Hvornår lukkede kødbyen?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvornår lukkede kødbyen?
2. Hvad kan man spise i kødbyen?
3. Hvad er der i kødbyen?
4. Hvor skal man spise middag i København?
5. Hvor kan man spise billigt i København?
6. Hvem ejer Kødbyen?
7. Er det gratis at holde i Kødbyen?
8. Hvilken station er tættest på Kødbyen?
9. Hvor spiser man billigt i København?
10. Hvad koster en middag hos Noma?
11. Hvad koster det at spise på restaurant moment?
12. Hvor spiser de unge i København?
13. Hvad var kødbyen før?
14. Hvorfor hedder det kødbyen?
15. Hvad koster det at parkere i Kødbyen?

Hvornår lukkede kødbyen?

Den Hvide Kødby er tegnet af Københavns stadsarkitekt Poul Holsøe bistået af arkitekterne Curt Bie og Tage Rue, mens Carl Bruun og P. J. Børge var ansvarlige for ingeniørarbejdet. Anlægget blev færdig­projek­teret i 1930. Byggeriet påbegyndtes året efter og var færdig­gjort 1934. Det er opført på en grund, hvor Vestre Gasværk, Køben­havns første offentlige gasværk, tidligere havde ligget og i tilknytning til Kødbyens ældre dele, Den Brune og Grå Kødby. Baggrunden for opførelsen af Den Hvide Kødby var skærpede krav til hygiejne, især i forbindelse med slagtning og engroshandel, som ikke længere kunne opfyldes i Den Brune Kødby, der derefter etapevis blev afviklet. Ideen med det nye anlæg var at skabe en samlet, vel­orga­niseret og detalje­ret plan for industriel kødproduktion. Anlægget blev opført af Københavns Kommune, der også varetog for­skel­lige funktioner side om side med private slagtere og andre pro­duk­tions­virksomheder som lejere. Dyrene blev ført ind med tog fra jernba­ne­terrænet til slagtning i Slag­tehallen. Med elektriske hejsespil og transportskinner blev krop­pene derfra ført ind på skinner til sva­le­hallen, så levende og slagtede dyr ikke passerede hinanden på no­get tidspunkt. Næste led var for­kølerum og kølerum. Via en overdæk­ket gang førtes kroppene deref­ter på transportskinner videre til Flæs­­kehallen. Andre varer bearbej­dedes i virksomhe­der i randbebyggelsen, hvorfra også engrossalget foregik. I boder og på Flæsketorvet var der parke­ring til de handlen­des vogne og cykler. Anlægget rummede tillige kontorer, dyrlæge, laboratorium m.m. Et stort ammoniakkøleanlæg i Maskin­hallen leve­rede køling gennem underjordiske rør til alle dele af Den Hvide Kød­by. Det ildelugtende talgsmelteri blev anbragt i et fjernt hjørne af området. Da produk­tions­områderne var lukket for offentlig­heden af hygiejnehensyn, var adgangen til disse områder begrænset. Inspirationen til den rationelle og velgennemtænkte proces for hele kødproduktionen kom bl.a. fra en studietur til lignende tyske anlæg i Lübeck, Berlin, Leipzig og Dresden. Forbillederne for den rationelle arkitektur og indretning er formentlig også at finde blandt banebry­dende industrianlæg som Fiats Lingetto-fabrik i Torino (G. M. Trucco og V. B. Bottino, 1916-30), Van Nelle, en levnedsmiddelfabrik i Rot­ter­dam (J. Brockmann, 1926-30) og Bauhaus i Dessau (W. Gropius, 1925-26). Typologisk er Den Hvide Kødby i slægt med