Kan man købe kombucha i Danmark?

Indholdsfortegnelse:

1. Kan man købe kombucha i Danmark?
2. Er der alkohol i kombucha?
3. Hvilken te er god til kombucha?
4. Hvor er kombucha fra?
5. Er det sundt at drikke kombucha?
6. Hvad er forskellen på Kefir og kombucha?
7. Er kombucha antiinflammatorisk?
8. Hvor meget kombucha skal man drikke om dagen?
9. Er kombucha godt for tarmen?

Kan man købe kombucha i Danmark?

Hos København Kombucha er vi med til at gøre netop din hverdag lidt mere festlig. Vi giver dig nemlig de lækreste alternativer til alkoholiske drikke, som du til enhver tid kan nyde med god samvittighed. Vores prisvindende Kombucha bobler er nemlig alkoholfattigt samt boblende og vinøse, hvorfor du kan drikke dem til enhver tid. Og så har vi naturligvis sørget for at have varianter til enhver smag! Så gå endelig på opdagelse i vores lækre Kombucha bobler, og udforsk varianterne: Hidcote Blue, Rosa Rugosa, Bee Pollen og Cherry Blossom

Få en lækker smagekasse med 3 stk 750ml champagneflaske København Kombucha og 3 stk 375 ml lille champagneflaske Dette er en surprise kasse med blandede varianter. Nogle gange får man også 2 stk 200ml flasker i stedet for 1 stk 375 ml flasker. Er du også spændt?

Det er en lækker blanding af Rosa Rugosa og Hidcote Blue (Lavendel) samt den nye Bee-Pollen, der ind til nu kun har været reserveret til restauranter.

Hverdagen er lidt mere festlig med København Kombucha. Prisvindende, boblende, vinøs og lækkert alternativ til alkoholiske drikke. Hidcote Blue er varianten med duftende lavendel. De lækre prisvindende bobler skal holdes på køl (under 5 grader).

Hverdagen er lidt mere festlig med København Kombucha. Prisvindende, boblende, vinøs og lækkert alternativ til alkoholiske drikke. Rosa Rugosa er varianten med velduftende rose. De lækre prisvindende bobler skal holdes på køl (under 5 grader)

Er der alkohol i kombucha?

Det er blitt hevdet at teen gir en rekke helsefordeler, blant annet detox-effekt i lever og nyrer, sterkere immunforsvar, bedre fordøyelse og vektreduksjon. Men er det virkelig slik?

Hvilken te er god til kombucha?

Kender du til kombucha? Det er faktisk ikke noget nyt, men den smagfulde drik får hele tiden nye tilhængere – og det er bestemt ikke uden grund. Kombucha er en fermenteret te, som oprindeligt stammer fra Kina, hvor den kan dateres mere end 2000 år tilbage. Dengang blev kombucha drikken anset som Kejserens livseliksir. Som årene er gået, har kombucha fundet vej til nærmest alle andre lande i verden. 

En rigtig kombucha te er lavet af te, sukker og svamp der får lov til at gære og fermentere. Under denne proces omdannes sukkeret til alkoholer og andre næringsstoffer, der tilsammen giver kombucha teen sin helt unikke smag og sit lette brus. 

Svampen der bruges i fremstillingen af kombucha, er en SCOBY svamp. SCOBY svampen kan du læse mere om i næste afsnit. Du får også viden om, hvordan du selv dyrker en SCOBY svamp. 

SCOBY er en forkortelse af Symbiotic Culture of Bacteria and Yeast, og er den nok vigtigste ingrediens i kombucha teen. Svampen er ikke særligt pæn eller tiltalende, men det er nu engang den der giver kombuchaen sin fantastiske smag. SCOBY svampen er lysebrun og blævrende og ligner bestemt ikke noget man har lyst til at skulle indtage, eller lave en drik på.

Hvor er kombucha fra?

Mange af os har efterhånden enten smagt eller hørt om kombucha, men hvor mange kender egentligt til kombuchas historie? Hvor kommer et produkt med så mærkeligt et navn egentligt fra? Fortællingerne er mange, men her er et kort sammenkog af nogle af de mest udbredte fortællinger om kombuchas historie.

Kombucha er en fermenteret drik. Fermentering er en tilberedningsmetode som kan spores op til 9000 år tilbage i tiden. Meget tyder på at fermentering allerede på dette tidspunkt blev brugt både til at danne alkohol og til at øge fødevarers holdbarhed. Meget tidlige eksempler på det er fx brød og vin. Et af de første eksempler på dette kommer fra Kina, hvor man allerede for 9000 år siden lavede en alkoholiske drik ud fra en base af frugt, honning og ris.

Er det sundt at drikke kombucha?

Så putter du en lidt mærkelig, svampelignende klump ned i teen og stiller det til side i lidt over en uge.

Herefter kommer det på flaske og skal stå endnu et par dage ved stuetemperatur og eftergære.

Bakteriekulturen, der forvandler den sødede te til kombuchae er en ‘symbiotic culture of bacteria and yeast’, der forkortes SCOBY.  

Bakteriekulturen ligner en lidt mærkelig svamp, og den samme kultur kan bruges igen og igen til at lave kombucha.

