Hvad serverer man til en julefrokost?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad serverer man til en julefrokost?
2. Hvordan holder man en god julefrokost?
3. Hvad skal man have på julebordet?
4. Er julefrokost en dansk tradition?
5. Hvad spiser danskerne til julefrokost?
6. Hvornår holder man normalt julefrokost?
7. Hvad er en klassisk julefrokost?
8. Hvad indeholder en klassisk julefrokost?
9. Hvad spiser danskerne mest til jul?
10. Hvad spiser man i Holland til jul?
11. Hvor lang tid varer en julefrokost?
12. Hvad spiser man i jule?
13. Hvad spiser man i Finland til jul?
14. Hvad spiser de i Tyskland til jul?
15. Hvilken rækkefølge spiser man julefrokost?

Hvad serverer man til en julefrokost?

… og ja, det er lige nøjagtigt, hvad det gør! For omsider er det sæson for julefrokoster, og hvilken festlighed vi alle har i vente. Julefrokoster er med tiden blevet synonym for snaps, (lidt for) fulde mennesker og julesweatre, men den festlige frokost er nu meget mere end det. For er der noget, vi elsker ved julefrokost, er det maden. Den dejlige julefrokost-menu, som bliver ved med at komme som et andet samlebånd, og som beriger vores madglade hjerter år efter år. Den perfekte opvarmning til juleaftens middag!

Traditionen lyder, at den ideelle julefrokost-menu i første omgang byder på kolde fiskeretter, dernæst de lune retter og afslutningsvist en form for dessert, som er fri for fortolkning. På denne side giver vi dig inspiration til, hvad du kan servere som julefrokost-menu af både traditionelle og mere moderne julefrokostretter. Glædelig jul og velbekomme.

Tip: Fordi en julefrokost-menu består af mange (mange!) retter, kan det være en god idé at fordele retterne ud mellem venner og familie, så værten ikke står med al arbejdet. 

Når det kommer til den kolde julefrokost-menu, skal vi en tur ned under havets overflade. Her står den nemlig på fisk og skaldyr, mens også diverse hjemmelavede pålægssalater har fundet vej til julefrokostbordet. Få inspiration her:

• Sild (f.eks. karrysild, stegte sild, sennepssild)
• Æg og rejer med mayonnaise (alternativt hjemmelavet æggesalat)
•  Gravad laks med rævesauce og dild
•  Hjemmelavet hønsesalat 
•  Tunmousse/laksemousse
• Pandestegt fiskefilet med remoulade og citron.

Selvom en pandestegt fiskefilet ikke serveres kold, serveres den alligevel som en del af fiskebordet – dog ofte til sidst og lige før den lune julefrokost-menu

Hvordan holder man en god julefrokost?

1. Sammensæt et festudvalg. Det er nemmere – og meget sjovere – at planlægge en fest sammen med andre. Desuden er der flere idéer, og det er lettere at skabe en firmajulefrokost, der passer til alle kolleger. Sammensæt et festudvalg så I er flere der kan komme med gode ideer til julefrokosten.

2. Fine dekorationer kan gøre en forskel. At leje et festlokale er en god måde at komme væk fra arbejdet. Men er budgettet ikke er til det, er en fest på kontoret en mere prisvenlig løsning. Ulempen kan være, at det er svært at skabe en god feststemning der. Uanset, hvad I vælger, kan man komme langt med gennemtænkte dekorationer.

Hvad skal man have på julebordet?

Når juleaften nærmer falder der en særlig ro over det hele. Sådan drømmer vi hvert fald om, at det skal være. Men uanset om du er vant til at stå i køkkenet i julen, eller du står over for din første jul, kan det være overvældende at påtage sig ansvaret for det måltid, der er imødeset med de største forventninger. Derfor har vi samlet vores bedste opskrifter til den store aften, så du selvsikkert kan kaste dig ud i både brunede kartofler og saftige andelår.

Denne måde at langtidsstege and giver dig helt perfekt rosa brystkød og helt mørt lårkød. Med denne opskrift bliver du guidet nemt igennem, hvordan du opnår en lækker og saftig andesteg med sprødt skind, som vil imponere dine gæster. Om anden skal forblive hel, til den skæres ud til julegæsterne, eller den skal deles undervejs, så det reelle brystkød kan serveres rosastegt, er en smagssag.