danske forgæn­gere som Den Brune Kødby og Kvægtorvet i Odense. Den arkitekto­niske udformning knytter sig til den internationale funktionalisme, som slog stærkt igennem i de nordiske lande efter Stockholm-udstil­lingen i 1930. Arkitekterne fulgte med begejstring de nye tanker om lys, hygiejne, sundhed, uprætentiøs livsstil og funktio­nalitet. I arki­tekturen kom de nye idealer bl.a. til udtryk i konstruktions­princip­perne med brug af jernbeton frem for murværk, hvilket f.eks. mulig­gjorde vinduesbånd med rammer i stål. Formsproget var enkelt, geo­metrisk og kubisk inspireret med en klar vandret orientering. Tagene var flade, murflader hvidmalede uden dekorationer eller historiske referencer og signalerede dermed renhed og hygiejne. I helheden til­stræbtes en dynamisk komposition af hvide klodser. Den Hvide Kødby var i drift i næsten 60 år. Fra 1950-60'erne be­gynd­­te Kødbyen at miste sin betydning, fordi forbedrede kølemetoder muliggjorde, at slagtninger i stigende grad skete i provinsen, og i 1970'erne blev den levende del af Kødbyen helt nedlagt, mens forar­bejd­ningen af kød fortsatte. Fra 1990'erne med­førte nye hygiejnekrav en afvikling af de fleste aktiviteter knyttet til kødproduk­tion, hvor­ef­ter nye fødevarevirksomheder rykkede ind sammen med skoler, ca­feer, restauranter, kreative erhvervsvirksom­heder etc. Siden opførelsen har anlægget undergået en del forandringer, hvilket er i god overensstemmelse med funktionalismens idegrundlag, hvor funktio­nalitet spiller en hovedrolle. Blandt de væsentlige ændringer er den punkt­vise forhøjelse af randbebyggelsen. Fra starten var udvi­del­sespla­ner og forandringer en del af strategien for anlægget, og alle­rede ved præ­sen­­ta­tionen af projektet angives, at randbebyggelsen kan forhøjes med to etager udover kælder, stue og 1. sal. De forhøjede dele af an­læg­get følger det oprindelige formsprog, og der er anvendt de samme materialer, farver og standardiserede bygningsdele, så hel­hedsind­trykket er fastholdt. Butiksfacadernes døre og vinduer er stort set alle fornyet i anden halvdel af 1990'erne, og vinduerne mis­te­de ved den lej­lighed deres oprindelig spinkle karakter, men følger ellers i store træk den originale udformning. Tidligere var markiser­ne på rand­bebyggel­sens stueetage også inte­greret i overkanten af butikkernes vindues­partier, men i forbindelse med vinduesudskift­nin­­gen blev de placeret under første sals vinduer af hensyn til til­kør­selsforholdene med det resultat, at de nu skærmer for butikkernes skiltning. Stål­spros­sevinduerne i de øvrige etager er også løbende blevet udskiftet med termovinduer gennem de seneste årtier. Rand­bebyggelsens bag­side har fået mange til- og om­byg­nin­ger, og de fleste oprindelige in­du­striele­va­torer er udskiftet med nyere modeller, da de ikke længere opfyldte vete­rinærmyndigheder­nes krav. Ideen med et ud­ven­digt blåmalet skelet og dimensionerne er dog bibeholdt i de nye elevato­rer, så de fortsat indgår som markan­te elementer i gård­rummene. Ind­vendigt har mange lejemål også under­gået ændringer.

