Hvad kan man spise i kødbyen?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad kan man spise i kødbyen?
2. Hvornår lukkede kødbyen?
3. Hvor skal man spise middag i København?
4. Hvad er kødbyen i København?
5. Hvem ejer Kødbyen?
6. Hvor kan man spise billigt i København?
7. Er det gratis at holde i Kødbyen?
8. Hvor spiser man billigt i København?
9. Hvad koster en middag hos Noma?
10. Hvilken station er tættest på Kødbyen?
11. Hvad hedder pladsen i Kødbyen?
12. Hvad koster det at spise på restaurant moment?
13. Hvor spiser de unge i København?
14. Hvad koster det at parkere i Kødbyen?
15. Hvornår må man parkere gratis?
16. Hvor er Kødbyen i dag?
17. Hvor kan du spise i Kødbyen?
18. Hvor er spisehuset Kødbyen?
19. Hvor er fiskebaren i Kødbyen?

Hvad kan man spise i kødbyen?

Fleisch er det tyske ord for kød, og der er ingen tvivl om, at kød er hovedingrediensen hos den kombinerede restaurant, bar og slagter i Kødbyen, et af Vesterbro...

Spuntino ligger på den pulserende Vesterbrogade på Vesterbro i København.

Selvom Spuntino betyder "lille snack" på italiensk, skal du ikke lade sig narre. Der er rigeligt med mad, som afspejler det m...

I Kødbyen finder du Fiskebaren, en af Københavns få fiskerestauranter, som tilmed har en Bib Gourmand i Guide Michelin Nordic Cities, prisen for kvalitetsmad til lave priser.

Hos københavnske Jagger kan billig fastfood sagtens være både fedtet, lækkert og af høj kvalitet. Dåseøl, cheeseburgers, fried chicken, hotdogs, tynde fritter, milkshakes og frozen cocktails mm. Det...

Hvornår lukkede kødbyen?

Den Hvide Kødby er tegnet af Københavns stadsarkitekt Poul Holsøe bistået af arkitekterne Curt Bie og Tage Rue, mens Carl Bruun og P. J. Børge var ansvarlige for ingeniørarbejdet. Anlægget blev færdig­projek­teret i 1930. Byggeriet påbegyndtes året efter og var færdig­gjort 1934. Det er opført på en grund, hvor Vestre Gasværk, Køben­havns første offentlige gasværk, tidligere havde ligget og i tilknytning til Kødbyens ældre dele, Den Brune og Grå Kødby. Baggrunden for opførelsen af Den Hvide Kødby var skærpede krav til hygiejne, især i forbindelse med slagtning og engroshandel, som ikke længere kunne opfyldes i Den Brune Kødby, der derefter etapevis blev afviklet. Ideen med det nye anlæg var at skabe en samlet, vel­orga­niseret og detalje­ret plan for industriel kødproduktion. Anlægget blev opført af Københavns Kommune, der også varetog for­skel­lige funktioner side om side med private slagtere og andre pro­duk­tions­virksomheder som lejere. Dyrene blev ført ind med tog fra jernba­ne­terrænet til slagtning i Slag­tehallen. Med elektriske hejsespil og transportskinner blev krop­pene derfra ført ind på skinner til sva­le­hallen, så levende og slagtede dyr ikke passerede hinanden på no­get tidspunkt. Næste led var for­kølerum og kølerum. Via en overdæk­ket gang førtes kroppene deref­ter på transportskinner videre til Flæs­­kehallen. Andre varer bearbej­dedes i virksomhe­der i randbebyggelsen, hvorfra også engrossalget foregik. I boder og på Flæsketorvet var der parke­ring til de handlen­des vogne og cykler. Anlægget rummede tillige kontorer, dyrlæge, laboratorium m.m. Et stort ammoniakkøleanlæg i Maskin­hallen leve­rede køling gennem underjordiske rør til alle dele af Den Hvide Kød­by. Det ildelugtende talgsmelteri blev anbragt i et fjernt hjørne af området. Da produk­tions­områderne var lukket for offentlig­heden af hygiejnehensyn, var adgangen til disse områder begrænset. Inspirationen til den rationelle og velgennemtænkte proces for hele kødproduktionen kom bl.a. fra en studietur til lignende tyske anlæg i Lübeck, Berlin, Leipzig og Dresden. Forbillederne for den rationelle arkitektur og indretning er formentlig også at finde blandt banebry­dende industrianlæg som Fiats Lingetto-fabrik i Torino (G. M. Trucco og V. B. Bottino, 1916-30), Van Nelle, en levnedsmiddelfabrik i Rot­ter­dam (J. Brockmann, 1926-30) og Bauhaus i Dessau (W. Gropius, 1925-26). Typologisk er Den Hvide Kødby i slægt med danske forgæn­gere som Den Brune Kødby og Kvægtorvet i Odense. Den arkitekto­niske udformning knytter sig til den internationale funktionalisme, som slog stærkt igennem i de nordiske lande efter Stockholm-udstil­lingen i 1930. Arkitekterne fulgte med begejstring de nye tanker om lys, hygiejne, sundhed, uprætentiøs livsstil og funktio­nalitet. I arki­tekturen kom de nye idealer bl.a. til udtryk i konstruktions­princip­perne med brug af jernbeton frem for murværk, hvilket f.eks. mulig­gjorde vinduesbånd med rammer i stål. Formsproget var enkelt, geo­metrisk og kubisk inspireret med en klar vandret orientering. Tagene var flade, murflader hvidmalede uden dekorationer eller historiske referencer og signalerede dermed renhed og hygiejne. I helheden til­stræbtes en dynamisk komposition af hvide klodser. Den Hvide Kødby var i drift i næsten 60 år. Fra 1950-60'erne be­gynd­­te Kødbyen at miste sin betydning, fordi forbedrede kølemetoder muliggjorde, at slagtninger i stigende grad skete i provinsen, og i 1970'erne blev den levende del af Kødbyen helt nedlagt, mens forar­bejd­ningen af kød fortsatte. Fra 1990'erne med­førte nye hygiejnekrav en afvikling af de fleste aktiviteter knyttet til kødproduk­tion, hvor­ef­ter nye fødevarevirksomheder rykkede ind sammen med skoler, ca­feer, restauranter, kreative erhvervsvirksom­heder etc. Siden opførelsen har anlægget undergået en del forandringer, hvilket er i god overensstemmelse med funktionalismens idegrundlag, hvor funktio­nalitet spiller en hovedrolle. Blandt de væsentlige ændringer er den punkt­vise forhøjelse af randbebyggelsen. Fra starten var udvi­del­sespla­ner og forandringer en del af strategien for anlægget, og alle­rede ved præ­sen­­ta­tionen af projektet angives, at randbebyggelsen kan forhøjes med to etager udover kælder, stue og 1. sal. De forhøjede dele af an­læg­get følger det oprindelige formsprog, og der er anvendt de samme materialer, farver og standardiserede bygningsdele, så hel­hedsind­trykket er fastholdt. Butiksfacadernes døre og vinduer er stort set alle fornyet i anden halvdel af 1990'erne, og vinduerne mis­te­de ved den lej­lighed deres oprindelig spinkle karakter, men følger ellers i store træk den originale udformning. Tidligere var markiser­ne på rand­bebyggel­sens stueetage også inte­greret i overkanten af butikkernes vindues­partier, men i forbindelse med vinduesudskift­nin­­gen blev de placeret under første sals vinduer af hensyn til til­kør­selsforholdene med det resultat, at de nu skærmer for butikkernes skiltning. Stål­spros­sevinduerne i de øvrige etager er også løbende blevet udskiftet med termovinduer gennem de seneste årtier. Rand­bebyggelsens bag­side har fået mange til- og om­byg­nin­ger, og de fleste oprindelige in­du­striele­va­torer er udskiftet med nyere modeller, da de ikke længere opfyldte vete­rinærmyndigheder­nes krav. Ideen med et ud­ven­digt blåmalet skelet og dimensionerne er dog bibeholdt i de nye elevato­rer, så de fortsat indgår som markan­te elementer i gård­rummene. Ind­vendigt har mange lejemål også under­gået ændringer.

