Hvad skete der i februar 2022?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad skete der i februar 2022?
2. Hvad er der sket i november 2022?
3. Hvad skete der i august 2022?
4. Hvem har vi mistet i 2022?
5. Er der skudår i 2022?
6. Hvad er der sket 2 oktober?
7. Hvad er der sket den 3 oktober?
8. Hvad skete der i oktober 2022?
9. Hvor længe efter død bliver man begravet?
10. Hvor mange er blevet dræbt i Danmark i 2022?
11. Hvad sker der hvert fjerde år?
12. Hvad sker der hvis man bliver født 29. februar?
13. Hvad skete der den 1 oktober?
14. Hvad skete der den 29 august?
15. Hvad skete der den 1 februar?

Hvad skete der i februar 2022?

DR indsamler oplysninger om dine besøg ved hjælp af cookies for at måle, hvordan dr.dk bliver brugt, så vi kan udvikle indhold og funktioner. DR indsamler også oplysninger om dine præferencer for at give dig en bedre brugeroplevelse og vise indhold, der er relevant for dig.

DR bruger egne cookies og cookies fra tredjepart. Tredjepart kan anvende cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. Du kan til- og fravælge cookies herunder og altid se og ændre dine indstillinger i cookiepolitikken. Se hvordan DR behandler personoplysninger i privatlivspolitikken

Hvad er der sket i november 2022?

2022 har været et spændende, men også et dystert år, både i Danmark såvel som i resten af verdenen. 2022 blev året, hvor Danmark røg ud af VM, oplevede den gule farve sprede sig i sommerlandskabet, og hvor en trussel fra et af partierne fik statsministeren til at udskrive valg. Det blev også et år, hvor ordet ‘Ukraine’ var et af danskernes mest googlede ord i 2022, og hvor spørgsmålet om fri abort førte til raseri og tårer verden over.

Her er et tilbageblik på nogle af de største danske og udenlandske begivenheder.

Filmen ‘Top Gun 2: Maverick’ kom i maj måned. Og sikke modtagelse og film. Og sikke en ventetid – sådan set 36 år.

I 2018 blev det offentliggjort, at en opfølger var tilbage i produktion, og at filmen ville få premiere i juli 2019. Men flere forhindringer blev lagt, for så kom corona, og alt blev atter udskudt, og tålmodighed og sikkert masser af frustrationer skulle der til, før den endelig kunne ses.

I filmen går Pete ‘Maverick’ Mitchell sine egne veje – eller flyver. Frem for at gå karrierevejen har han med næb og kløer kæmpet for at holde sin plads i cockpittet, nu som testpilot, frem for at ende bag et skrivebord. Det har ikke gjort ham populær blandt admiralerne, men hans gamle pilotkammerat, der ‘Iceman’ har som admiral holdt hånden over ham. Og nu bliver der brug for ham i en helt særlig anledning.

Det startede i Danmark – og den gule farve blev en del af sommerlandskabet i 2022, hvor ung som gammel pludselig blev dus og ‘bedste venner’ med unge Jonas Vingegaard, der ikke bare tog danskerne med storm men hele cykelverdenen. Den sympatiske cykelrytter trådte i pedalerne og vandt Tour de France overlegent – stik modsat hans ydmyge facon og stille væsen.

Historien går stadig verden rundt – og er i næsten ‘H. C. Andersensk’ udgave af Den Grimme Ælling, med en ung knægt, der arbejdede på en fiskefabrik i Glyngøre, og nu har skrevet sig ind i cykelhistorien. Det er den type historier, som vi aldrig bliver trætte af. Og hele Danmark elskede pludselig cykelsporten, og dermed gik det meste af juli …

Hvad skete der i august 2022?

Vandprøver har påvist giftige alger i floden Oder mellem Polen og Tyskland, hvor man i sidste uge fandt op mod 100 ton døde fisk. Det fortæller Polens miljøminister, Anna Moskwa, ifølge NRK. Myndighederne arbejder fortsat på at finde årsagen bag den omfattende fiskedød.

