Hvordan stresser man ned?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvordan stresser man ned?
2. Hvad kan afstresse?
3. Hvad er de første tegn på stress?
4. Hvad er definitionen på stress?
5. Hvad hjælper mod stress og angst?
6. Hvad sker der i hjernen når man er stresset?
7. Kan stress gå væk af sig selv?
8. Hvornår er stress farligt?
9. Hvad sker der i hjernen ved stress?
10. Er man psykisk syg når man har angst?
11. Kan man få hjerneskade af stress?
12. Hvor sidder stress i kroppen?
13. Er stress en psykisk lidelse?
14. Hvor sidder angst i kroppen?
15. Kan man melde sig syg hvis man har det psykisk dårligt?

Hvordan stresser man ned?

Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder, og det medfører, at blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale.

Også hormonet kortisol udskilles i en stresstilstand. Kortisol gør blandt andet, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner.

Hvis man igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, svækkes immunforsvaret, samtidig med at den høje puls og det stigende blodtryk øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Ophobet kortisol reducerer også evne til at huske, fordi bestemte områder i hjernen skrumper.

Hvad kan afstresse?

Man kan blive stresset på arbejdspladsen i perioder, hvor den årlige statusrapport skal være færdig, hvor hele lageret er ved at blive bygget om, eller hvor man må løbe ekstraordinært hurtigt på grund af mange sygemeldinger blandt personalet. Man kan også blive stresset, hvis der er omvæltninger i privatlivet, fx i forbindelse med flytning eller aktuelle konflikter i parforholdet eller med børnene.

Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

Fælles for disse oplevelser er, at der er tale om kortvarig stress – med en klar og tidsbegrænset årsag. Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er stimulerende eller ødelæggende. Biologisk set virker stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen cirka den første time, men herefter ophører den gavnlige virkning. 

Mange kender fornemmelsen af, at man bliver presset på arbejdspladsen. Opgaverne hober sig op, en indre uro melder sig, man får hjertebanken og overblikket forsvinder. Men hvordan spotter man tegn på stress hos andre end sig selv? Her følger fem gode råd til, hvordan man spotter stress hos kollegaer og medarbejdere.

Hukommelsesbesvær- og koncentrationsbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress. En medarbejder, der normalt har tjek på tingene, kan pludselig virke utjekket og glemme aftaler og deadlines.

Nogle stressramte begynder at fylde mere på arbejdspladsen og kræver mere opmærksomhed end normalt. De taler og snakker måske mere højlydt og hurtigere, virker mere hektiske og reagerer mere aggressivt end normalt.

Hvad er de første tegn på stress?

Kortvarig stress er ikke i sig selv farligt. Problemet opstår, hvis vi over længere tid befinder os i en tilstand af stress. Langvarig stress kan medføre alvorlige risici for udvikling af mere livstruende sygdomme.

Læs også: Stress på jobbet er et fælles ansvar: Gode råd til en bedre arbejdskultur

Stress kan betragtes som en konkret og målbar tilstand i kroppen uanset årsagen. Alvorlig stress kan derfor heller ikke tænkes væk, men kræver en periode med genoptræning af fysiske og mentale ressourcer. I visse tilfælde kan en voldsom påvirkning af stress være medvirkende årsag til fysiske lidelser som for eksempel allergier eller hjerteproblemer. Længerevarende stress kan, ubehandlet, også udvikle sig til psykiske lidelser som angst eller depression.

Man kan godt være ramt af stress, uden at man oplever sig selv som stresset. Der er tit forskel på kroppens og hjernens kapacitet og så vores egen opfattelse af, hvad vi er i stand til.

De første symptomer er som regel fysiske. Dem genkender vi måske ikke som tegn på stress, og det gør det svært at stoppe op i tide. Derfor er det også tit mennesker omkring os, der gør os opmærksomme på, at vi måske er stressede.

Vi reagerer vidt forskelligt på stress, men ofte er de første symptomer fysiske. Det kan for eksempel være gentagne infektioner, hjertebanken og især søvnproblemer.

Hvad er definitionen på stress?

Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder. Oprindeligt brugte man det i den teknologiske litteratur om en påvirkning eller belastning, man kunne være udsat for.

I psykologisk litteratur er stressbegrebet især baseret på følgende definition:

"Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende".

Forekomsten af stress i befolkningen beskrives på basis af selvrapporterede oplysninger, da man ikke kan måle længerevarende stress objektivt.

I 2017 angav 15-20 procent af erhvervsaktive i Danmark at være stressede en stor del af tiden eller hele tiden. Mest udtalt var det hos personer med pakkearbejde, hos plejepersonale og hos ansatte inden for undervisnings- og forskningssektoren. Lavest stressforekomst blev fundet blandt ansatte indenfor de traditionelle erhverv, landbrug, håndværk og industri.

