Hvad skal der ske med Bispeengbuen?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad skal der ske med Bispeengbuen?
2. Hvor gammel er Bispeengbuen?
3. Hvornår er Bispeengbuen bygget?
4. Hvor løber Ladegårdsåen?
5. Hvornår blev Ladegårdsåen overdækket?
6. Hvornår blev Ladegårdsåen lagt i rør?

Hvad skal der ske med Bispeengbuen?

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

Det forudsættes endvidere, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Hvor gammel er Bispeengbuen?

Den tidligere formand for By- og Erhvervsstrategisk udvalg i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen (V) er dog ikke lige så begejstret for løsningen.

- Det er en dårlig løsning, de har fundet frem til, siger han og fortsætter:

- Den kommer stadig til at skære sig gennem Nørrebro og Frederiksberg, hvor den stadig vil svine og larme lige så meget. Man får altså det værste fra begge verdener.

Hvornår er Bispeengbuen bygget?

LadegÃ¥rdsÃ¥en er en Ã¥, der løber fra Bispeengbuen under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø. Den er ukendt for de fleste, da den fra 1897  til 1969 blev lagt i rør.¹ I dag lever Ã¥en en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Ågade-Åboulevard.

Grøndals Å og Lygte Å møder hinanden ved Bispeengbuen og fortsætter som Ladegårds Å under Ågade og Åboulevarden ind til Peblingesøen. Alle tre åer er rørlagt, men der arbejdes på at åbne Grøndalsåen.

Hvor løber Ladegårdsåen?

Ladegårdsåen dannede tidligere grænsen mellem København og Frederiksberg. Mens den københavnske åbred omtrent gik i flugt med vandet, lå den fredriksbergske bred højt over vandet, med en række gamle piletræer ludende ud over åen. Parcelbroen forbandt H.C. Ørsteds Vej og Griffenfeldsgade.

Ladegårdsåens vand kommer bl.a. fra den opdæmmede Damhussø, der ligger 3 meter højere end Søerne i København. Ladegårdsåen løber fra Damhussøens nordøstlige ende langs Grøndalen forbi Flintholm og Grøndal Station. Her kendtes den også som Grøndalsåen. Ved Fuglebakken Station drejer den af og møder Lygteåen, der kommer fra Utterslev Mose og Emdrup Sø (tidligere fra den nu udtørrede Lersø) i nord. Lygteåen har givet navn til vejen Lygten ved Nørrebro Station. Derfra løber Ladegårdsåen ind under Borups Allé, hvor den følger Ågade og Åboulevard ind til Søerne, hvor den løber ud i Peblingesøen ved Søpavillonen. Fra Søerne afledes overskydende vand i rør til Østre Anlæg og derfra videre til kastelgraven ved Kastellet, for endelig at løbe ud ved Langelinie. Ved Østre Anlæg kan man se vandet løbe ud i den sydligste af de små søer.

Fra Ladegårdsåen udgik udstikkervandløbet Rosenåen, et afløb fra Sankt Jørgens Sø og Ladegårdens voldgrav. Rosenåen løb, hvor Vodroffsvej og Viktoriagade går i dag, og mundede ud ved Kalvebod Strand.[1] Rosenåen blev tildækket i 1860'erne.[2]

Hvornår blev Ladegårdsåen overdækket?

Oprindeligt (ca. 1870) blev navnet Ågade benyttet til navngivning af vejstykket mellem Peblingesø og Skyttegade, nord for Ladegårdsåen, mens vejstykket syd for åen hed Ladegårdsvej. Da Ladegårdsåen blev overdækket mellem Peblingesø og Bülowsvej i 1897, kom vejstykket fra Peblingesø til Skyttegade til at hedde Åboulevard. Fra 1908 blev vejstykket mellem Skyttegade og Jagtvej navngivet Ågade, og senere, i 1919, forlænget frem til Borups Allé.[2]

Ladegårdsåen ligger nu i rør under hele Ågade og Åboulevard men var førhen et åbent vandløb. Dengang som nu var den med til at føre vand fra de højereliggende Damhussøen, Utterslev Mose og Emdrup Sø til Søerne. I 1914 blev åen imidlertid overdækket mellem Bülowsvej og Jagtvej.[3] I 1942 fulgte så det næste stykke langs med Ågade, der samtidig blev reguleret.[4]

Skillepunktet mellem Åboulevard og Ågade kom til at ligge mellem Hans Egedes Gade og Laurids Skaus Gade. Her blev åen og senere gaden krydset af en godsbane mellem Frederiksberg og Nørrebro Stationer fra 1896 til 1930.[5] I juni 2008 åbnede gang- og cykelbroen Åbuen på den gamle overskærings plads for at føre cykelruten Den Grønne Sti ad den nedlagte godsbanes tracé over gaden. Åbuen er designet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling.[6]

Hvornår blev Ladegårdsåen lagt i rør?

LadegÃ¥rdsÃ¥en er en Ã¥, der løber fra Bispeengbuen under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø. Den er ukendt for de fleste, da den fra 1897  til 1969 blev lagt i rør.¹ I dag lever Ã¥en en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Ågade-Åboulevard.

Grøndals Å og Lygte Å møder hinanden ved Bispeengbuen og fortsætter som Ladegårds Å under Ågade og Åboulevarden ind til Peblingesøen. Alle tre åer er rørlagt, men der arbejdes på at åbne Grøndalsåen.