Fjerkræhallens tværgående ovenlys er blevet blændet, indgangs­partiet ændret, og hallen er indrettet til butik med flere rumindde­linger, nye gulve og et lavt forsæn­ket loft. Den oprindelige baldakin på Flæskehallen er kun bevaret på nordfa­ca­den, mens de to baldakiner langs bygningens sider er hævet for at give plads til moderne lastbiler. Et nyt indgangsparti i et arkitek­to­nisk fremmedartet formsprog er desuden tilføjet. Som en lille detalje er en del af de runde vinduer i shedtagets gavle blændede. Ved Flæ­ske­hallens bagside er skinnerne med forbindelse til jernbane­terrænet ved Dybbølsbro fjer­net. I stedet er transporten overtaget af lastbiler, men perro­nerne eksi­sterer fortsat som et minde om den tid, hvor de levende dyr blev af­læsset her til slagtning. Indvendig er Flæskehal­lens store sam­men­­­hæn­­gende rum blevet underinddelt i flere rum, og der er indskudt flere etager med trappeanlæg. Slagtehallen har undergået nogle bygningsmæssige forandringer i for­bindelse med ændrede funktioner, men bærer fortsat præg af sin brug til kødproduktion med opdeling i rum til forarbejdning, køle­rum, gange med transportskinner etc. Der er bevaret en del ældre udstyr bl.a. tran­sport­anlæg, lamper etc. foruden trapper, baderum m.m. Andet slagteriudstyr er af nyere dato. I Maskinhuset er installationerne fornyet både ind- og udvendigt, men ellers fungerer huset fortsat efter sin bestemmelse og står meget velbevaret. Som en lille detalje er en ældre målertavle med ur i tids­typisk design bevaret over den indvendige dør til den store maskin­hal. Talgsmelte­riet har skiftet funktion til frit erhverv, hvilket har medført nogle ændringer, men som helhed er bygningen fint re­stau­reret med mange arkitektoniske detaljer bevaret. Kontorbygningen er opført til brug for kontrol af arbejdsløse i 1940 af Arbejdsmændenes Fællesledelse på en grund lejet af Københavns Kommune. Mod Ingerslevsgade fandtes oprindeligt et stort ekspe­di­­tionslokale med plads til personalet bag luger bagerst i lokalet og ellers underinddelt med spanske vægge og udstyret med døre i alle udbygninger og nicher, så der var nem ind- og udgang samt cirkula­tion for de arbejdsløse. Mod Staldgade fandtes kontorer, personale­spisestue, arkiver m.m. i to etager.