Kosovo og Serbien mødtes torsdag i Bruxelles, hvor EU skulle agere mægler og lægge en dæmper på spændingerne. Uroen skyldes blandt andet, at serbere med bopæl i det nordlige Kosovo vil blive påkrævet at have kosovoske nummerplader. Parterne nåede ikke til enighed, skriver AP ifølge ABC News.

Nordsjællands Politi oplyser i et tweet, at politiaktionen ved Nærum Skov handlede om en selvmordstruet borger, som nu har fået hjælp. Den er nu afsluttet, og ingen er kommet til skade.

Nordsjællands Politi er i øjeblikket til stede omkring Nærum Skov, skriver de på Twitter. Politiet opfordrer borgere til ikke at søge til området. Det har ikke lykkes TV 2 at komme i kontakt med politiet.

Hvem har vi mistet i 2022?

Hvis du ikke kender hendes navn, kender du helt sikkert Ronnie Spectors største hit, den ikoniske sang 'Be My Baby', der var med i filmen 'Dirty Dancing'.

Den lavede og sang hun sammen med gruppen The Ronettes, som sangeren dannede i 1959 med sin søster og sin kusine. Gruppen havde en række hits op gennem 1960’erne og turnerede både med The Beatles og med The Rolling Stones.

Den amerikanske rocksanger Michael Lee Aday blev kendt under navnet Meat Loaf.

Han slog for alvor igennem med albummet 'Bat Out of Hell', der med mere end 43 millioner solgte eksemplarer blev et af de bedst sælgende nogensinde.

Skuespiller og aktivist Sidney Poitier var den første afroamerikaner, der i 1984 modtog en Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle.

Han har gennem hele sin karriere modtaget anerkendelse for sit virke. Både som forfatter, skuespiller, instruktør og aktivist i en tid, hvor raceopgøret hærgede USA.

I tre år i træk var William Hurt nomineret til en Oscar for bedste mandlige skuespiller.

I 1985 var det for præstationen i 'Edderkoppekvindens kys'. I 1986 var det for 'Kærlighed uden ord', og i 1987 var han nomineret til den prestigefyldte pris for indsatsen i 'Broadcast News'.

Hun kom til USA som flygtning i 1948, og i 1997 blev Madeleine Albright landets første kvindelige udenrigsminister i Bill Clintons regering.

I 1993 blev hun udnævnt til USA’s FN-ambassadør, og hun var engageret i samfundet frem til sin død. Blandt andet som professor ved Georgetown University og bestyrelsesmedlem i en række fonde og institutioner.

Svend Jakobsen var socialdemokrat. Og en de mest prominente af slagsen.

Fra 1971 til 1981 bestred han fire forskellige ministerposter i Anker Jørgensens regeringer. Han var både skatteminister, boligminister, fiskeriminister og finansminister.

I næsten 20 år var Anne Knudsen både chefredaktør og administrerende direktør på Weekendavisen. I perioden, der strakte sig fra 1998 til 2017, lykkedes det hende at skabe økonomisk fremgang for avisen i en tid, hvor konkurrenterne havde det hårdt, og papiravisen var presset. Ved sin afgang i 2017 sagde hun, at hun var stolt af succesen, og at opskriften på den var "kompromisløs kvalitet".

Inden tiden på Weekendavisen var hun blandt andet kronikredaktør på Politiken og vært på DR 2's 'Deadline'. Derudover var hun uddannet antropolog og har skrevet en række bøger.

Er der skudår i 2022?

Det er skudår i 2024, hvor vi vil have 366 dage i kalenderåret i stedet for de normale 365 dage.

Det er skudår i 2024, hvor vi vil have 366 dage i kalenderåret i stedet for de normale 365 dage.

Hvad er der sket 2 oktober?

Når du bruger Hillerød, giver du samtykke til vores brug af cookies. Du kan ændre dine indstillinger for cookies her.

Hvad er der sket den 3 oktober?

   

Dagens navn: "Mette" - og det er dag 276 i året efter den gregorianske kalender (dag 277 i skudår). Der er 89 dage tilbage af året.

Hvad skete der i oktober 2022?