Sauce skal der til, når den saftige andesteg skal på bordet juleaften. Her får du vores bedste opskrift. Den er ikke svær at give sig i kast med.

Er julefrokost en dansk tradition?

"Og jeg kan glæde forsamlingen med, at kopimaskinen er sprittet af".

Sådan sagde den danske komiker og sanger Michael Carøe, da han for nogle år tilbage havde fået æren af at byde et firmas medarbejdere velkomne til deres årlige julefrokost. Festen blev ikke holdt på kontoret, så der var selvfølgelig ikke nogen kopimaskine, men bemærkningen spiller på de associationer, mange har i forbindelse med julefrokost på arbejdspladsen: løssluppenhed hos høj og lav, våde varer i lange baner og kåde bekendtskaber i kopirummet.

Hvad spiser danskerne til julefrokost?

Dansk julemad er lig med traditioner, og for de fleste danskere er det nok ensbetydende med blandt andet andesteg, rødkål, brunede kartofler og risalamande.

Men her er 10 ting, som du måske ikke vidste om den danske julemad.Vil du have gode råd til tilberedningen af julens mad, så se vores kategori, hvor vi har samlet alle opskrifter på julemad.

I dag spiser vi os gennem december måned julefrokost for julefrokost. Tilbage i middelalderen var december langt fra et ædeorgie.

Det var fastetid, hvor folk ikke måtte spise kød frem til den 25. december.

I stedet bestod julemad og juleaftensmiddagen af saltede og tørrede fisk, klipfisk, sild og aborrer samt sødgrød.

De brunede kartofler hører med til julemiddagen, ja, måske er december den eneste måned om året, hvor vi sukrer vores kartofler ind.

For at finde årsagen til denne tradition skal vi igen tilbage i tiden. I 1600-tallet begyndte de velhavende familier at spise sukkerbrunede kastanjer juleaften.

Den slags fine spiser havde den jævne befolkning ikke råd til, så i begyndelsen af 1800-tallet begyndte de at sukkerbrune kartofler til julemiddagen.

Hvornår holder man normalt julefrokost?

I resten af verdenen fejrer man jul den 25. december om morgenen, men her i de nordiske lande fejrer vi Jesu' fødsel den 24. om aftenen med julemiddag, dans om træet og gaver.

Forklaringen er simpel: Da Norden overgik til kristendommen, havde man intet ur, og fra de islandske sagaer ved vi, at man regnede en ny dag fra mørkets frembrud. Altså begyndte den 25. december allerede om aftenen den 24., og derfor ligger vores jul på det tidspunkt.

Peter Faber, som skrev den populære Højt fra træets grønne top, var direktør for Danmarks første telegraflinje, men han var også en ivrig forfatter af skuespil og viser. Udover Højt fra træets grønne top har han også forfattet en anden juleklassiker – nemlig Sikken voldsom trængsel og alarm. Højt fra træets grønne top beskriver juleaften 1847 hos familien Faber, der som altid fejrede højtiden hos bedstefaderen Rasmus Hjort Faber på Gråbrødre Torv i København. Vers efter vers fortæller Peter Faber om aftenens forløb, hvor børn, svigerbørn, nevøer og niecer danser omkring træet. Peter, der som bekendt har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, er en af forfatterens nevøer, og i sangens måske mindst kendte vers nævner han også sin knap etårige søn William, der får "træets bedste ziir". William blev senere forfatter til en række lystspil ligesom sin far. 

Ordet "jul" kommer af det gamle nordiske ord "jól", der betyder fest eller højtid. Et hedensk ord, der stammer fra dengang, vi i norden troede på de gamle guder og fejrede solhverv med et ordentligt gilde. Da danskerne blev kristne, blev fejringen af solhverv, som lå i januar, slået sammen med den kristne fejring af Jesu fødsel i slutningen af december. 

Kirken forsøgte også at indføre ordet "Kristmesse" som i det engelske "Christmas", men selv om Odin og Thor blev skiftet ud med Jesus og Jomfru Maria, holdt danskerne stædigt fast i det mere mundrette "jul". Det lykkedes dog kirken at neddæmpe de hedenske drukgilder til fordel for en mere familievenlig jul. Drukgilderne blev i stedet henlagt til før jul og er i dag kendt som julefrokoster.

Hvad er en klassisk julefrokost?