Slagteboderne, Fjerkræhallen, Høker­­­boderne, Kødboderne, forbindelsesbygningen, Flæske­hallen, Talgsmelteriet, Maskinhuset, Slagte­hallen, Svalehallen, Kølehuset samt de til­­­­hørende arealer mellem bygningerne (1931-34 af stadsarkitekt Poul Holsøe, bistået af Tage Rue, Curt Bie og R.C.C. Hedegaard samt for ingeniør­arbejderne, Carl Bruun og P.J. Børge). Kontorbygningen (1940 af arkitekt M.J. Kelde).Den Hvide Kødby er den nyeste del af Kødbyen beliggende i karreen mellem Halmtorvet, Skelbækgade, Ingerslevsgade og Kvægtorvsgade. Den Hvide Kødby har hovedindgang i nord­vest mod Halmtorvet. Mod nordøst lig­ger den i direkte tilknytning til Den Grå og Brune Kødby. Derudover består anlægget af tre bygninger ud mod Ingerslevgade og et gadeforløb til Skel­bæk­gade. Den Hvide Kødby er et lavt udstrakt anlæg i hvid jernbeton, der skil­ler sig markant ud i forhold til de omkringliggende traditionelle bro­kvarterkarreer i 5-6 etager, Den Brune og Grå Kødbys murstensbyg­geri og det åbne jernbaneterræn på den anden side af Ingerslevs­gade. Anlægget består af et meget stort samlet bygningskompleks plus tre mindre byg­ninger. Det store anlæg er i hovedtræk symmetrisk opbyg­get med to store byg­ningsenheder, Fjerkræhallen og Flæ­ske­hal­len, i an­læg­­gets mid­ter­akse. Hallerne er adskilt af en stor plads, Flæ­ske­­torvet, og omgivet af en sammenhængende randbebyggelse, der kun er åben mod sydøst med et gadeforløb til Skelbækgade. Fra Halmtor­vet til Flæsketorvet løber to brede gader – Slagterboderne og Høker­boderne – mel­lem Fjerkræ­hal­len og randbebyggelsen. Sidstnævnte bre­­des ud ved Flæske­torvet, så der dannes tre store sammenhæn­gen­de gårdrum i en U-form omkring Flæskehallen. På bagsiden af rand­bebyggel­sen i det sydøstlige hjørne findes en mellembygning, der for­binder anlægget med Slagtehallen i Slagte­husgade. Randbebyggelsen fortsætter langs gaden med navnet Kødboderne til Skel­bæk­gade. Sydøst for det store sam­menhængende bygningskom­pleks lig­ger tre separate bygninger ud mod Ingerslevsgade og bane­terrænet. Hele bebyggelsen af opført i in situ støbt jernbeton og fremstår som en række sammenhængende bygninger af kubisk inspireret form. Murene står hvid­malede, bortset fra et kort facadeforløb i gult murværk ud mod Den Brune Kødby, og dækkes af svagt hældende – næsten flade – heltage og ensidige tage beklædt med tagpap, der i hallerne har for­skellige former for ovenlys­vinduer. Anlægget står i 1-2 etager, der punktvis er forhøjet op til 4 etager. Hovedfacaderne med butikker ud mod Flæsketorvet og boderne præ­ges af horison­tale mur- og vinduesbånd. Murene fremstår som rolige glatte flader, der kun brydes af butikkernes skiltning. Skilt­ningen består mange steder af forhøjede logoer og skrift i farverne rød, blå og sort. I stue­etagen findes ca. 600 meter sammenhæn­gende butiks­­faca­der med et let relief af fremspringende vindues­partier i forhold til mur­værk og døre. Butiksvinduerne er hvidmalede, mens den udkra­gede bundplade i beton og overstykket er malet enzianblåt. Der er kun bevaret få af de oprindelige butiksvinduers rammer med valsede stålpro­fi­ler i spinkle dimensioner. Alle butiksvinduerne er af nyere dato med lidt kraftigere aluminiumsrammer og ter­mo­ruder. Hovedparten af dørene i jern er enten enkelt- eller dobbeltfløjede to­delte og med glas, blåmalet ram­me og karm samt hvidmalede lod­ret­te tremmer. Over stueeta­gens murbånd er butiksfacaderne udsty­ret med hvidmalede markise­kasser og enzianblå markiser. Flæskehallen har dog støbte balda­ki­ner. Overetagerne er udstyret med fortløbende vinduer kun brudt af smalle murpiller og har karakter af vindues­bånd. Vinduer­ne er ind­delt med lodposter og tværsprosser i kvadra­tiske ruder. Gennem portrum er der adgang til hovedanlæggets gårde, hvis faca­der ikke bærer samme præg af orden og systematik som hovedfaca­derne. De er udformet efter funktionelle behov med mange udbyg­nin­ger i form af trappetårne, elevatorer, tilbygninger, halvtage etc. samt med blåmalede vinduer og -døre af forskellig størrelse og placering. Mange af vinduerne har lodposter og tværsprosser, der indrammer kva­dratiske ruder ligesom på hovedfacaderne. Industri­elevatorerne markerer sig tyde­ligt i gårdrummene gennem deres blåmalede jern­skeletter, hvoraf nogle tilhører den oprindelige type, mens andre er af nyere dato. Fjerkræhallen med en smallere og lavere forbygning vender gavlen ud til Halmtorvet. Den er bygget op over en struktur af 10 fremtræ­dende betonbuer med mel­lem­liggende betonskaller hver af 20 meters bredde dækket af et hel­tag med blændede ovenlysvinduer. Den om­gives af en randbebyggelse, så der dannes to gårdrum langs hal­lens sider. Hallens gårdfacader rummer flere til­bygninger og betonbalda­kiner. Gavlfacaden mod Halmtorvet har baldakin over et nyere indgangsparti til et supermarked. Indvendig har hallen nyere forsænke­de lofter og ruminddeling. Rand­be­byggelsen står i én etage og rum­mer en række butiksenheder.

