Hvad hed København i middelalderen?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad hed København i middelalderen?
2. Hvordan så København ud i middelalderen?
3. Hvordan så en middelalderby ud?
4. Hvad var hovedstad før København?
5. Hvorfor hedder det Københavns?
6. Hvad hed København før 1200?
7. Hvilken by var hovedstad i Danmark før København?
8. Hvad er den ældste by i verden?
9. Hvad hedder Danmarks første hovedstad?
10. Hvor gammel er KBH?
11. Hvad er størst Oslo eller København?
12. Hvad hedder den ældste bydel i København?
13. Hvad står S for i København S?
14. Hvordan opstod København?
15. Hvad er Danmarks første hovedstad?

Hvad hed København i middelalderen?

Der er ikke mange bygninger eller ruiner tilbage fra middelalderens København.Alligevel kan vi gennem gadenettet, fundne genstande og skriftlige kilder, danne os et indtryk af, hvordan byen så ud, og hvordan borgerne levede.Hvad man arbejdede med, hvad man spiste og drak, hvordan man gik klædt, hvordan man festede, hvad man troede på, og hvad man døde af.Også gadenavnene kan fortælle os meget om fortiden. Hvorfor hedder det fx. Hyskenstræde, GråbrødreTorv og Købmagergade?Kom med rundt på en spændende tur, og hør om byens historie fra Absalon i 1100-tallet frem til slutningen af 1500-tallet.

Vi begynder turen foran statuen af Absalon på Højbro Plads.

Hvordan så København ud i middelalderen?

Danmark er et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen bor i de byer, der vokser frem i perioden. I byen lever byens borgere af handel og håndværk. De bliver beskyttet af kongen og nyder godt af de privilegier, han giver.

Hvordan så en middelalderby ud?

I byerne blomstrer handelen på byernes torvepladser, hvor egnens bønder kan afsætte deres varer. Byernes købmænd eksporterer korn og andre landbrugsvarer til udlandet og importerer metaller, krydderier og tekstiler. En middelalderby har købstadsrettigheder med bl.a. retten til at handle og til at være en retskreds med egen byret. Byens borgere har kongelige privilegier: De har ret til toldfrihed og til kun at blive retsforfulgt efter hjembyens ret. Byen ledes af borgmestre og råd, hvis medlemmer kommer fra købmandsstanden. Håndværkere og almindelige folk må ikke være med i disse råd.

Hvad var hovedstad før København?

Etymologi Navnet København nævnes 1186 som Hafn, hos Saxo ca. 1200 Mercatorum portus, 1253 Køpmannæhafn 'købmændenes havn', lat. Hafnia.

Region Hovedstaden er en anden administrativ enhed, der udelukkende omfatter kommunerne i Nordøstsjælland samt Bornholm. I alt 1,81 mio. indb. (2017).

København udgør tillige en forvaltningsmæssig enhed, se Københavns Kommune.

Landskabet i Storkøbenhavn er mod vest en forholdsvis jævn, leret moræneflade. Mod nord er landskabet kuperet med vekslende leret og sandet moræne, hvoraf betydelige dele ligger mere end 50 m.o.h.; højest er Maglebjerg (91 m) i Rude Skov. Læs mere om Københavns geografi.

København hviler på en undergrund af kalksten med flintlag, som mange steder findes ca. 10 m under gadeniveau. Kalken er aflejret i Danien (for 65-60 mio. år siden), og dens tykkelse er ca. 100 m. Læs mere om Københavns geologi.

Hvorfor hedder det Københavns?

Omkring 1160 overtog Roskilde-bispen Absalon byen og forsynede den med en borg. København fik status af købstad i 1254, og den var i hen ved 250 år ejet af bispesædet i Roskilde. I begyndelsen af 1400-tallet, hvor Øresund var blevet en hovedfærdselsåre, blev byen overtaget af kong Erik af Pommern. Kongen valgte herefter København som fast residens i sin kamp for herredømmet over Østersøen.

Kort over København ved år 1500. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Hvad hed København før 1200?