Stressforekomsten blandt arbejdsløse og førtidspensionister er imidlertid dobbelt så stor som hos folk i arbejde.

Hvad hjælper mod stress og angst?

Stress er ikke en sygdom men derimod det enkelte menneskes naturlige kropslige reaktion på en kortere- eller længerevarende overbelastning. Om belastningen eller stresstilstanden giver helbredsmæssige konsekvenser, afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden.

Ofte taler man om stress som noget arbejdsbetinget, men der kan være mange årsager til, at man føler sig stresset. Der findes dog indtil videre ingen samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark, og stress anses mere eller mindre for at være et anliggende for den enkelte.

Hvad sker der i hjernen når man er stresset?

- I dag kan du ikke få en diagnose, som hedder stress. Hvis du har nogle bestemte symptomer, kaldes det for en ”belastningsbetinget reaktion” – det kalder man så i daglig tale for stress. Med vores forskning vil vi udvikle metoder til at måle, om du har diagnosen stress, ligesom man i dag kan måle, om du har demens – altså ved at måle på funktioner i hjernen, forklarer Saga.

Hver dag er der 17.000 syge med arbejdsrelateret stress i Danmark. Det viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

For Saga er det vigtigt, at vi får mere viden om stress, ikke ”kun” fordi det rammer så mange, men også fordi stress kan virke ødelæggende for de mennesker, der rammes af det og faktisk udgør en af de dyreste sundhedsbyrder i Danmark. Ved langvarig stress risikerer man også at udvikle depression og angst.

Kan stress gå væk af sig selv?

• Graden af stress afgør længden af din helingsperiode

• Hvor hurtigt kommer folk sig normalt efter et stressnedbrud?

• Hvad sker der hvis jeg ikke aktivt gør noget ved min stresstilstand og får hjælp?

• Hvad kan jeg selv gøre for hurtigere at komme mig over et stressnedbrud?

• Vil jeg være mere modtagelig overfor stress fremover?

• Hvorfor bliver jeg ved med at få stress?

• Konklusion

Mængden af stress du har været under, såvel som varigheden af den, vil være altafgørende for, hvor lang tid det vil tage dig at komme tilbage på benene igen.

Hvis jeg skal bruge en metafor fra sportens verden, kan det sammenlignes med restitutionsperioden efter en løbetur 🏃‍♀️

Hvornår er stress farligt?

Det primære spørgsmål, du skal stille sig selv, er: Hvad skal der til for, at jeg gradvist kan få det bedre?

Svaret afhænger af årsagen til din stressreaktion, og hvordan stress kommer til udtryk. Måske skal du have mere faste rammer omkring din arbejdsdag og dine arbejdsopgaver. For andre vil mere fleksibel arbejdstid hjælpe. Det kan være, at mængden af dine arbejdsopgaver skal bringes ned. Eller at du skal have bedre fysiske rammer, så du har mere ro og ikke bliver afbrudt eller distraheret. Og endelig kan det være dit arbejdsmiljø, der er den primære kilde til stress.

Nogle gange kan det være nok at ændre vaner i din fritid. Og i perioder af livet kan der være behov for at ændre på din bolig eller dit forbrug, så der er plads til at gå ned i tid i en periode.

Alvorlig stress er et tegn på, at du over længere tid har været belastet. I bakspejlet vil du som regel kunne se, hvordan din krop har signaleret det til dig. Mange oplever en periode med tiltagende træthed, smerter, uro eller gentagne infektioner. Hvis du ikke tidligere har været ramt af stress, reagerer du måske ikke på symptomerne.

Mange sygemeldinger med stress begynder med et angstanfald eller andre voldsomme fysiske symptomer, som for eksempel problemer med at huske eller mistanke om hjerteanfald.

Hvad sker der i hjernen ved stress?

- I dag kan du ikke få en diagnose, som hedder stress. Hvis du har nogle bestemte symptomer, kaldes det for en ”belastningsbetinget reaktion” – det kalder man så i daglig tale for stress. Med vores forskning vil vi udvikle metoder til at måle, om du har diagnosen stress, ligesom man i dag kan måle, om du har demens – altså ved at måle på funktioner i hjernen, forklarer Saga.

Hver dag er der 17.000 syge med arbejdsrelateret stress i Danmark. Det viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

For Saga er det vigtigt, at vi får mere viden om stress, ikke ”kun” fordi det rammer så mange, men også fordi stress kan virke ødelæggende for de mennesker, der rammes af det og faktisk udgør en af de dyreste sundhedsbyrder i Danmark. Ved langvarig stress risikerer man også at udvikle depression og angst.