Flæskehallen, også kaldt Kød- og Flæskehallen, er anlæggets største bygning på mere end 8000 m2. Den er opbygget med betonsøjler over et grid på 9x12 meter i dobbelt etagehøjde og dækkes af en langs­gåen­de rytter omgivet på hver side af ni shedtage. Hovedfacaden ven­der ud mod den midterste del af Flæsketorvet. Den rummer butikker i stueetagen, der er overdækket af en støbt baldakin med rundede hjør­ner. På toppen af baldakinens midte står bygningens navn, Kød- og Flæskehal, med fritstående blå bogstaver skarpt op mod første­sa­lens hvide murbånd. Derover følger et vinduesbånd kro­net af et relief af J. Utzon-Frank forestillende en tyr på tagryt­terens gavl, der omgi­ves af den yderste række shedtages vin­dues­partier. Vin­duesbåndene videreføres på hallens langsider lige over en under­støttet baldakin, mens tagetagen præges af shedtage­nes trekantede gavle med runde blåmalede vinduer, der mange ste­der er blændede. I det sydvestlige hjørne findes en nyere tilbygning med hovedindgang til hallen. Den sydlige facade, der er sammen­bygget med randbebyggelsen, er ud­styret med en perron overdæk­ket med en bred og dyb baldakin og et vinduesbånd under taget. I det indre er halrummet underopdelt i flere mindre rum og indskudte eta­ger, men hallen er fortsat synlig mange steder i sin fulde højde og med tagkonstruk­tionens rytter og shedlys. Grønne terrazzofliser dækker store dele af gul­vet. Randbebyggelsen ud mod Halmtorvet og bebyggelsen på den ene side af Høkerboderne og Slagterbodernes er holdt i én etage, mens randbebyggelsen på bodernes anden side er delvis forhøjet til to etager. På den sydlige gavl af Fjerkræhallen findes en tværstillet fløj i to etager, der modsvarer Flæskehallens gavl overfor og den nordlige del af randbebyggelsen. Store dele af randbebyggelsens øst- og vest­vendte fløje omkring Flæsketorvet er forhøjet til tre og fire etager, men fortsat holdt i samme formsprog, materialevalg og standardise­rede bygningselementer. Mod syd og langs Kødboderne svinger rand­bebyggelsens højde mellem to, tre og fire etager plus kælder. I hele randbebyggel­sens længde bortset fra Kødboderne fin­des sam­men­hængende butiks­fa­cader. Interiørerne i de øvre etager har mange steder undergået betydelige ændringer. Flere trapperum er til gen­gæld bevaret med forskellige belægninger af trinene bl.a. klinker og udstyret med smukt svungne rækværker i jern. Mange butiks­inte­riører står fortsat med gule klinkegulve og brede vinduespodier med klin­ker. De nedre dele af væggene har flisebeklædning og der findes fast inventar som kølerum, kroge, gammeldags aflukker til kassefunktion o. lign. knyttet til nuværende eller tidligere brug i føde­varesektoren.

