:

Hvem ejer Sokkelund?

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvem ejer Sokkelund?
  2. Hvad er Sokkelund?
  3. Hvor ligger Sokkelund Herred?
  4. Hvor mange herreder er der i Danmark?
  5. Hvornår hed det Danmark?
  6. Hvad betyder Herredet?
  7. Hvem var den største viking?
  8. Hvor kom de fleste vikinger fra?
  9. Hvad betyder herredsting?
  10. Hvad hed Danmark før vikingetiden?
  11. Hvor gammel blev en viking i gennemsnit?
  12. Hvilket sprog talte de danske vikinger?
  13. Hvad betyder Han Herred?
  14. Hvad betyder herredsfogeden?
  15. Hvor høje var man i vikingetiden?

Hvem ejer Sokkelund?

Sokkelund Café & Brasserie traf en dyr men også altafgørende beslutning på personalefronten, da coronaepidemien to gange lagde restaurationslivet øget hen. Nu tjener det velrenommerede spisested flere penge end nogensinde. Indehaveren har især lagt mærke til én ting efter corona-nedlukningerne.

Hvad er Sokkelund?

Jeg var ude og spise en frokost med min kammerat, og den måde man bliver særbehandlet på inde hos jer, er tilgrin.

Vi bliver ikke tilbudt brød som de eneste, og da jeg spørger den forvirrede ungarbejder. Svarer hun flabet igen.

God og søde tjenere, fantastisk mad og super dejlige omgivelser. (Elsker deres indretning som er varm og hyggelig). Deres Steak Frites er DK's bedste - så er der ad libitum pommes frites og bearnaise, det er sgu top kundeservice. Glæder mig snart til at komme retur, så kun store stjerner herfra mig. ;-)

Endnu engang sad alt lige i skabet,jeg har dog lige en extra gang ros til den yngre kvinde er styrede vores aften til at det ville kunne sprænge skalaen!Maden,vinene omgivelserne,alt klapper,til trods for at branchen er hårdt ramt af covid-19Vi triller gerne,en længere omvej for denne oplevelse!Vi ses snart igenMette & jesper

En skuffelse madmæssigt. Fik fritteret østers og tartar, østers var smagsløse og tartaren var næsten uspiselig. Betjeningen var søde, men lidt svære at få kontakt med. Men hyggelig stemning.

Hvor ligger Sokkelund Herred?

Sokkelund Herreds Genealogiske Forening (SHGF) – nu Sokkelund Slægtsforskere blev stiftet den 29. marts 2000 og har til huse i Avedøre kulturcenter i tilknytning til Avedøre bibliotek.

Det er foreningens formål at samle alle i Sokkelund Herred, der er interesserede i eller arbejder med slægtsforskning til fælles aktiviteter - uanset hvor man har sine rødder i Danmark. At assistere ved indsamling af relevante data og medvirke bl.a. ved transskription og læsning af vanskelige tekster i folketællinger, kirkebøger og andre personalhistoriske arkivalier indgår også i foreningens formål. 

Hvor mange herreder er der i Danmark?

De sjællandske herreder (Møn regnes med, hvorimod Lolland og Falster, som hørte under Odense stift, lå udenfor) er ved farver ordnet efter jordens værdi / ydeevne / bonitet. Lavest ligger Københavnsområdet og Sydsjælland. Højest ligger alene Lille herred, men i gruppen lige under finder vi Sømme herred (hvor Roskilde er hovedby) og Skippinge herred ude mod vest. Jo mere værdifuldt, jo mindre herred kan ses som en hovedregel.

Nu er herrederne oprindeligt ikke kun udlagt efter deres værdi. Hvert herred skulle fra slutningen af vikingetiden stille med et skib til ledingsflåden. Derfor har alle herreder adgang til vand. Således får en tunge af Tybjerg herred lov til at strække sig ud mod kysten ved Næstved. Indlandsherreder som Alsted med Sorø og Ringsted, som er de eneste to, der ikke når ud til kysten, har også adgang til havet via åsystemerne. Så besætningerne fra alle herreder kunne sejle ud til det aftalte mødested, når bavnebålene blev tændt som tegn på, at flåden skulle samles.