København har siden den første bydannelse været omgivet af vold- og forsvarsanlæg. Den stormands- eller kongsgård, der lå i tilknytning til den ældste bebyggelse, var formentlig befæstet, og i 1160’erne lod Absalon en borg opføre på Strandholmen (det nuværende Slotsholmen), der gjorde de lokale trygge ved at sejle på havet, som på den tid var hærget af sørøvere. I 1200-tallet indledtes arbejdet med at omkranse den hastigt voksende by med en bybefæstning. Dette arbejde fortsatte reelt frem til, at voldene blev sløjfet i 1800-tallet, da den militære udvikling løbende forandrede beskyttelsesbehovet.

Hvilken by var hovedstad i Danmark før København?

Denne regeringsmåde er stærkest forbundet med tysk historie, hvor fremkomsten af en hovedstad tog en usædvanlig lang tid. Den tyske vandrende regering (Reisekönigtum) var fra frankisk tid og op til den sene middelalder, den sædvanlige form for kongelig eller kejserlig magt. De Hellige Romerske kejsere i middelalderen regerede ikke fra en hovedstad. De rejste med familien og deres hof gennem riget.[2]

Hvad er den ældste by i verden?

Hvad er den ældste by i verden med et uændret navn?

Det må være en kinesisk by. Da de fleste lande har ændret sproget og alfabetet. Landsbyen Ry ved Silkeborg søerne er nævnt for 1500 år siden.

Hvad hedder Danmarks første hovedstad?

I bogen København af Nils Aage Jensen (Gyldendal, 2005) står der:

"I 1443 gjorde en ny konge, Christoffer af Bayern, København til sin særlige hjemby. Borgen på Tyveholmen blev et kongeligt slot. Fra da af hed øen Slotsholmen. Og det hedder den også i dag, hvor Christiansborg ligger oven på ruinerne af Absalons første borg på stedet. Da kongen slog sig ned her, kunne man begynde at tale om, at København var rigets hovedstad." (side 17)

Hvor gammel er KBH?