Slagtehallen ligger i hovedanlæggets nordøstlige hjørne og er knyttet til randbebyggelsen og Flæskehallen med en forbindelsesbygning, men hallen er ellers gemt af vejen på randbebyggelsens bagside og indgår ikke den formelle, symmetriske del af anlægget. Slagte­bygnin­gen er et næsten kvadratisk uregelmæssigt bygningskom­pleks med store slag­teri- og kølerum i bygningens midte dækket af syv shed­tage og sammenbygget med de omgivende fløje. Den østlige facade i to etager adskiller sig fra det øvrige anlæg ved en synlig betonkonstruk­tion af søjler og dragere samt et hvidmalet stykke mur midt på faca­den, der ellers er skalmuret i gule sten, så den tilpasser sig Den Brune Kødbys bygninger overfor. Derudover er den udstyret med vindues­bånd og funktionelt bestemte porte og døre. Den sydlige faca­de følger formsproget fra randbebyggelsen mod Flæsketorvet med vinduesbånd i to etager og er desuden udstyret med en perron foran. De øvrige fa­cader i hvid mur er rent funktionelt indrettet med adskil­lige porte, halv­tag, tilbygninger etc. I det indre findes store og små rum til slag­te­ri-, svale- og kølefunktioner, gange med transportskin­ner, vaske­rum og kontorer. En del udstyr til fødevare­produktion er bevaret. I disse rum er der lagt vægt på materialer, der let kan ren­gøres. Gulvene er i beton, klinker eller terrazzo. Væggene er beklædt med hvide fliser eller hvidmalede. Gaderne og de store pladser er funktionelt indrettet med en glat as­faltbelægning og let forhøjede asfalterede fortove, der følger byg­nin­gerne, og adskil­les fra kørebanen med kantstene, der rundes ved hus­hjørnerne. Gader og pladser er desuden udstyret med hvidt optegne­de parkeringsbåse og faste cykelstativer og -skure, men uden be­plant­­ning. Maskinhuset ligger på en skrånende grund og fremtræder som tre sammenbyggede kubiske bygningsvolumener af for­skellig højde og bredde ud mod Ingerslevsgade, mens bagsiden mod Staldgade står som en samlet facade af varierende højde i tre etager. Maskinrum­me­ne er udstyret med store opsprossede stålvin­duer med kva­dratiske ruder i kopi af de originale. Også et trapperum på nordfacaden har opsprosssede stål­vinduer fra top til bund. Den øvrige del af bygningen har forskel­lige former for vindues­bånd. I bygningens indre findes to maskin­rum i hver ende af bygnin­gen og derimellem en række kontorlokaler m.m. adskilt af skillevæg­ge, der i øvre del er udstyret med opspros­sede stål­vinduer. Trappe­rum­met har et fint svunget rækværk. Kontorbygningen øst for maskinhuset er en lav langstrakt bygning med svagt skrå­nende ensidigt tag, som er sammenbygget med en ikke-fredet, ældre staldlænge. Facaden mod Ingerslevsgade fremstår med en regelmæssig rytmisk fordeling af 13 let fremsprin­gende udbygnin­ger som en tandrække, der er udstyret med lodret femdelte blåmale­de vinduer over døre eller dørblændinger og med tilsvarende todelte vinduer i mellemrummene. Indvendig er byg­ningen delt på langs med et samlet butiksrum i bygningens fulde højde og længde mod Inger­slevs­gade, mens nordsiden er opdelt i flere rum over to etager. Talgsmelteriet i tre etager med lavt heltag har bånd af opsprossede, blåmalede stålvinduer af varierende størrelse, der er funktionelt begrundet, og desuden udstyret med flere jerndøre. Sydsiden indehol­der tillige en ud­vendig blåmalet elevator i jernskelet og en glasover­dækket udvendig støbt rampe med trappe og rækværk. I gavlen er den oprindelige blå og røde skiltning i dybt relief for C.E. Basts Tagl­smel­teri bevaret. Indvendig står flere af bygningens rum med synlig konstruktion af søjler, bjælker og dragere i beton. Trapperummet har gule klinkegulve, hvide fliser på den nedre del af vægge og svunget rækværk.