Hvornår hed det Danmark?

'En danmarkshistorie - fra vikingetid til nutid' skildrer de lange linjer i Danmarks historie i tiden fra ca. 790 til vore dage. Teksten er skrevet til Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie, der er udarbejdet af historikere fra Aarhus Universitet. Teksten, der ogsÃ¥ er udgivet som bog, er inddelt i ni kapitler, der hver beskriver periodens politiske, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle forhold. 

Den danmarkshistorie, der præsenteres her, er historien om udviklingen af den politiske enhed Danmark. Det har derfor været alle forfatteres opgave at give en oversigt over politiske udviklinger i deres perioder. Vi har valgt en fast opdeling af stoffet i hver lektion med præsentation af landets geografiske område, internationale relationer, politiske forhold, og hvad man kan kalde kulturhistorie. Det sker for at skabe oversigt og overskuelighed, selvom det selvfølgelig gør vold på virkeligheden og ikke afdækker, hvordan elementerne har spillet sammen og været indlejret i hinanden.

Hvad betyder Herredet?

Herredet fra Tolkiens univers. Foto: Bartlomiej Jarecki - Fotolia

Hobbitterne lever i Herredet, der til forveksling minder om det område af England, hvor Tolkien voksede op. Herredet er en gammel inddeling af landet i retsdistrikter. Denne inddeling kendes fra de nordiske lande og England. I England kaldtes den tilsvarende enhed et ’shire’, der blev bestyret af en sherif og kunne være inddelt i mindre enheder kaldet hundreder. I Danmark var herredet en administrativ enhed, der ligesom det engelske shire formentligt stammer fra 1000-tallet. De fungerede som egne retskredse med domstol ved herredstinget.

Hvem var den største viking?

Vikingekongen Harald Blåtand er især kendt for at være den, der indførte kristendommen i Danmark og Norge.

Derudover opførte han fire store ringborge, en form for forsvarsværk, i Danmark.

Gorm den Gamle kan bryste sig af at være den første konge af Danmark. Ifølge Jellingstenen samlede Gorm Danmark under sig, og blev dermed danskernes første konge.

Danmarks første konge var Gorm den Gamle. Han opførte en Jellingsten til minde om sin kone Thyra.

Hvor kom de fleste vikinger fra?

Der er flere etymologiske teorier om oprindelsen af ordet "viking". I dansk ser ordet ud til at være indført af Peder Claussøn Friis[6] og Holberg.[7]

En teori går på, at víking stammer fra ordet vík, der betyder "vig", altså en lille, smal bugt.[8] Der er blevet fremsat forskellige teorier om at ordet "viking" kan være afledt af området Viken i Norge (eller Víkin på oldnorsk) i betydningen "en person fra Viken",[9] men folk fra Viken-området kaldes ikke "viking" i gamle norske manuskripter, men derimod víkverir på moderne norsk: "vikværinger".[10] Derudover gælder denne forklaring kun for víkingr, der er hankøn, men ikke for hunkønsordet "víking".[11][12][13] Der er kun få indikationer at termen har haft en negativ betydning før slutningen af vikingetiden, og først for alvor i middelalderen. Indtil da havde det haft et relativt neutral mening.[14]

En anden teori, som bl.a. støttes af etymologen Anatoly Liberman[15] går på, at "viking" er afledet af den samme rod som det norrøne ord vika, en "hav-mil", som oprindeligt var "afstanden mellem to hold roere", fra roden *weik eller *wîk, som er fra samme protogermanske verbum *wîkan, "at trække sig tilbage". Dette findes også i det protonordiske verbum *wikan, "at vende", som minder om det oldislandske víkja (ýkva, víkva) "at flytte, at vende", brugt i flere maritime sammenhænge.[16] Lingvistisk er denne teori bedre underbygget,[16] og termen stammer sandsynligvis fra før germanerne begyndte at bruge sejl, da den gammelfrisiske stavemåde viser, at ordet blev udtalt med et blødt k og derfor sandsynligvis eksisterede i de nordvestgermanniske områder, inden ændringen i udtale i 400-tallet eller før.[11][17] Her er ideen tilsyneladende, at den trætte roer flytter sig til siden for at gøre plads til en udhvilet roer. Det norrøne hunkønsord víking (som i frasen fara í víking) kan oprindeligt have været en sørejse med skiftende roere, altså en lang rejse til havs, inden sejlet for alvor blev udviklet. Hankønsordet víkingr ville i så fald have været en af deltagere på disse lange rejser med de skiftende roere. Ordet "viking" har således ikke være forbundet specfikt med skandinaviske sømænd, men endte med at være synonymt med disse, da skandinaverne begyndte at dominere havene.[18]