2022 har været et spændende, men også et dystert år, både i Danmark såvel som i resten af verdenen. 2022 blev året, hvor Danmark røg ud af VM, oplevede den gule farve sprede sig i sommerlandskabet, og hvor en trussel fra et af partierne fik statsministeren til at udskrive valg. Det blev også et år, hvor ordet ‘Ukraine’ var et af danskernes mest googlede ord i 2022, og hvor spørgsmålet om fri abort førte til raseri og tårer verden over.

Her er et tilbageblik på nogle af de største danske og udenlandske begivenheder.

Filmen ‘Top Gun 2: Maverick’ kom i maj måned. Og sikke modtagelse og film. Og sikke en ventetid – sådan set 36 år.

I 2018 blev det offentliggjort, at en opfølger var tilbage i produktion, og at filmen ville få premiere i juli 2019. Men flere forhindringer blev lagt, for så kom corona, og alt blev atter udskudt, og tålmodighed og sikkert masser af frustrationer skulle der til, før den endelig kunne ses.

I filmen går Pete ‘Maverick’ Mitchell sine egne veje – eller flyver. Frem for at gå karrierevejen har han med næb og kløer kæmpet for at holde sin plads i cockpittet, nu som testpilot, frem for at ende bag et skrivebord. Det har ikke gjort ham populær blandt admiralerne, men hans gamle pilotkammerat, der ‘Iceman’ har som admiral holdt hånden over ham. Og nu bliver der brug for ham i en helt særlig anledning.

Det startede i Danmark – og den gule farve blev en del af sommerlandskabet i 2022, hvor ung som gammel pludselig blev dus og ‘bedste venner’ med unge Jonas Vingegaard, der ikke bare tog danskerne med storm men hele cykelverdenen. Den sympatiske cykelrytter trådte i pedalerne og vandt Tour de France overlegent – stik modsat hans ydmyge facon og stille væsen.

Historien går stadig verden rundt – og er i næsten ‘H. C. Andersensk’ udgave af Den Grimme Ælling, med en ung knægt, der arbejdede på en fiskefabrik i Glyngøre, og nu har skrevet sig ind i cykelhistorien. Det er den type historier, som vi aldrig bliver trætte af. Og hele Danmark elskede pludselig cykelsporten, og dermed gik det meste af juli …

Hvor længe efter død bliver man begravet?

Hvad enten afdøde og de pårørende ønsker en ceremoni i kirken, en bisættelse i kapellet eller noget helt tredje, så er det kutyme, at afdødes krop enten kommer i jorden eller bliver kørt til kremering i forbindelse med ceremonien. Det er dog også en mulighed for de pårørende at lave en anden aftale med præsten og graveren, hvis de ønsker det.

Hvor mange er blevet dræbt i Danmark i 2022?

Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.

Selv om 2022 var et år næsten uden coronarestriktioner, og trafikniveauet derfor stort set var tilbage på samme niveau som 2019, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken sidste år var lavere end før pandemien.

Hvad sker der hvert fjerde år?

Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet, så for eksempel sommer ville falde hvor vinter normalt falder.

Med et skudår hvert fjerde år (som i den julianske kalender) passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet og så alligevel have et skudår hvert 400. år er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregor 13. i 1582, så der var nået at komme en markant tidsforskel. Problemet blev løst ved simpelthen at fjerne 10 dage, og man gik derfor direkte fra den 4. oktober til den 15. oktober. Fordi dette skete kort efter reformationen, var de protestantiske og ortodokse lande modvillige til at følge paven, og skiftede derfor kun gradvist og længe efter over til den nye kalender.

Hvad sker der hvis man bliver født 29. februar?

Samme holdning deler man på landets største fødeafdeling – på Hvidovre Hospital, hvor ingen dog har ønsket at føde den 29. februar, forklarer chefjordemoder Marianne Skovby Rasmusson:

- Det kan være et tilfælde. Jeg har lige snakket med vores ledende overlæge om det, og hun siger, at for fire år siden var folk vilde med at få lavet planlagt kejsersnit den 29. februar. Det er så åbenbart ikke tilfældet i skudåret i år.

