Hvor skal vi spise på Frederiksberg?

Bib Gourmand-restauranten Anarki er en lille bistro på Frederiksberg og franske Mêlées modige lillesøster.

Hvor Mêlée er fuldstændig frankofil, går Anarki sine helt egne veje. Som navnet antyder, her...

Les Trois Cochons ligger på den populære gade Værnedamsvej på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg i København. Cofoco-restauranten serverer retter fra det traditionelle franske landkøkken.

En udsøgt og nytænkende gastronomisk oase i København.

Mielcke & Hurtigkarl har til huse i en smuk fredet bygning fra 1600-tallet i Frederiksberg have og har altid været en favorit blandt madanmeldere....

Nyd en Michelin-stjernet madoplevelse i hjertet af Frederiksberg på Formel B - en moderne restaurant, hvor smag, kvalitet og god mad går hånd i hånd.

Kan man spise i Frederiksberg Have?

I M.G. Petersens familiehave fÃ¥r du bÃ¥de lÃ¦kker mad og hyggelig atmosfÃ¦re. Kom og spis ved rÃ¸dternede duge og nyd vores smukke have og blomster. Der er levende musik pÃ¥ vores lille scene i haven, sÃ¥ du kan tage en svingom efter maden. Restauranten ligger perfekt i nÃ¦rheden Frederiksberg Have og alle Frederiksbergs mange attraktioner.â

Hvornår er Frederiksberg Rådhus bygget?

I 1941 begyndte byggeriet af Frederiksberg Rådhus efter tegninger af arkitekten Henning Hansen. På grund af materialemangel lå byggeriet helt stille fra 1944 og frem til 1949 og da Henning Hansen døde i 1945 blev det Carl Nimb og Helge Holm der kom til at forestå færdiggørelsen af det store, femetagers kompleks. Indvielsen var den 9. maj 1953.

I 2020 blev der etableret en rampe ved hovedindgangen mod Allégade. Løsningen for den forbedrede tilgængelighed til rådhusets hovedindgang blev udformet af Bertelsen & Scheving Arkitekter i et tæt samarbejde med Handicaprådet.

Hvad kan man lave i Frederiksberg Have?

Haven er kendetegnet ved søer, slyngede stier og kanaler, en varieret beplantning med fremmedartede træer og buske og planlagte overraskelser. Haven er også fyldt med kontraster, der bringer alle sanser i spil. Man kan lytte til den stille klukken, når bådene glider gennem vandet på kanalerne, og det brusende vand i vandfaldet. Man kan mærke solen på plænerne og skyggen under træerne og i den kølige kildegrotte. Man kan også lade blikket hvile på de lange udsigtslinjer eller lade det følge de snoede stier. I Frederiksberg Have trives naturen midt i storbyen. Der bor fiskehejrer på Andebakkeøen og flagermus og insekter i de gamle træer. Sommerfugle og sjældne planter trives i det lange græs.

Udover naturoplevelser byder Frederiksberg Have også på et væld af publikumsaktiviteter – blandt andet bådfart på kanalerne, sankthansbål og diverse sommerkoncerter.

I perioden fra 1798-1804 omlægger Frederik 6. Frederiksberg Have fra barokhave til romantisk have. Det er i overensstemmelse med tidens havemode, og den nyanlagte romantiske have er kendetegnet ved slyngede stier og kanaler. De leder den besøgende på nøje tilrettelagt eventyr i en mere skovagtig og naturlig bevoksning. De stive barokformer bliver opblødt, kaskaden bliver nedlagt, og havens bassiner bliver forbundet med et net af kanaler, der bugter sig gennem haven. Kanalerne medvirker samtidig til at afdræne de lavtliggende områder i haven og giver derved mulighed for dyrkning af de mange nye og fremmedartede træer og buske, der er kommet til landet.

Hvor går man i byen på Frederiksberg?

Det er det tætteste, Danmark kommer Champs-Éllysées. Frederiksberg Allé er en 1.100 meter lang allé, der blev anlagt for at sikre Kongen en behagelig tur fra København til Prinsens Gård (og senere til Frederiksberg Slot).

Der er ikke noget, der hedder shots, men man savner det heller ikke. På hjørnet af Danas Plads ligger et af byens cooleste steder at bruge tid, nemlig Salon 39. Tidligt på aftenen kan du få en burger, der fortjener en eller anden form for udmærkelse om ikke andet så for at være burgeren med den største fanskare. Senere på aftenen går cocktailrysterne i baren og laver drinks af en art, så man ikke kan andet end at knipse fingrene i takt til smooth soul, funk og alt det dér jazz.