Perioden fra de tidligst kendte vikingetogter i 790'erne til den normanniske erobring af England i 1066 bliver normalt betegnet som vikingetiden i Skandinaviens historie.[34][35] Vikingerne brugte Norskehavet og Østersøen til at finde ruter mod syd. Normannerne afstammer fra vikinger, som havde bosat sig i området, og havde modtaget overherredømmet of Hertugdømmet Normandiet i 900-tallet. Ud fra dette synspunkt kan man sige, at vikingerne fortsatte med at have indflydelse i Nordeuropa i flere hundrede år. Ligeledes havde kong Harold Godwinson, der var den sidste angelsaksiske konge i England, også danske forfædre.[a] To vikinger satte sig endda på tronen i England med Svend Tveskæg, der sad i 1013-1014 og hans søn Knud den Store, der var konge af England fra 1016-1035.[38][39][40][41][42]

Geografisk kan vikingetidens tilskrives ikke bare de skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, men også områder under nordgermanisk kontrol, hovedsageligt Danelagen med skandinavisk York, det administrative centrum for resterne af Kongeriget Northumbria,[43] dele af Mercia og East Anglia.[44] Opdagelsesrejsende vikinger åbnede vejene til nye lande mod nord, vest og øst. Det resulterede i selvstændige bosættelser på Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Færøerne, Island, Grønland;[45] og L'Anse aux Meadows, der var en kortlivet bosættelse på Newfoundland, omkring år 1000.[46] De har muligvis søgt ud med vilje, på baggrund af beretninger fra sømænd, der har set land i horisonten. Bosættelsen på Grønland uddøde sidenhen som følge af klimaændringer.[47] Rurikslægten, der var vikinger, tog kontrol over slaviske og finsk-ugriske områder i Østeuropa. De annekterede Kiev i 882, så byen kunne fungere som hovedstad for Kijevriget.[48]

Forskelligt kildemateriale giver et billede af vikingernes kultur, tro og aktiviteter. Selvom de generelt ikke var en litterær kultur, der selv producerede nogen nedskreven arv,[112] så havde de alligevel et alfabet, runealfabetet, og de beskrev dem selv og deres verden på runesten. De fleste samtidige litterære og nedskrevne kilder om vikingerne kommer fra andre kulturer, som har været i kontakt med dem, hvoraf mange var kristne, som havde et negativt syn på de hedenske vikinger.[112][113] Siden midten af 1900-tallet har arkæologiske fund givet et større og mere afbalanceret og nuanceret billede af vikingernes liv.[114][115] Det arkæologiske materiale er rigt og varieret, og det giver viden om både deres bosættelser på landet og i byerne, om deres håndværk, produktion, deres skibe og militærudstyr, handelsnetværk og deres tro og religion.[116]

Hvad betyder herredsting?

Oprindelse norrønt herað vist sammensat af hær i betydningen 'folk, skare' og gammeldansk rath 'rÃ¥dighed, magtomrÃ¥de'

omrÃ¥de som udgjorde en retskreds, med en herredsfoged som øverste myndighed herredsinddelingen blev indført i Danmark i 1000-tallet og dannede i 1900-tallet grundlag for landets inddeling i rets- og politikredse samt provstier

Hvad hed Danmark før vikingetiden?