Københavns Hovedbanegård ligger centralt i København på grænsen mellem Vesterbo og Indre by med Tivoli som nabo. Komplekset består af en hovedbygning med indgang fra henholdsvis Bernstorffsgade og Banegårdspladsen som indeholder en vestibule, hovedhallen med adgang til de seks perronhaller. Herudover ligger der to fløje mod Bernstorffsgade på hver side af hovedbygningen, der bliver anvendt til henholdsvis kontorer og butikker. Den sydlige fløj er forlænget, og for enden, på hjørnet ved Tietgensgade, ligger en nyere tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen. Alle bygninger står på en sokkel af granit og er opført i rød, blank mur med heltage hængt med skifer. I alle tagflader ses adskillige både ældre og nyere tagvinduer, skorstenspiber i rygningen samt murede spir med pyramidetag. Hovedbygningen består af en længe med to heltage over hovedhallen, hvor der i begge rygninger sidder to rækker ovenlysvinduer. Herudover dækker et heltag den resterende del af bygningen mod Banegårdspladsen. Alle facader har mange detaljer, herunder blændinger, gesimser, bånd af sandsten og murstik. I facaden mod nord ligger hovedindgangen i et fremskudt tårn med pyramidetag og flere kobberspir samt to mindre sidetårne ligeledes med pyramidetag. Foran indgangen sidder et halvtag, der bæres af udskårne knægte af træ, over en halvåben buegang med søjler, som står på en sokkel af granit. I buegangen ses hvælvinger, og i facadeflugten sidder døråbninger med ældre fyldingsdøre af ædeltræ, hvorover der er overvinduer. Både døre og vinduer er opsprossede, nogle af dørene er grønmalede, mens andre fremstår lakerede. Facaden på den nordlige fløj mod Bernstorffsgade er opbygget med store halvrunde vinduespartier, som er trukket tilbage fra facadeflugten, og en attika. Mod Bernstorffsgade er indgangspartiet opdelt i to gavle med tre tårne, et i midten og to på hver side af gavlene. I hver gavl ses tre vinduesåbninger med to koblede vinduer i hver. Som på hovedindgangen ses et halvtag, der bæres af udskårne knægte af træ, over en halvåben buegang med søjler, der står på en sokkel af granit. I buegangen ses hvælvinger, og i facadeflugten sidder døråbninger med ældre fyldingsdøre af ædeltræ, hvorover der sidder overvinduer. Både døre og vinduer er opsprossede, nogle af dørene er grønmalede, mens andre fremstår lakerede. Herudover ses vinduesåbninger med ældre, hvidmalede vinduer. Mod Reventlowsgade ses ligeledes en opdeling af facaden i to gavle med tre tårne, et i midten og to på hver side af gavlene. I hver gavl ses tre vinduesåbninger med to koblede vinduer i hver. Den nederste del af facaden har en række vinduesåbninger, der enten er koblede tre og tre eller udgøres af et etrammet vindue med halvrundt overvindue. Herudover en indgang. Over soklen ses natursten. Perronhallernes tag er belagt med tagpap og afsluttes mod Tietgensbroen med halvrunde vinduer, hvorunder der ses nyere overdækninger af perronerne. Nyere trapper fører op til Tietgensbroen. Mellem perronhallerne og den sydlige fløj ses et halvtag af rødmalede trækonstruktioner og belagt med skifer. Herover ses en række vinduer koblede tre og tre i rundbuede blændinger. De to fløje mod Bernstorffsgade er trukket tilbage fra hovedbygningens facadeflugt. Den sydlige fløj mod Bernstorffsgade er blevet forlænget og adskillelsen mellem den nye og ældre tilbygning udgøres af et fremskudt parti og et tårn. De to oprindelige fløje er opført i to etager, hvor de sidste fag udgøres af et fremskudt parti, som afsluttes af et tårn. Facaderne har fem vandrette bånd af natursten og afsluttes af en hovedgesims. Lige under hovedgesimsen strækker et bånd af natursten sig med markerede blændinger over alle vinduerne og under vinduerne ses ligeledes et bånd af sandsten samt sålbænke. Stueetagen er opbygget med store vinduer med halvrunde overvinduer samt to forskellige typer døre. Over den ene type dør sidder en udsmykning af natursten, den anden type er trukket tilbage fra facadeflugten. I den øverste etage sidder en række vinduer, der er koblede enten to eller tre. På den nordlige fløj ses mellem de to etager fem mindre etrammede vinduer. Begge tårne har opskalkede tage, som er behængt med skifer. Begge tårne har de samme facadebånd i sandsten som fløjbygningerne mod Bernstorffsgade. I stueetagen sidder en ældre dør med en udsmykning af natursten. På tårnet tættest på Banegårdspladsen sidder de ældre vinduer forskudt af hinanden, så de følger