M.O.D. står for Men of Distinction – mænd der skiller sig ud eller mænd af anseelse. Ambitionerne fejler i hvert fald ikke noget. Designer og ejer Robert Esterajher, der tidligere har arbejdet for Samsøe & Samsøe og Bruuns Bazaar, har dog ikke taget munden for fuld, for siden 2014 har han solgt flot snittede jakkesæt inspireret af de engelske mods tilbage i 60’erne. Priserne er overkommelige og sortimentet indeholder også slips, butterflys, skjorter, veste og sko. Der bliver hele tiden mere og mere at vælge imellem, uden at intimiteten i den lille butik forsvinder. Desuden er Esterajher en af landets bedste rådgivere udi pasform og størrelser.

Leif Thingtved er en af de få, der kan give franchiserestauranterne i København en stor, fed langemand og alligevel få succes med sin forretning. Modsat mange andre af byens restauratører tænker han nemlig ikke i kvantitet, men i kvalitet. Restaurant Granola er således Thingtveds store kærlighed, et lille helle hvor der med stor ømhed og nørdet øje for detaljen er indrettet i cool 30’erstil i en art, der aldrig vil gå af mode. Thingtved er også manden bag Central Hotel og Café, der ligger et par hundrede meter derfra, på Vesterbro, hvor han også har stået for indretningen og vist, at det er cool at være nørd. Prøv tataren.

Let’s face it: Du har sikkert ikke råd til noget her. Det er der næsten ingen, der har, men man har vel lov at drømme om eksklusivt, dansk design. Man har selvfølgelig også lov til at sparre sammen til lige præcis dét Fritz Hansen Æg eller den Arne Jacobsen sofa, der vil få folkene fra Bo Bedre til at komme rendende for at tage billeder af din lejlighed. Heldigvis har man lov til at komme ind i 3 Falke møbler og kigge, hvad end man er window shopper eller rent faktisk har økonomisk råderum til kærlighed ved første blik.

Hvad hed Frederiksberg før?

Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie.

Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes – og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade.

Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Alhambra – Museet for humor og satire. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning (fra 1886), der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag disse bygninger findes Haveselskabets Have med den fineudstillingsbygning Brøndsalen fra 1880'erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé (hvad Haveselskabetsvej i dag minder os om), men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have.

På toppen af Frederiksberg Bakke troner Frederiksberg Slot. Slottets opførelse faldt i flere tempi. Frederik IV lod det første slot opføre i 1699-1703. Det blev dog allerede gennemgribende forandret i 1708-09 (arkitekt Johan Conrad Ernst).

Kongen var efter dannelsesrejser i Italien inspireret af den italienske barokstil. Sidefløjene blev opført i 1733-38 (arkitekt Laurids de Thurah), så der blev bedre plads til hoffet. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet den form, vi kender i dag. Ikke alle konger har sat lige stor pris på Frederiksberg Slot, men Frederik IV (1699-1730), Christian VI (1730-46), Christian VII (1766-1808) og navnlig Frederik VI (1808-1839) opholdt sig meget på slottet. Frederik VI's enkedronning blev den sidste kongelige beboer på slottet. Hun døde i 1852, og i 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig bruger slottet. De unge officerselever står i dag for rundvisningerne på slottet, der normalt foregår den sidste lørdag hver måned. Her kan man bl.a. også se slotskirken, der siden genåbningen i 1931 har tjent som almindelig sognekirke. Ved slottets østside kan man nyde udsigten over København. Talrige kunstnere har siden slutningen af 1500-tallet taget opstilling her for at gengive det storslåede syn ud over den østlige del af Frederiksberg og staden København.