Forhistorien inddeles overordnet i tre aldre: stenalderen, bronzealderen og jernalderen efter de materialer, som en væsentlig del af hver tidsalders redskaber blev lavet af. Inddelingen skyldes Christian Jürgensen Thomsen, der i 1816 overtog ansvaret for den indtil da fremvoksede oldsagssamling. Denne var ved overtagelsen et syndigt rod, men Thomsen satte sig for at systematisere denne, og derved opstod tredelingen uden, at han i begyndelsen synes at have gjort sig dens tidsmæssige betydning klart. Først i 1836 skrev han på opfordring sin "Ledetraad til nordisk Oldkyndighed", hvori han ikke blot redegjorde for materialer men tillige for de kunstformer, der hørte til hver tidsalder samt fremgangsmåden for at henføre genstande af andre materialer til denne inddeling. Hans "ledetråd" blev hurtigt populær, især i Skandinavien og Schweiz, mens den i begyndelsen vakte modstand især i Tyskland.[1]

Senere overtoges inddelingsmåden af Jens Jacob Asmussen Worsaae, som fortsatte arbejdet med videreudvikling og forfining af inddelingen. Det førte til bogen "Danmarks Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøie". Hver tidsalder blev nu skildret med deres særtræk i henseende til begravelsesmåde, redskaber og formodede levevis. Vigtigt var det, at tredelingen nu viste sin brugbarhed uden for museerne.[2] Som tiden gik, blev tidsaldrene underinddelt i delperioder, hvilket efterhånden udviklede sig til den nu anvendte tidsinddeling, der betegnes som "kulturer".

Et problem i denne sammenhæng udgør "skiftet" fra den ene kultur til den næste: hvorledes sker dette skifte? I nogle tilfælde mener arkæologerne at kunne påvise en gradvis forandring af levemåden, i andre synes forandringerne at skyldes indvandring. De nyeste undersøgelser af arvemassen i skeletter fra forhistorisk tid sammenlignet med nulevende personers genom peger på, at der har været tre større indvandringsbølger i Danmark: Først de jægere og samlere, som slog sig ned her i landet, efter at isen var smeltet bort for ca. 10.000 år siden (dvs. ca. 8.000 f.Kr.). Derefter det folk, som bragte agerbrug til landet for ca. 6.000 år siden (ca. 4.000 f.Kr.). Og endelig de hyrdefolk, der bragte kendskabet til bronze til landet for ca. 5.000 år siden (ca. 3.000 f.Kr.).[a]

Den danske forhistorie før stenalderen hører mest til geologisk historie, for der er ikke mange tegn på menneskers tilstedeværelse. I Sønderjylland nær Christiansfeld er der måske fundet 240.000 år gamle primitive stenredskaber fra Clacton-kulturen, der viser at neandertalere muligvis var i Danmark i Holsten-mellemistiden[3]. Desuden har man fundet redskaber af flint i Himmerland og i Lillebælt som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden i Eem-mellemistiden, hvor klimaet har svaret nogenlunde til det, vi har i dag.[4] Endvidere er der i nogle jordlag i Hollerup fundet spaltede dådyrknogler fra denne tid, der kun kan have været forarbejdet af mennesker.[5] Dateringen af disse forskellige fund er dog noget usikker. Da Weichsel-istiden lagde et flere hundrede meter tykt lag af is hen over landet, blev menneskelig beboelse under alle omstændigheder umuliggjort fra ca. 70.000-13.000 f.kr.

Først da isen begyndte at trække sig tilbage for ca. 15.000 år siden, kom menneskene tilbage til de nuværende danske områder. I begyndelsen drejede det sig om jægere, der fangede og måske passede rensdyr i de vestjyske områder, der var tidligst helt isfri. Disse mennesker levede som jægere, fiskere og samlere, der kun påvirkede naturen i meget ringe grad. Man betegner tiden fra cirka 12.800-4.000 f.Kr. som jægerstenalderen, fordi de mennesker, der beboede Danmark på denne tid, fangede de vilde dyr, som de ernærede sig med, ved hjælp fra stenvåben. For det meste brugte man flintestensvåben, men diverse redskaber af dyreknogler har også været brugt. Nu begyndte mennesker med sikkerhed at bosætte sig i det danske område. I begyndelsen var klimaet stadig koldt og svarede vel nogenlunde til det, man finder i det nordlige Skandinavien i dag. Det var da også hovedsageligt rensdyrjagt, man kunne bedrive. De næste par tusinde år ændrede naturen i Danmark sig gradvist, og nye dyregrupper rykkede ind, samtidig med at skoven begyndte at dække landet. Det danske område blev med en stigende vandstand mere lig det Danmark, vi kender i dag. Tidligere havde der været land langt ude i Nordsøen, og Sverige og Tyskland havde været landfast over Østersøen. Det varmere klima fik befolkningstallet til at stige, dog kunne befolkningstallet sandsynligvis stadig kun tælles i tusinder.[6]