den indvendige trappe. På tårnet mellem de to sydlige fløje sidder et våbenskjold og på spiret en kongekrone. Den sydlige fløjs forlængelse er opført i tre etager, hvor vinduerne i de to nederste etager er svagt trukket tilbage fra facadeflugten. Facaden afsluttes af en hovedgesims og har derudover to bånd af natursten. Båndene følger underkanten af vinduerne i stueetagen og overkanten af vinduerne på første sal. Alle de ældre vinduer er firerammede, opsprossede og hvidmalede. Sålbænkene er af granit. Derudover ses to ældre fyldingsdøre af ædeltræ med glas og overvindue. Dørene ligger i en niche som har en indfatning af sandsten. I den sydlige fløjs facade mod spor 1 ses to koblede, rundbuede åbninger i facadeflugten. I bagvæggen ses en ældre tofløjet dør af ædeltræ med halvrundt overvindue, hvorfra der er adgang til de kongelige ventesale. Ved siden af ses en trappenedgang til kælderen. Over vinduerne ses murstik og under sålbænke af natursten af varierende størrelse. De oprindelige vinduer er i vid udstrækning bevaret og udgøres af mange forskellige typer; top- og sidehængte, et-, to- og firerammede med opsprosning. Vinduerne er hovedsageligt hvidmalede. Herudover ses ældre grønmalede fyldingsdøre. I det indre er hovedbygningens oprindelige grundplan stort set bevaret. I midten ligger ankomst- og afgangshallen som udgøres af et stort, åbent og centralt rum med seks trappenedgange til perronerne. I dag er rummet delvist bebygget med lave pavilloner grupperet i fire grupper med gangareal imellem samt nyere elevatornedgange til perronhallerne. På den modsatte side af perronnedgangene, mod Banegårdspladsen, ligger vestibulen, der flankeres af kontor- og billetlokaler på den ene side og henholdsvis cafélokale og kontorer samt køkkenfaciliteter på den anden side. Mod Bernstorffsgade ligger en indgang og en nyere pavillon i glas med butikslokaler i stueetagen, mens første sal består af en række rum, der anvendes til tv-studie. På modsatte side mod Reventlowsgade er der ligeledes en mindre indgang, trappenedgang til kælder samt kontor- og opbevaringslokaler. I perronhallerne er der togspor på hver side af perronen, herudover er der adgang til elevator, trappe til Tietgensgade og nedgang med trappe til perrontunnel, der forbinder alle perroner. På perronerne er der ligeledes mindre bygninger med mulighed for salg. I sydfløjene på Bernstorffsgade er den oprindelige grundplan ligeledes i hovedtræk bevaret med gangarealer og kontorlokaler på hver side, to kælderniveauer med opbevaring og omklædningsrum samt den kongelige ventesal med særlig adgang til perron 1. Enkelte vægge er fjernet mellem kontorerne og enkelte nyere, lette skillevægge er opsat. I fløjen mod Banegårdspladsen er dele af den oprindelige grundplan bevaret. En stor del af stueetagen udgøres af et stort butikslokale. De øvrige etager er indrettet med kontorlokaler i forskellig størrelse. Enkelte vægge er fjernet mellem kontorerne og enkelte nyere, lette skillevægge er opsat. Vestibulen med banegårdens hovedindgang vender mod nord og er hvælvet. I loftet ses en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne. Vestibulen flankeres af to siderum med båse udsmykket med træskærerarbejder. De seks perronhaller er overdækket af et tag med en synlig delvis rødmalet træbuekonstruktion med seks bueslag, der bæres af synlige støbejernssøjler. For alle bygninger gælder det, at flere ældre bygningsdetaljer er bevaret, herunder den synlige træbuekonstruktion i hovedhallen, trapper med værn og håndliste, stukkatur, pilastre, skorstenskerner, forskellige typer af fyldingsdøre med hængsler, greb i messing med logo og gerichter, vinduesdetaljer, herunder hængsler, anverfere og stormkroge, bænke, lysekroner, skilte i smedejern med sirlig skrift og glasmalerier. I kongerummet er det oprindelige inventar ligeledes bevaret, herunder trappe med håndliste og balustre, kamin, fyldingsdøre med gerichter, greb, hængsler og dørstykker, badeværelser med inventar, stukkatur og paneler. Herudover er der i alle fløje flere nyere glasvægge og glatte døre. I alle bygninger gælder det, at overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, terrazzo med mosaik, ølandsfliser, fliser, støbte gulve, parket- og bræddegulve, klinker, linoleum, natursten, mursten, pudsede vægge og lofter, akustik- og gipsplader. I perronhallerne er overfladerne fliser, glaserede formsten og klinker, støbte gulve, støbejern, jernbeton, bjælker og brædder.