Bag ved slottet ligger Frederiksberg Have. Den kongelige have blev skabt samtidig med det ældste slot og efter tegninger af officeren H.H. Scheel. Haven var oprindelig strengt symmetrisk anlagt, som den stive, franske barok krævede det. Haven blev omlagt i engelsk, landskabelig stil i årene 1795-1804, ledet af slotsgartner Peter Petersen. Derved opstod de slyngede stier, kanalerne, de små øer og en mere tæt bevoksning - nøjagtig som vi i dag kan opleve Frederiksberg Have. I forbindelse med omlægningen opførtes bl.a. Det kinesiske Lysthus (Andreas Kirkerup, 1801) og Apistemplet (N.A. Abildgaard, 1802-04). Langt ældre er Fasangården tæt ved Søndre Fasanvej, der opførtes i 1723-24 i forbindelse ned havens fasaneri. (J.C. Krieger). Gården ombyggedes 1828 (Jørgen Hansen Koch) og var bl.a. Adam Oehlenschlägers sommerbolig 1842-50. Frederiksberg Have er åben for publikum året rundt. Det kinesiske Lysthus er kun åbent ved særlige lejligheder. I sommerhalvåret kan man blive sejlet rundt i robåd på kanalerne.

Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens helt private allé fra Vesterbrogade til Frederiksberg Slot og Have. For at ingen skulle være i tvivl om dette, satte Christian VII i 1785 en port op for enden ved Værnedamsvej, den såkaldte Jernport, der siden 1862 har stået ved indgangen til Søndermarken. Efterhånden som der opstod landsteder langs alléen, fik ejerne af disse dog allernådigst overladt en nøgle til porten.

De smukke landsteder på alléens nordside opstod i årene efter 1780: Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci og Alléenberg. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring 1900. Det samme skete også på sydsiden, hvor der længe var langt mellem husene, indtil der kom gang i villabyggeriet omkring 1850. Her lå bl.a. forfatteren Carit Etlars villa. Hurtigt blev Frederiksberg Allé til forlystelsernes allé. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved Allégade var populære udflugtsmål igennem hele 1800-tallet. Det var egentlige forlystelsesetablissementer, og de store parkanlæg rummede luftgynger og karruseller. Georg Carstensen, der i 1843 grundlagde Tivoli, havde også et øje på Frederiksberg Allé og i 1857 skabte han Alhambra, der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 mennesker! Alhambra var en vægtig konkurrent til Tivoli, men det hele varede kun tolv år. Så var pengene væk, og den store park gav plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alléenberg stod, opførtes Den Franske Skole i 1923-24. Skolen blev bombet ved en fejl i forbindelse med Shellhus-bombardementet i marts 1945, hvorved over 100 elever og lærere omkom. Et mindesmærke er rejst ved nr. 74. Efter bombardementet opførtes i 1948-50 fire syvetages boligblokke i nr. 74-96 (Ole Hagen).

Teatre kan Frederiksberg Allé også byde på. I nr. 57 ligger Betty Nansen Teatret. Det opførtes som koncertsalen Odeon i 1857, men blev i 1869 ombygget til Frederiksberg Morskabsteater. Betty Nansen ejede teatret fra 1917 til 1943. I nr. 98 lå fra 1949 ABC-Teatret, hvor Stig Lommer satte mange revyer op i 1950-60'erne. Teatret forsvandt i 1999 og er erstattet af boligbyggeriet ABCHuset. I nr. 102 ligger Aveny-T, der tidligere har heddet Fønix-Teatret (1919), Aveny-Teatret (1957) og Dr. Dantes Aveny (2001). Teatret er den gamle hovedbygning (fra 1850'erne) til forlystelsesstedet Sommerlyst, grundlagt i 1784. Nærmest Vesterbrogade ligger Sankt Thomas Runddel, der også tidligere er blevet kaldet Lille Runddel i modsætning til den store runddel ved Frederiksberg Have. Navnet Sankt Thomas skyldes et gammel landsted af samme navn, der i 1872 blev købt af en tidligere apoteker i Dansk Vestindien. I forbindelse med kommunens 75-års jubilæum i 1932 opsattes to fontæner med figurer forestillende en falkonér og en amagerkone.

Mellem de to gader ligger Frederiksberg Rådhus. Der er guidede rundture i Rådhuset den første lørdag i måneden. På turen kommer man også op i rådhustårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Frederiksberg og København.

Rådhuset er opført i årene 1941-53 efter tegninger af Henning Hansen som afløser af det gamle rådhus på hørnet af Howitzvej og Falkoner Allé. Før Rådhuset blev bygget, lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade et gammelt bykvarter med huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Nok er rådhuskomplekset meget stort, men det kan være vanskeligt at forestille sig, at der på den samme grund oprindelig lå 30-40 huse!