Berømte danske arkæologiske fund af køkkenmøddinger fra denne tid har vist, at menneskene også har ernæret sig ved de bær og vilde planter, de kunne samle i skoven, og af de fisk og muslinger, de kunne fange. Meget tyder på, at fødemulighederne gjorde det almindeligt, at man vekslede mellem sommerboliger inde i landet og vinterkolonier ved havet.[7]

Hvor gammel blev en viking i gennemsnit?

Ved udgravning af middelalderkirkegårde og analyse af knoglerester er forskere nået frem til, at den gennemsnitlige levealder i store dele af Europa var omkring 30-35 år. I vore dages Vesteuropa er ­tallet 79 år for mænd og 84 for kvinder.

Den lavere gennemsnits­levealder betød dog ikke, at middelalderens mennesker blev tidligere gamle end nu. Men de havde en større risiko for at dø af ­sygdom end i dag, og særligt den høje dødelighed blandt børn trak den gennemsnitlige levealder markant ned.

Hvilket sprog talte de danske vikinger?

Vidste du, at engelske ord, som bliver brugt hver dag, stammer fra dansk?

Nogle vil sikkert hævde, at det er en meget gammel historie. Men måske var du alligevel én af dem, der søndag aften spidsede ekstra øre, da værten i DRs store serie ‘Danmarkshistorien’, skuespilleren Lars Mikkelsen, kunne fortælle, at gode danske ord har fået sin plads i det engelske sprog.

Hvad betyder Han Herred?

Blæsevejrsdag ved Jammerbugten. Foto: Mattias Bodilsen

Han Herred er en landsdel i Nordjylland, som ofte kaldes »landet mellem hav og fjord« på grund af sin beliggenhed mellem Jammerbugten og Limfjorden. Han Herred grænser mod vest til Thy, mod syd til Himmerland og mod øst til Vendsyssel.

Hvad betyder herredsfogeden?

Med andre ord: herredstinget stod under et landsting (henholdsvis i Viborg, Odense, Ringsted og Lund), der atter stod under Kongens Retterting eller herredagen[2].

Kongens repræsentant, herredsfogeden, var øverste dommer ved herredstinget. Foruden herredsfogden indgik 12 eller 8 tingmænd (tingsvidner eller tinghørere, også kaldet stokkemænd) udpeget blandt bønder i herredets landsbyer, i den domsmyndighed, der afsagde dommene[3]. Dommen afsagdes af herredsfogden, mens tingsvidnerne dels kunne virke som meddomsmænd, dels – og fortrinsvis – skulle bevidne, at retssagen og domsafsigelsen var sket efter loven.[4]

I Eriks Sjællandske Lov fra omkring 1241 hedder det i kapitel 48 Om lovligt ting:

Det var oprindeligt et krav, at herredstingene blev afholdt under åben himmel på fri mark[6], men i løbet af 1600-tallet begyndte man at opføre tinghuse[7], og da altid uden for landsbyerne.

Tingstedet kunne flyttes, men ikke tingdagen: hvert tingsted havde en bestemt ugedag, hvor tinget skulle finde sted, og denne blev der holdt fast ved uanset alle omskiftelser[4].

Hvor høje var man i vikingetiden?

Vikingerne så anderledes ud end os og blev typisk også ramt af andre sygdomme.  Nye danske genanalyser af DNA vredet ud af knap 500 skeletter hentet op af vikingegrave rundt om i Europa vidner f.eks. om, at vikingerne generelt var højere, mere mørkhårede og mindre psykisk robuste, end vi er i dag. De var bl.a. betydeligt mere disponerede for skizofreni, som med sine vrangforestillinger, psykoser og apati aktuelt regnes for at være den absolut mest alvorlige psykiatriske lidelse. I spidsen...