Hvad kan man spise i kødbyen?

Kødbyens Fiskebar var blandt de første restauranter, der slog igennem i området, og den hjalp dermed med at omdanne Kødbyen til et sandt madmekka. I dag ledsages fiskebaren af en lang række forskellige spisesteder, og Kødbyen er blevet et af de områder i København med den højeste koncentration af spisesteder. Vi har oplistet nogle af vores favoritter her.

Fleisch er Kødbyens slagter og spisehusFleisch er det tyske ord for kød, og der er ingen tvivl om, at kød er hovedingrediensen hos den kombinerede restaurant, bar og slagter i Kødbyen, et af Vesterbro...

I store lokaler i Kødbyen ligger WarPigs - en såkaldt ”brewpub” - som tilbyder gæster øloplevelser ud over det sædvanlige. En brewpub er kort og godt en restau...

Københavns eneste gorilla er et bæst af en restaurant som holder til i store, feststemte lokaler i Kødbyen på Vesterbro.

Restaurant Gorilla er en uprætentiøs restaurant delt ind i to områder med et b...

Hvad er der i kødbyen?

Kødbyen er et stort anlagt område fra dengang der kom skik på København. Det er bygget med stolthed og i tidens stil i etaper mellem 1870’erne og 1930’erne: Den brune Kødby med den imponerende Øksnehal i midten af et symmetrisk anlæg, den Hvide Kødby i flot funkis og den ret ukendte Grå Kødby ind imellem.

Hvor skal man spise middag i København?

Tripadvisors tilgang til anmeldelser

Alle Tripadvisor-anmeldelser går igennem et automatisk sporingssystem, før de bliver offentliggjort, for at indsamle oplysninger med henblik på at besvare følgende spørgsmål: hvordan, hvad, hvor og hvornår. Hvis systemet registrerer noget, der potentielt er i modstrid med vores retningslinjer for fællesskabet, offentliggøres anmeldelsen ikke.

Hvor kan man spise billigt i København?

Hvis du gerne vil spise godt i København, så handler det blot om at finde telefonen eller computeren frem og benytte dig af de ressourcer, der er tilgængelige for dig. Det kan være Google, men det kan også være en hjemmeside, som for eksempel Tripadvisor, der hjælper dig med at finde det bedste spisested. Det er en af de første hjemmesider, der kommer frem, hvis du søger på ”København spisesteder”, så den er nem at finde.

Når du klikker dig ind på hjemmesiden, så præsenteres du for en masse forskellige restauranter, der er delt op efter kategori:

• Tilbyder levering
• Mulighed for udendørsservering
• Eksklusive restauranter
• Lokalt køkken
• Pris i mellemklassen
• Billig mad
• Morgenmad

Hvem ejer Kødbyen?

Kødbyens Fiskebar er frisk fisk og skaldyr, velsmagende vine og lækre cocktails serveret og tilberedt af en passioneret og dedikeret stab i et rÃ¥t og  rustikt lokale i Kødbyen.

På Kødbyens Fiskebar vælger vi altid lokale og bæredygtige produkter, når muligheden er der. Vi undgår unødvendige kemikalier og foretrækker leverandører og producenter, der deler vores holdninger og værdier, når det kommer til smag, kvalitet og bæredygtighed.

Er det gratis at holde i Kødbyen?

Hvis du planlægger et besøg i Gaza Grill Kødbyen, skal du vide, hvad du skal vide, når det gælder parkering.

Hvilken station er tættest på Kødbyen?

Som en af de største stationer i Storkøbenhavn har København H selvfølgelig adgang til alt, hvad du kan få brug for forud for din rejse. Stationen ligger centralt tæt på både Tivoli, Strøget, Rådhuspladsen og et væld af forskellige butikker, og bevæger du dig indenfor på Hovedbanegården er her også masser af forskellige shopping-muligheder at finde. Særligt er her masser af forskellig take-away af både den sunde og mindre sunde slags, så du kan få tilfredsstillet alle dine smagsløg. København H råder selvfølgelig også over mange andre faciliteter. Du kan købe billet i både billetautomaterne og i det betjente billetsalg, ligesom at du kan opbevare din bagage i vores bagagebokse, indtil du skal afsted. Det giver mere fleksibilitet til at bevæge dig frit rundt i byen, hvis du har et ophold på København H, inden du skal videre med toget, og du gerne vil udnytte tiden bedst muligt uden at skulle have din bagage med på slæb.

Hvor spiser man billigt i København?

I guiden her har vi gjort arbejdet let for dig og samlet et godt bud på spisesteder i København, hvor du kan få serveret delikate anretninger til budgetvenlige priser. 

Du finder også et udvalg af billige kvalitets-restauranter i hovedstaden hos Early Bird. Vi har samlet en håndfuld af nogle af de bedste og mest populære billige restauranter i København, hvor du får skåret 1/3 af prisen med Early Bird.