Ned langs Rådhuset sydlige side løber Frederiksberg Bredegade, der antagelig var bygaden i middelalderlandsbyen Solbjerg. På gadens sydside ligger der stadig et par gamle landsteder. Nr. 11 er opført i 1790'erne og var i en tid ejet af statsminister P.G. Bang. I dag bruges huset af kommunen. Nr. 13 er opført 1805 af tømrermester Boye Junge. Da enken efter præsten Carl Hassager døde i 1897, blev huset omdannet til kollegium for ti studenter. For enden af Bredegade ligger Andebakkedammen, som vistnok var gadekæret i landsbyen Solbjerg, som Christian IV nedlagde i 1620. Ved Andebakkedammen ligger Møstings Hus, der bruges til udstillinger og foredrag.

Bag Smallegade opstod engang i 1700-tallet en ny adgangsvej til markerne omkring Godthåb. I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 blev den omdøbt til Howitzvej.

På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej rejstes gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets institutionskompleks, der bl.a. omfattede sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere brandstationen (nr. 26-28) fra 1931-32 (Kommunens arkitektafd.), politistationen (nr. 30) fra 1918-19 (Hack Kampmann), domhuset (nr. 32) fra 1920-21 (Hack Kampmann og Kaj Gottlob), Solbjerg Kirke (nr. 34) fra 1907-08 (Kristoffer Varming) og Hovedbiblioteket (Solbjergvej 21-25) fra 1933-35 (Kommunens arkitektafd.). På Howitzvej finder man også Frederiksberg Arbejderhjem (nr. 20A-B og 22A-B samt Jernbanestien 2-4) fra 1875 - et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere. I nr. 36 lå tidligere Howitz' fødeklinik fra 1863, der blev revet ned i 2011. I 1864 flyttede Københavns Hovedbanegård til et område nær Vesterport Station, og den sjællandske jernbane blev forlagt over Frederiksberg. En banegård blev opført på Solbjergvej (nr. 6-10), og er i dag den ældste dansk-projekterede banegård. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station blev opført ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i 1998. I dag er Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Den nye station ligger under jorden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittig benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Dette areal danner i dag rammen om Frederiksberg Centret, opført 1995-96, og Handelshøjskolen, opført 1999-2000. På grunden mellem Solbjergvej og Howitzvej ligger det nye Frederiksberg Gymnasium og en ny tilbygning til Frederiksberg Hovedbibliotek, begge indviet i 2004.

Hvad skal man opleve på Frederiksberg?

Frederiksberg er byen i byen – en selvstændig by og samtidig en del af hovedstaden. Frederiksberg er grønne alléer og klassiske ejendomme, men også moderne arkitektur, metro og myldrende storby.

Her er en stærk lokal identitet, hvor kvalitet er omdrejningspunkt - fra de eksklusive butikker med dansk og internationalt design til unikke gastronomiske oplevelser, hvad enten du er til Michelin restauranter eller delikatesseforretninger med hjemmelavede specialiteter.

Kan man komme op i tårnet på Frederiksberg Rådhus?

At rådhustårnet skulle renoveres, blev offentliggjort allerede tilbage i 2021, men at det først sker nu, hænger blandt andet sammen med, at tårnet skulle stå smukt under Tour de France sidste sommer.

- Den planlagte renovering af tårnet sker for at sikre rådhustårnet i mange årtier fremover. Der er blandt andet en fugtophobning i tårnets konstruktion og ydervægge, som vil blive håndteret, forklarede Københavns Kommune dengang over for Berlingske.

- Det indebærer blandt andet fugtudtørring, udskiftning af fugerne i ydermuren på tårnet og udskiftning af teglsten/mursten, lød det.

Hvem ejer Frederiksberg Have?

Frederiksberg Have, park i KÃ¸benhavn, anlagt i forbindelse med Frederiksberg Slot. Haven fremviser i dag bÃ¥de rester af en barokhave og en rÃ¦kke trÃ¦k, som er karakteristiske for den landskabelige havestil.

PÃ¥ skrÃ¥ningerne nord for slottet ses de lindebeplantede ramper fra barokkens aksefaste kaskade-parterreparti, som Johan Cornelius Krieger projekterede i 1720. Herved omlagdes H.H. Scheels vandkunst fra ca. 1698.

Hvor langt er der rundt i Frederiksberg Have?