Det hele beror måske bare på, at det ikke er højsæson for fødsler. Normalt har man i Hvidovre 15 planlagte kejsersnit i løbet af en uge, men foreløbigt er der kun planlagt 8 i denne uge.

Hvad skete der den 1 oktober?

Falder din fødselsdag i et mørkt felt, deler du dagen med mange danskere. Hører du til i den lyse ende, har du i højere grad fødselsdagen for dig selv.

Flest har fødselsdag 1. januar og 1. juli, bl.a. på grund af administrative procedurer for udlændinge, der kommer til Danmark.

Hvad skete der den 29 august?

Augustoprøret i 1943 omfattede en række generalstrejker, massedemonstrationer og voldsomme gadeuroligheder, som udspillede sig i danske provinsbyer, hvor almindelige mennesker gjorde åbent oprør mod besættelsesmagten.

Augustoprøret var en afgørende faktor i Scavenius-regeringens fald, og oprøret udløste en lavine af begivenheder, der fik den dansk-tyske samarbejdspolitik til afgørende at ændre karakter. Augustoprøret markerede et vendepunkt i besættelsestiden mod en ny, anden fase.

Augustoprøret udspillede sig i lyset af de store og afgørende tyske nederlag i Rusland og Afrika samt det fascistiske Italiens endelige fald. Det skabte en både optimistisk og aggressiv stemning i den danske befolkning, som begyndte at tro på krigens og dermed Besættelsens snarlige afslutning.

I juli 1943 steg spændingerne til bristepunktet imellem tyskerne og danskerne. Dagligt var der sammenstød og slagsmål. Men ingen anede følgerne, da arbejderne på Odense Stålskibsvært den 30. juli strejkede i protest over, at tyskerne satte bevæbnede sabotagevagter ind. Ugen efter bøjede tyskerne sig for de 3.000 arbejderes krav, men da havde urolighederne allerede spredt sig til Esbjerg.

Esbjergstrejken udløstes den 9. august. Atter var det jernindustriens folk, der førte an. Strejken var en reaktion på spærretiden (udgangsforbuddet), som tyskerne havde indført for at hindre natlig sabotage og daglige tumulter. Den 11. august deltog hele Esbjerg i en general- og bystrejke. Dagen efter afblæstes strejken – igen havde tyskerne været til at overvinde.

Ugen efter var Odense i generalstrejke og åbent oprør. Efter voldsomme gadekampe nedlagde hele byen den 18. august arbejdet. På gadeplan var der demonstrationer og møder, og arbejdere og helt unge mennesker jagtede tyskerpiger (danske piger, der var kærester med tyske soldater), smadrede tyskvenlige butikker og sloges med tyske patruljer. Mange blev såret og en døde. Da en tysk officer på tilfældig gennemrejse blev mishandlet, sendtes flere tyske tropper og dansk politi på gaden. Men urolighederne i Odense fortsatte. Først den 23. august, da regeringen var koblet på, afblæstes den kommunistisk ledede strejke.

Augustoprøret 1943 blev et nederlag for samarbejdspolitikken, men en stor sejr for modstandssynspunktet. Samarbejdspartierne – og med dem hele det ledende Danmark -forsøgte indædt at bremse augustoprørets folk. Men danskerne lyttede ikke længere til politikernes budskab om ro og orden, og samarbejdspartierne blev helt hægtet af augustoprøret. Både over for tyskerne, der selv tog affære, og over for befolkningen.

De socialdemokratiske fagforeningsfolk kunne ikke forhindre arbejderne i at strejke og demonstrere. Arbejderne lyttede nu hellere til kommunisterne og DKP, hvis fåtallige illegale medlemmer var trådt ud af glemslen og nu førte an i augustoprøret såvel som i modstandsbevægelsens sabotageaktioner. 

Hvad skete der den 1 februar?

Falder din fødselsdag i et mørkt felt, deler du dagen med mange danskere. Hører du til i den lyse ende, har du i højere grad fødselsdagen for dig selv.

Flest har fødselsdag 1. januar og 1. juli, bl.a. på grund af administrative procedurer for udlændinge, der kommer til Danmark.