenen før Mortens Dag den 11. november. Den Morten, der fejres på Mortens Aften, hed oprindeligt Martin, men er med tiden blevet kendt under navnet Morten Bisp. Martin levede i 300-tallet i Romerriget, som dengang også omfattede Ungarn, hvor han blev født.

Hvad er historien bag mortensaften?

Martin af Tours levede i 300-tallet i Romerriget, som dengang også omfattede det nuværende Ungarn, hvor han blev født omkring år 336 af romerske forældre.

Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær, og han endte i Gallien, hvor rygtet om ham snart begyndte at florere. Han havde et varmt hjerte for de fattige, kunne helbrede syge og opvække de døde. Han blev kendt som en hellig mand.

Den mest kendte af historierne om ham handler om dengang, han så en tigger i stor nød sidde ved byporten til den franske by Amiens. Alle gik forbi uden at hjælpe ham, men Martin stoppede op for at hjælpe. Martin var en fattig soldat, og han ejede kun et sværd og en kappe. Så tog han sværdet og delte kappen i to og gav tiggeren den ene halvdel. Om natten så han i en drøm den opstandne Jesus med den ene halvdel af kappen på. Jesus fortalte Martin, at det var ham, der havde været tiggeren.

Hvad betyder mortensdag?

Sankt Morten blev udnævnt til biskop i Tours den 4. juli 371. Den mest kendte legende siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen, da man kom til ham. Gæssenes skræppen forrådte ham dog, og det siges, at Morten som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem. Den ældste kendte danske kilde, der beskriver denne legende, er fra 1616, men der findes lignende tyske kilder tilbage fra 1500-tallet, og også i Danmark er der blevet spist mortensgås før 1616.[3]

Hvad betyder mortensaften?

Morten Bisp er den danske betegnelse for Martin af Tours eller Sankt Martin. Martin var romer og levede i det nuværende Ungarn i 300-tallet. Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær og drog i krig i Gallien. 

Martin havde et varmt hjerte for de fattige og blev betragtet som hellig, fordi han kunne helbrede de syge. 

Historien lyder, at befolkningen i den franske by Tours derfor ønskede at udnævne Martin til biskop, men det ønskede han ikke. For at undgå det, gemte han sig i en gåsesti. De skræppende gæs afslørede dog Martins gemmested, og da han blev fundet, blev han tvunget til at påtage sig embedet som biskop. 

Hvornår spiser man Mortens and?

Den 10. november sættes der hvert år andesteg på bordene i anledning af Mortens Aften. Men hvem var Morten, og hvorfor fejrer vi ham ved at spise and?

Overskriften her kan man måske virke lidt mærkelig, når nu det skal handle om Morten og den traditionsrige andesteg. Men bare rolig, det kommer til at give mening lige om lidt.

Hvornår fejre man mortensaften?

Sankt Morten blev udnævnt til biskop i Tours den 4. juli 371. Den mest kendte legende siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen, da man kom til ham. Gæssenes skræppen forrådte ham dog, og det siges, at Morten som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem. Den ældste kendte danske kilde, der beskriver denne legende, er fra 1616, men der findes lignende tyske kilder tilbage fra 1500-tallet, og også i Danmark er der blevet spist mortensgås før 1616.[3]

Hvad kalder man 11. november?

• 308 – At Carnuntum, Emperor emeritus Diocletian confers with Galerius, Augustus of the East, and Maximianus, the recently returned former Augustus of the West, in an attempt to end the civil wars of the Tetrarchy.
• 1028 – Constantine VIII dies, ending his uninterrupted reign as emperor or co-emperor of the Byzantine Empire of 66 years.
• 1100 – Henry I of England marries Matilda of Scotland, the daughter of Malcolm III of Scotland and a direct descendant of the Saxon king Edmund Ironside; Matilda is crowned on the same day.[1]
• 1215 – The Fourth Council of the Lateran meets, defining the doctrine of transubstantiation, the process by which bread and wine are, by that doctrine, said to transform into the body and blood of Christ.
• 1500 – Treaty of Granada: Louis XII of France and Ferdinand II of Aragon agree to divide the Kingdom of Naples between them.
• 1572 – Tycho Brahe observes the supernova SN 1572.

• 1050 – Henry IV, Holy Roman Emperor (d. 1106)[12]
• 1154 – Sancho I of Portugal (d. 1212)
• 1155 – Alfonso VIII of Castile (d. 1214)
• 1220 – Alphonse, Count of Poitiers (d. 1271)
• 1430 – Jošt of Rožmberk, Bishop of Breslau (d. 1467)
• 1441 – Charlotte of Savoy, French queen (d. 1483)
• 1449 – Catherine of Poděbrady, Hungarian queen (d. 1464)
• 1491 – Martin Bucer, German Protestant reformer (d. 1551)
• 1493 – Paracelsus, Swiss-German physician, botanist, astrologer, and occultist (d. 1541)
• 1512 – Marcin Kromer, Prince-Bishop of Warmia (d. 1589)
• 1569 – Martin Ruland the Younger, German physician and chemist (d. 1611)
• 1579 – Frans Snyders, Flemish painter (d. 1657)
• 1599 – Maria Eleonora of Brandenburg (d. 1655)
• 1599 – Ottavio Piccolomini, Austrian-Italian field marshal (d. 1656)