Ved hovedindgangen til Frederiksberg Have byder den folkekære konge, Frederik VI, velkommen, så man ikke er i tvivl om, at man er på besøg i hans have.

Cisternerne, det tidligere vandreservoir under Søndermarken over for Frederiksberg Slot, er i dag et enestående udstillingssted i København.

Dybt under Søndermarkens grønne græs på Frederiksberg gemm...

Hvem ejer Promenaden på Frederiksberg?

Netop afstanden til København – mentalt, politisk og kulturelt – har længe været afgørende for Frederiksbergs selvfortælling, selv om man for en streng geografisk betragtning befinder sig midt i hovedstaden. Man bryster sig af den lavere kommuneskat, det rige kulturliv og ikke at forglemme målsætningen om, at samtlige husstande skal have udsigt til mindst ét træ. Kommunen har simpelthen en decideret træpolitik.

Men måske vil forskellen på Frederiksberg og København blive lidt mindre tydelig efter kommunalvalget den 16. november, som står til at få noget nær eksistentiel betydning. Her skal frederiksbergborgerne nemlig vælge, om de ønsker en fortsættelse af det 112 år lange konservative styre, eller om man fremover skal være rød ligesom nabokommunen.

Valget kan meget vel blive særdeles tæt. I 2017 var det blot 168 stemmer, der sikrede den daværende borgmester, Jørgen Glenthøj, posten. Kort efter trådte han tilbage og overlod ansvaret til Simon Aggesen, som i denne valgperiode har været belastet af en spektakulær boligsag, hvor han på under fire år tjente 11 millioner kroner på at opkøbe og gensælge en herskabslejlighed.

På kontorets bagvæg hænger det største af de indrammede billeder. Det forestiller hovedstaden, som den så ud i 1845, hvor København endnu var omkranset af voldene, der indhegnede indre by. Motivet ses fra toppen af Valby Bakke – eller som den konservative frederiksbergpolitiker Nikolaj Bøgh kalder den: Frederiksberg Bakke.

Og det er nu engang på Nikolaj Bøghs kontor på Frederiksberg Rådhus, maleriet hænger. På væggen ved siden af hænger Frederik d. 6., der plejede at holde sine sommerferier på slottet i Frederiksberg Have, mellem den indflydelsesrige 1800-talspolitiker Johan Møsting og hans kone, der boede størstedelen af deres liv på Frederiksberg.

Selv er Nikolaj Bøgh fra Jylland, men har de seneste 27 år været bosat på Frederiksberg, hvor han har siddet i kommunalbestyrelsen for De Konservative siden 2012. Frederiksbergnostalgien har han fra sin farfar, der blev født i kommunen i 1917:

Kan man købe rådhuspandekager på Rådhuset?

RÃ¥dhuspandekage er en specialitet som er kendt fra KÃ¸benhavns RÃ¥dhus. Den bestÃ¥r af en pandekage rullet sammen med appelsincreme som bliver smurt med et tyndt lag abrikosmarmelade og drysset med mandelsplitter. De serveres kolde. Pandekagerne bliver brugt til officielle receptioner og festligheder pÃ¥ KÃ¸benhavns RÃ¥dhus.[1][2]

Opskriften blev opfundet pÃ¥ Langeliniepavillonen. I 1930âerne blev opskriften givet videre til ejerne pÃ¥ Store Kro i Fredensborg. VilkÃ¥ret var, at den skulle holdes hemmelig, og at pandekagerne kun blev serveret til arrangementer som KÃ¸benhavns Kommune stod bag.[3][4]

Kan man parkere ved Frederiksberg Rådhus?

Du må parkere langs de fleste veje på Frederiksberg. Hvis parkering ikke er tilladt, vil der være skiltning, der fortæller dig dette. Langs de fleste veje på Frederiksberg gælder 2-timers zonen. Det betyder at du får de første to timers parkering helt kvit og frit. Nogle steder kan du opleve tidsbegrænset parkering, og her er det vigtigt at stille p-skiven. Husk at det ikke er tilladt at parkere på cykelstier, fortove eller ved en cykelstisudkørsel.

Hvad hedder en der bor på Frederiksberg?