Karrysild, kryddersild og sennepssild. Sprødstegte fiskefiletter, lune frikadeller, friskbagt leverpostej og måske en tartelet eller to. Selvfølgelig toppet med rødkål, rødbedder og hvis du har lyst til noget lidt lettere en lakserulle eller knasende grøntkålssalat med nødder og æble. 

Hvad indeholder en klassisk julefrokost?

Karrysild, kryddersild og sennepssild. Sprødstegte fiskefiletter, lune frikadeller, friskbagt leverpostej og måske en tartelet eller to. Selvfølgelig toppet med rødkål, rødbedder og hvis du har lyst til noget lidt lettere en lakserulle eller knasende grøntkålssalat med nødder og æble. 

Hvad spiser danskerne mest til jul?

Begge er retter, der har sneget sig ind i det danske julekøkken, men sådan har det ikke altid været. Før i tiden, da grødris var en dyr eksportvare, var risengrød en luksusret for de rige. Borgerne fra dårligere vilkår brugte i stedet byg eller havre. Da grødrisene begyndte at blive et folkeeje, måtte de mere velhavende kredse finde på noget nyt. Den danske tradition med at blande mandler, fløde og vanilje i grøden begyndte, og risalamanden blev skabt.

Det Danske Kongehus serverer stadig risengrød juleaften den dag i dag. Det særlige er, at risengrøden bliver serveret som en forret inden hovedretten. På den måde spares der nemlig på det dyrere fjerkræ til hovedretten.

Hvad spiser man i Holland til jul?

STARUP-TOFTERUP: Det var noget af et kulturchok, der mødte familien de Sain fra Flevoland i Holland, da de første gang skulle holde jul i Danmark. Året var 1993, og de havde lige købt en gård med malkekvæg ved Starup-Tofterup. Især gaveræset op til jul var noget, de ikke kendte til fra Holland.

- Jeg synes, julen er for meget. De fleste danskere har jo det hele i forvejen, siger Lia de Sain, der sammen med sin mand, Simon, har tre børn: Wouter på 16, og tvillingerne på 15, Marloes og Maarten.

Hvor lang tid varer en julefrokost?

Julefrokoster er for de fleste forbundet med mange faste traditioner, som der ikke skal pilles ret meget ved. Men så er der også dem, der foretrækker at tænke lidt ud af boksen, når det gælder årets fest.

- Julen er uden sammenligning et af de mest traditionsrige højdepunkter, vi fejrer her i Danmark, og det er for mange forbundet med nogle helt særlige traditioner. Især julemaden er et vigtigt holdepunkt for mange, mens de mere utraditionelle løsninger vælges til på områder som fx lokation og pynt, lyder det fra Camilla Antonsen, der er produktchef hos Kokken & Jomfruen.

Camilla Antonsen anbefaler derfor, at man bør tage et kig på gæstelisten og overveje, hvilken type fest der er lagt i støbeskeen til:

Hvad spiser man i jule?

Der er også lavet en del analyser der går på hvad spiser du juleaften. Langt de fleste spiser flæskesteg, and, medister, brunede kartofler, hvide kartofler mv. - alle de traditionelle retter.

Hvad spiser man i Finland til jul?

Der findes mange andre juletraditioner rundt om i verden. På den sydlige halvkugle er det sommer den 25. december, så derfor fejrer man i Argentina julen udenfor i heden. I Sydafrika spiser man en stor julefrokost og besøger venner, som giver en julekasse, der som regel indeholder mad og drikke. I Italien får børnene besøg af den rare heks Strega Befana. Hun flyver rundt på en kost og giver artige børn godter. I Ukraine hedder julemanden Fader Frost, og i hans kane sidder også Snefnugpigen. I Syrien får børnene gaver på en lille kamel.

Rundt om i Europa har man mange forskellige juletraditioner. Nedenunder kan du læse om juletraditionerne i henholdsvis England, Finland, Frankrig, Færøerne, Grønland, Holland, Island, Norge, Spanien, Sverige, Tyskland og USA

Englænderne pynter deres hjem med kristtjørn og kæder af kulørt papir. En krans af kristtjørn med røde bånd hænges på fordøren, og den obligatoriske mistelten hænges op i stuen. De laver fyldte postejer (“mince pies”), julekage (“Christmas cake”), og julebudding (“Christmas pudding”). Børn og unge går rundt i små grupper fra hus til hus og synger julesange (“Christmas carols”).