Hvad er forskellen på Kefir og kombucha?

Både kefir og kombucha kræver råmateriale til gæring, en proces, hvor bakterier, gær eller andre mikroorganismer nedbryder glucose eller sukkermolekyler.

En væsentlig forskel er dog, at kefir traditionelt laves med mælk, mens kombucha laves med grøn eller sort te.

Traditionel kefir er lavet af mælk og har en cremet tekstur. Mange anser kefir for at drikke yoghurt. Den har en syrlig smag, og graden af ​​dens sødme afhænger af, om der er tilsat sukker. Kefir kommer i flere smagsvarianter, for det meste frugtagtig, vanilje eller almindelig.

Til sammenligning laves kombucha primært af sort eller grøn te, hvilket giver den en mere flydende konsistens. Mange kender kombucha for dens karakteristiske slimede levende kultur, der normalt synker til bunds i flasken.

Ved den første lugt udstråler kombucha en eddikerig aroma. Det smager bittert og er normalt kulsyreholdigt og brusende, egenskaber, der kommer fra de kuldioxidmolekyler, der produceres som et resultat af eddikesyre og andre gasser frigivet under gæringsprocessen.3).

Er kombucha antiinflammatorisk?

Det spørgsmål har jeg fået mange gange, så det kommer blogindlæget her til at handle om.

Mange er forvirrede og synes det er svært, at få overblik over om mejeriprodukter indgår i antiinflammatorisk kost. Det kan jeg godt forstå.

Hvor meget kombucha skal man drikke om dagen?

• Hvad er kombucha?
• Hvad er kombucha godt for?
• Er det sundt at drikke kombucha?
• Hvad er en kombucha svamp?
  • Hvor kan jeg købe en kombucha svamp?
• Hvordan laver man kombucha?
• Hvordan drikker man kombucha?
• Er det farligt at drikke kombucha?

Kombucha er gæret te, som er lavet af te, sukker og en kombucha svamp, også kaldet SCOBY.

Gæret te lyder måske ikke så lækkert, men det er det – og så har det oven i købet ry for at have sunde fordele - især for tarmen. Den gærede (eller fermenterede, som det også hedder) te har rødder 2000 år tilbage til Kina, hvor drikken nærmest var kendt som livseliksir.

Og det gode rygte fulgte med, da den fermenterede te begyndte at poppe op i helsekredse for nogle år siden. Kombucha fik ry for at kunne helbrede og forebygge stort set alt fra kræft til nyresvigt. Rygterne var så vedholdende især i USA, hvor den fermenterede drik har været populær i flere år, at amerikanske eksperter har set sig nødsaget til at slå fast, at der ikke er videnskabeligt belæg for alle de helbredende effekter.

Er kombucha godt for tarmen?

Fermentering av mat er langt fra noe nytt. I utgangspunktet er fermentering en konserveringsmetode som er brukt til alle tider for å øke holdbarheten på mat. Litt forenklet er fermentering en gjæringsprosess der ufarlige mikroorganismer, oftest bakterier eller gjær, bryter ned matvaren og danner syrer slik at matvaren får lenger holdbarhet. Syren gjør miljøet surt, som igjen hindrer uønskede mikrober å blomstre opp. Dermed holder maten seg lenger uten å bli dårlig.

Fermentering er også en prosess som brukes for å produsere matvarer som øl, vin, ost, yoghurt, surdeigsbrød og rakfisk. Fermentering kan altså helt endre utseende og smak på en matvare, for eksempel fra melk til ost, samtidig som holdbarheten blir vesentlig lenger. Mikroorganismene bryter ned sukkermolekyler og proteiner, og danner syrer og alkohol. Ulike mikroorganismer har ulik effekt. For eksempel blir melk syrnet med kefirkultur et annet produkt enn melk syrnet med yoghurtkultur. Sannsynligvis spiser du allerede flere ulike typer fermentert mat hver dag, så det er ikke bare en trend som har blomstret opp de siste årene.

Fermentering endrer sammensetningen i maten på ulike måter. Fermentering kan danne alkohol, som i øl og vin, eller redusere laktoseinnholdet i melkeprodukter. Tradisjonelle fermenterte matvarer brukt på ulike steder i verden kan også være viktige bidragsytere til mikronæringsstoffer det ellers er lite av i kostholdet på stedet. Eksempler på dette er “pulque”, en fermentert sevje som brukes i Mexico. Pulque har mye høyere innhold av B-vitaminene tiamin, niacin og riboflavin enn før fermentering (1).

Når maten fermenteres starter også nedbrytningen av næringsstoffene, dermed kan maten være enklere å fordøye for oss mennesker når den er fermentert. For eksempel kan fermentering av kornprodukter øke tilgjengeligheten av mineraler, fordi fermentering reduserer mengden fytinsyre (2). Fytinsyre er et såkalt antinæringsstoff som reduserer opptaket vårt av enkelte næringsstoffer. Som nevnt vil bakteriene involvert i fermentering av melkeprodukter i stor grad bruke opp laktosen, slik at personer med laktoseintoleranse også kan ha melkeprodukter som en næringskilde i kostholdet. Fermentering av grønnsaker kan også gi høyere antioksidantinnhold i matvaren (3).