Det centrale Frederiksberg (syd-midt)
Kvarteret syd for Peter Bangs Vej (syd-vest)
Kvarteret omkring Flintholm (vest-midt)
Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken (nord-vest)
Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svømmehallen (nord-midt)
Kvarteret nord for Gammel Kongevej (nord-øst)
Kvarteret syd for Gammel Kongevej (syd-øst)

Efter Valby, Vanløse og Brønshøj blev indlemmet i Københavns Kommune (1901) blev Frederiksberg Kommune helt omsluttet af Københavns kommune. Oprindeligt var bydelen en selvstændig by adskilt fra København. Frederiksbergs oprindelige navn var Tulehøj.[5] I så fald kan der have boet en thul der – oldtidens navn på en præst eller magiker, kendt fra indskriften på Snoldelev-stenen.[6] Ordet er beslægtet med verbet thula (= at tale), så en thul kan også tolkes som en, der fremsagde ting.[7] På angelsaksisk havde thyle den samme betydning, og i Beowulf-kvadet er dette Unferths titel. I Håvamål kaldes Odin selv for "den gamle thul".[8]

Der står i Frederik Rostgaards Dend kongelige Residents- og Stabel-Stad Kiøbenhavn historiske Beskrivelse fra 1737 at "Kiøbenhavns Grændser var da fra Tulleshøy til gammel Bohøy, Amager og Saltholm, og hvad der imellem laae" – afsnittet viser til forholdene i 1443.[9] På det tidspunkt har navnet Tulehøj været opfattet som Tulleshøy.

Hvor mange villaer er der på Frederiksberg?

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. This information might be about you, your preferences or your device and is mostly used to make the site work as you expect it to. The information does not usually directly identify you, but it can give you a more personalised web experience. Because we respect your right to privacy, you can choose not to allow some types of cookies. Click on the different category headings to find out more and change our default settings. However, blocking some types of cookies may impact your experience of the site and the services we are able to offer. You can remove your consent at any time by clicking Privacy Settings at the bottom of the page. Our Cookie Policy Information

Always Active

Hvilke restauranter i nærheden af Frederiksberg Rådhus?

Restauranter i nærheden af Frederiksberg Rådhus 1 Bøf & Ost 2 Bankeråt 3 Magasasa Classic 4 Restaurant Maven 5 Social Corner Board Game Cafe 6 Mesón España More ...

Hvor i nærheden af Frederiksberg Rådhus?

Restauranter i nærheden af Frederiksberg Rådhus 1 Restaurant Maven 2 Pico Pizza 3 District Tonkin 4 Social Corner Board Game Cafe 5 Restaurant Radio 6 Voulez Vous

Hvilke restauranter i Frederikshavn?

Restauranter i Frederiksberg 1 Enomania 2 Mielcke & Hurtigkarl 3 Maple Casual Dining 4 Pizzeria Mamemi & Wine Bar 5 Frederiks Have. “Fantastisk mad.” 6 Smagsløget (Vesterbro) 7 The Midwestern Diner. “Det bliver næsten ikke mere amerikansk på...” 8 San Marco Junior. “Byens bedste betjening.” 9 Café Patina. “Ægte GOD græsk mad. “Græsk mad som det skal være.❤️” 10 Restaurant Krebsegaarden. “En perle blandt mange gode restauranter i...” “God mad, vin og betjening i hyggelige...”

Hvilke restauranter i nærheden af Frederiksberg Rådhus?

Restauranter i nærheden af Frederiksberg Rådhus 1 Bøf & Ost 2 Bankeråt 3 Magasasa Classic 4 Restaurant Maven 5 Social Corner Board Game Cafe 6 Mesón España More ...

Hvor i nærheden af Frederiksberg Rådhus?

Restauranter i nærheden af Frederiksberg Rådhus 1 Restaurant Maven 2 Pico Pizza 3 District Tonkin 4 Social Corner Board Game Cafe 5 Restaurant Radio 6 Voulez Vous

Hvilke restauranter i Frederikshavn?

Restauranter i Frederiksberg 1 Enomania 2 Mielcke & Hurtigkarl 3 Maple Casual Dining 4 Pizzeria Mamemi & Wine Bar 5 Frederiks Have. “Fantastisk mad.” 6 Smagsløget (Vesterbro) 7 The Midwestern Diner. “Det bliver næsten ikke mere amerikansk på...” 8 San Marco Junior. “Byens bedste betjening.” 9 Café Patina. “Ægte GOD græsk mad. “Græsk mad som det skal være.❤️” 10 Restaurant Krebsegaarden. “En perle blandt mange gode restauranter i...” “God mad, vin og betjening i hyggelige...”