Se hvilke restauranter i København du kan spise på i aften med 1/3 skåret af prisen!

Moderne, japanske smagshits - autentisk gastropub oplevelse i bedste Izakaya-stil. Restaurant website Politikens anmeldelse

Hos denne populære kung-fu-kriger kommer du helt tæt på det japanske gastropub-fænomen: Izakaya.

Izakaya referer til de gamle japanske bodegaer, hvor man hyggede sig med øl og sake efter arbejde, mens man fik en bid mad med vennerne. Så spis japanske lækkerier med både fisk, kød og grønt på menuen.

Hvad koster en middag hos Noma?

En vinmenu er en restaurants bud på, hvilke vine, der passer til de enkelte retter i en menu. Der serveres typisk forskellige vine til hver af retterne.

Ved den seneste uddeling i 2019 var det restauranten Mirazur (Frankrig), der løb med førstepladsen. Og Noma og Geranium placerede sig i Top 5. Hele 4 gange tidligere er Noma rent faktisk løbet med førstepladsen. Både Noma og Geranium har 3 Michelin–stjerner.

Bib Gourmand er en udmærkelse, som Michelinguiden tildeler restauranter, der serverer veltillavet mad til rimelige priser. I 2021 har 15 danske restauranter fået titlen Bib Gourmand.

Hvad koster det at spise på restaurant moment?

Læs venligst nedenstående grundigt forud for din reservation - der kan foretages nederst på siden.

Restaurant Moments menu skifter konstant med Ã¥rstiden og de tilgængelige rÃ¥varer. Derfor spejler menuen "momentet"-  forsøget pÃ¥ at ophøje og finde potentialet i lokale og vilde produkter. Vi tænker pÃ¥ samme mÃ¥de om vores vine og drikkemenuer der hyppigt skifter og indeholder mange eksperimenterende elementer.

Hvor spiser de unge i København?

Gå efter den enorme røde neon vindråbe, og du har fundet dit nye stamsted på Nørrebrogade. Gaarden & Gaden er en vinbar, hvor du spiser lige så godt som du drikker.

Gemt inde I et gammelt pakhus på Islands Brygge gemmer italieneren Il Buco sig. Rustik atmosfære, gode råvarer og en hyggelig stemning danner rammen om en a byens bedste og mest autentiske italienske ...

Hvad var kødbyen før?

Kødbyen er et stort anlagt område fra dengang der kom skik på København. Det er bygget med stolthed og i tidens stil i etaper mellem 1870’erne og 1930’erne: Den brune Kødby med den imponerende Øksnehal i midten af et symmetrisk anlæg, den Hvide Kødby i flot funkis og den ret ukendte Grå Kødby ind imellem.

Hvorfor hedder det kødbyen?

Som mange andre storbyer har København de seneste årtier oplevet en vild transformation. Væk er beskidt og larmende industri, ind er kommet fritidslivet i alle sine former. Det unikke kulturmiljø, der kan opleves i fortidens industrianlæg, er under pres, men i Kødbyen kan man stadig få lidt af det hele i en rå og pulserende atmosfære.

I dag bor der stadig slagtere i Kødbyen, men de har fået selskab af kunstnere, designere, fotografer, filmfolk og restaurantfolk, som har sat sig på de ledige lejemål, hvor der før i tiden blev svunget slebne slagterknive. De tidligere aflåste porte står flere steder åbne for natten, og Kødbyen er i dag et epicenter for det Københavnske natteliv.

Hvad koster det at parkere i Kødbyen?

I det centrale København skal du betale for at parkere. Der er forskellige priser alt efter hvilken zone du vælger at parkere i. Se zonekort her. Jo længere du parkerer fra centrum jo billigere bliver det. I billetautomaterne kan du kun betale med kreditkort.

Det er gratis at parkere på gaden i København for elbiler, brintbiler og elmotorcykler.