Den miljømæssige værdi knytter sig til det store og velbevarede stationsmiljø, der inkluderer hovedbygning med ankomst- og afgangsfaciliteter og perronhallerne samt sidefløje med kontor-, administrations- og indkøbsfaciliteter. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til stationens beliggenhed med dens centrale placering i København, hvor anlægget bidrager til forståelsen af udviklingen af København og jernbanenettet i Danmark.

Hvad er størst Oslo eller København?

Jeg har bemærket især i nogen udenlandske medier at der er lidt delte meninger om hvor stor en by København egentlig er. I et rejseprogram på tysk TV siger de 800.000 indbyggere, og i avis artikler har jeg set tallet 1.200.000. Og så lod jeg mig for nyligt hidse gevaldigt op over en nordmand der i et eller andet kommentarspor på nettet, påstod at Oslo er større end København. Så hvad er egentlig fakta? Det handler dette indlæg om.

Lad os først se på et kort over hele byområdet:

Hvad hedder den ældste bydel i København?

Afgrænsningen af det nuværende Indre By-kvarter viser, hvordan byen så ud for 400 år siden, da København var en befæstet by med byporte, bymure og voldgrave. Navnene på de fire byporte (Vesterport, Østerport, Nørreport og Amagerport ) møder turisterne i dag i byens offentlige transportsystem, bl.a. fordi flere jernbanestationer ligger i den gamle bydel.

Københavns centrum tilbyder sine besøgende et stort antal fremragende museer på meget lille plads.

• Nationalmuseet i Danmark
• Ny Carlsberg Glyptotek
• Thorvaldsens Museum
• Guinness World Records Mueum
• Dansk Jødisk Museum
• det nationale kunstmuseum
• Hirschsprung-samlingen
• Designmuseum Danmark
• det medicinske museum
• Frihedsmuseet
• Københavns Museum
• Krigsmuseum

Hvad står S for i København S?

S-banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere det eksisterende nærbanenet omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926, efter flere andre tilløb til planer. Kommissionen fremlagde betænkning i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første – derefter strækningen til Holte, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget af DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934, og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

S'et i betegnelsen står på dansk ikke for noget bestemt, men er højst sandsynligt inspireret af det tyske "S-bahn" (forkortelse for Stadtbahn = stadsbane/bybane). Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete[4]. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug[5], formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-banen[4].

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.[6]

• Den centrale strækning mellem Valby og Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby; Østerport-København H indgår i Boulevardbanen)
• 6 radiale strækninger:
  • Køge Bugt-banen mellem Køge og Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i 1972, forlænget til Hundige i 1976, forlænget til Solrød Strand i 1979, forlænget til Køge i 1983)
  • Høje Taastrup-banen mellem Høje Taastrup og Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet 1953, forlænget til Taastrup i 1963, i 1986 forlænget til Høje Taastrup)
  • Frederikssundbanen mellem Frederikssund og Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i 1941, forlænget til Ballerup i 1949, forlænget til Frederikssund i 1989 – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til 2000 og mellem Veksø og Frederikssund frem til 2002)
  • Hareskovbanen mellem Farum og Svanemøllen (1906, opgraderet til S-tog 1977).
  • Nordbanen mellem Hillerød og Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i 1936, forlænget til Hillerød i 1968)
  • Klampenborgbanen mellem Klampenborg og Hellerup (åbnet 1934)
• Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg (Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station C. F. Richs Vej før Flintholm i 2002, forlænget til Flintholm i 2004, forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i 2005 og til den permanente af samme navn i 2006.)

Desuden var strækningen mellem Grøndal og Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg) en del af S-togsnettet indtil Frederiksberg–Solbjerg blev nedlagt i 1998 og fra 2002 erstattet af metroen. Den resterende strækning blev nedlagt i 2000.

Hvordan opstod København?

Omkring 1160 overtog Roskilde-bispen Absalon byen og forsynede den med en borg. København fik status af købstad i 1254, og den var i hen ved 250 år ejet af bispesædet i Roskilde. I begyndelsen af 1400-tallet, hvor Øresund var blevet en hovedfærdselsåre, blev byen overtaget af kong Erik af Pommern. Kongen valgte herefter København som fast residens i sin kamp for herredømmet over Østersøen.

Kort over København ved år 1500. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Hvad er Danmarks første hovedstad?

13. oktober 2006 - 08:11 Der er kommentarer og 2 løsninger

Mine kolleger og jeg, havde i nat en heftig debat om København som hovedstad.Vi er 2 som mener at have hørt at Nyborg en gang har været landets hovedstad. (vi blev slemt til grin)Har københavn altid været landets hovedstad?