Den 24. december er “Christmas Eve”, og børnene hænger strømper op ved sengen eller ved kaminen. Om natten kommer “Father Christmas” (“Santa Claus”) og lægger små gaver i dem.

Den 25. december er “Christmas Day”. Om eftermiddagen spiser englænderne julemiddagen, der består af stegt kalkun eller gås, samt postej og julebudding pyntet med kristtjørn. I buddingen er indbagt små sølvvedhæng (“charms”). Juletræet tændes også den 25. Både voksne og børn får julegaver. Den 26. december er “Boxing Day”, som er den store forlystelsesdag. Den 5. januar er “Twelfth-Night”, hvor juletræet tændes for sidste gang. Den 6. januar er “Twelfth-Day” eller “The Epiphany”, hvor julepynten tages ned.

Aftenen før første søndag i advent kaldes “Lillajulafton” (finsk “Pikko-joulu”) og fejres som en miniature-jul med et lille juletræ, der pyntes med mini-pynt, kagelys osv. Man spiser julemad, som gerne er “sillsalad”, “sillinlåggningar”, postejer og skinke i skiver.

Første søndag i advent går finnerne i kirke for at høre julebønnen med Hosianna. De hænger “julstjårnan” op i vinduet, og laver juledekorationer som f.eks. “himmeli” (en uro af strå). En krans hænges på entrédøren. De drikker juleglögg og bager “bruna kakor”, “jultårtor” (bagværk af butterdej i form af en stjerne med blommesyltøj i).

Den 24. december er det “Julafton” (finsk “Jouluaatto”). Julefreden “blåses ut” i åbo kl. 12.00 og det transmitteres i radio og tv. Om formiddagen spiser finnerne ofte risengrød med mandel i. Juletræet pyntes. Om eftermiddagen går mange i kirke og sætter lys på deres kæres grave. Julemiddagen består ofte af “smörgåsbord”, skinke og alle slags postejer eller af kalkun. Børnene får at vide, at det er “julbocken” (finsk “joulupukki”), der er kommet med dem. Man danser om juletræet og lytter til julesange og julemusik. 6. januar hedder “Trettondagen” (finsk “Loppiainen”), og juletræet tændes for sidste gang. Den 13. januar er det, som i Sverige, “Tjugondag Knut” (finsk “Nuutinpdiva”). Juletræet bæres ud efter at børnene har “plyndret” det for “pepparkakor” og æbler, der måtte være tilbage.

Hvad spiser de i Tyskland til jul?

Mens 74 procent af danskerne spiser flæskesteg og 84 procent får and ifølge Taffels juleundersøgelse, er svenskerne så vilde med deres kötbullar, at det er en del af deres ‘julbord’. Den 24. december får de blandt andet kötbullar og lutefisk, men også mere traditionelle ting som marineret sild, laks, pølser, skinke, patéer, rødbedesalat og svensk knækbrød.

I Finland og Sverige deler vi næsten juletradition, da de spiser risengrød med en mandel i - men altså uden flødeskum og hakkede mandler, som gør det til risalamande, der er en dansk opfindelse. I Sverige kan det dog diskuteres, om det altid er en fordel at få mandlen: Her siger man nemlig, at den person, der får mandlen, skal giftes næste gang.

Nordmændene holder fast i flæskesteg, frikadeller og julepølser. Men så tilføjer de surkål med kommen, tørrede, røgede lammeribben, kålrabimos, ærtestuvning, torsk med smeltet smør i hakkede æg og igen lutefisk - torsk, der er ludbehandlet, tørret og dampet.

Når du er kommet igennem den omgang, venter der syv forskellige slags hjemmebagte småkager i Norge. I Danmark er det ikke lige så almindeligt.  Det er kun 48 procent af os, der selv bager småkager og 44 procent, som selv laver konfekt.

Hvilken rækkefølge spiser man julefrokost?

Karrysild, kryddersild og sennepssild. Sprødstegte fiskefiletter, lune frikadeller, friskbagt leverpostej og måske en tartelet eller to. Selvfølgelig toppet med rødkål, rødbedder og hvis du har lyst til noget lidt lettere en lakserulle eller knasende grøntkålssalat med nødder og æble.