Er man psykisk syg når man har angst?

• Hvad er angst?
• Hvilke symptomer er der ved angst?
• Hvad er forskellen på de forskellige former for angst?
• Hvordan udvikler sygdommen sig?
• Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?
• Hvordan er livet med angst?
• Hvilken behandling findes der for angst?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har angst?
• Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved angst?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med angst?
• Kilder

Angst er en naturlig følelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser. Men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom.  

Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare.  

Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv.

• Hjertebanken, sveden og rysten
• Svimmelhed og uro i kroppen
• Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
• Søvnproblemer 
• Sortnen for øjnene
• Tørhed i munden og problemer med at synke
• Kvalme og ondt i musklerne 
• Koncentrationsproblemer og irritabilitet 
• Uro og ængstelige tanker 
• Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer

Kan man få hjerneskade af stress?

- I dag kan du ikke få en diagnose, som hedder stress. Hvis du har nogle bestemte symptomer, kaldes det for en ”belastningsbetinget reaktion” – det kalder man så i daglig tale for stress. Med vores forskning vil vi udvikle metoder til at måle, om du har diagnosen stress, ligesom man i dag kan måle, om du har demens – altså ved at måle på funktioner i hjernen, forklarer Saga.

Hver dag er der 17.000 syge med arbejdsrelateret stress i Danmark. Det viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

For Saga er det vigtigt, at vi får mere viden om stress, ikke ”kun” fordi det rammer så mange, men også fordi stress kan virke ødelæggende for de mennesker, der rammes af det og faktisk udgør en af de dyreste sundhedsbyrder i Danmark. Ved langvarig stress risikerer man også at udvikle depression og angst.

Hvor sidder stress i kroppen?

Muskelspændinger, dårlig søvn, smerter, uro i kroppen, nedsat immunforsvar, opblussen af gamle skavanker, hjertebanken… Der er masser af fysiske symptomer på stress. Det er endda ikke usædvanligt at folk ryger ind på sygehusenes akutafdelinger med frygt for at have fået hjertesvigt eller måske en tumor i hjernen, fordi symptomerne er så voldsomme. For kroppen reagerer med forhøjet alarmberedskab når presset bliver stort nok.

Derfor giver det god mening at arbejde med kroppen når man vil dæmpe og forebygge langvarig stress. Samtidig har arbejdet med det fysiske ikke kun effekt på kroppen, men også på de psykiske symptomer.

Er stress en psykisk lidelse?

I det danske sundhedssystem benytter man diagnosesystemet ICD-10 til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

ICD står for International Classification of Diseases. Det er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO og bliver løbende revideret.

I øjeblikket bruger man den 10. version af diagnosesystemet, og det er grunden til, at det hedder ICD-10.

Hvor sidder angst i kroppen?

• Overblik - Sammenhængen mellem kroppens stressrespons og panikangst

• Sådan føles kroppen ved et angstanfald

• Sådan føles sindet og tankerne ved et angstanfald

• Hvor lang tid varer et angstanfald og hvor ofte får folk det?

• Hvor sidder angst i kroppen? (Erfaringer fra en professionel kropsterapeut)

• 5 tips - Sådan håndterer du bedst et angstanfald

• Konklusion

For at forstå hvad et angstanfald egentlig er, bliver man nød til at vide en smule om kroppens stressrespons.

Stressresponsen er en naturlig, fysisk reaktion på krav, der presser os på vores interne ressourcer, eller en akut trussel.

Det er kort sagt kroppens måde at forberede sig på, at håndtere en farlig eller udfordrende situation på.

Kan man melde sig syg hvis man har det psykisk dårligt?

Før jeg begynder at tage en bid af denne diskussion vil jeg lige starte med at slå fast: stress er ikke en diagnose og dermed ikke det, man i medicinske termer kan definere som en sygdom. Stress kan være sygdomsfremkaldende, da det kan medføre mange forskellige kropslige reaktioner, men det er ikke stressen i sig selv, der er sygdommen. Det er længerevarende stress belastninger, der kan føre til sygdomme af både fysisk (især hjerte/kar/muskulære) og mental karakter (især angst og depression).

Alligevel tales der om, at op imod 35.000 danskere er sygemeldt hver dag på grund af stress. Et tal, der er baseret på et 10 år gammelt citat om antallet af sygemeldinger grundet dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvilket sig selv gør det utroværdigt. Men jeg vil stadig gerne fortsætte diskussionen om, hvad der mon ligger bag disse sygemeldinger, uanset hvor højt eller lavt et tal, der reelt er tale om.  Der en del faktorer der taler for, at stress er et stigende problem, men der er også faktorer der taler imod, hvilket det skal handle om i dag.