Fjerkræhallens tværgående ovenlys er blevet blændet, indgangs­partiet ændret, og hallen er indrettet til butik med flere rumindde­linger, nye gulve og et lavt forsæn­ket loft. Den oprindelige baldakin på Flæskehallen er kun bevaret på nordfa­ca­den, mens de to baldakiner langs bygningens sider er hævet for at give plads til moderne lastbiler. Et nyt indgangsparti i et arkitek­to­nisk fremmedartet formsprog er desuden tilføjet. Som en lille detalje er en del af de runde vinduer i shedtagets gavle blændede. Ved Flæ­ske­hallens bagside er skinnerne med forbindelse til jernbane­terrænet ved Dybbølsbro fjer­net. I stedet er transporten overtaget af lastbiler, men perro­nerne eksi­sterer fortsat som et minde om den tid, hvor de levende dyr blev af­læsset her til slagtning. Indvendig er Flæskehal­lens store sam­men­­­hæn­­gende rum blevet underinddelt i flere rum, og der er indskudt flere etager med trappeanlæg. Slagtehallen har undergået nogle bygningsmæssige forandringer i for­bindelse med ændrede funktioner, men bærer fortsat præg af sin brug til kødproduktion med opdeling i rum til forarbejdning, køle­rum, gange med transportskinner etc. Der er bevaret en del ældre udstyr bl.a. tran­sport­anlæg, lamper etc. foruden trapper, baderum m.m. Andet slagteriudstyr er af nyere dato. I Maskinhuset er installationerne fornyet både ind- og udvendigt, men ellers fungerer huset fortsat efter sin bestemmelse og står meget velbevaret. Som en lille detalje er en ældre målertavle med ur i tids­typisk design bevaret over den indvendige dør til den store maskin­hal. Talgsmelte­riet har skiftet funktion til frit erhverv, hvilket har medført nogle ændringer, men som helhed er bygningen fint re­stau­reret med mange arkitektoniske detaljer bevaret. Kontorbygningen er opført til brug for kontrol af arbejdsløse i 1940 af Arbejdsmændenes Fællesledelse på en grund lejet af Københavns Kommune. Mod Ingerslevsgade fandtes oprindeligt et stort ekspe­di­­tionslokale med plads til personalet bag luger bagerst i lokalet og ellers underinddelt med spanske vægge og udstyret med døre i alle udbygninger og nicher, så der var nem ind- og udgang samt cirkula­tion for de arbejdsløse. Mod Staldgade fandtes kontorer, personale­spisestue, arkiver m.m. i to etager.

Slagteboderne, Fjerkræhallen, Høker­­­boderne, Kødboderne, forbindelsesbygningen, Flæske­hallen, Talgsmelteriet, Maskinhuset, Slagte­hallen, Svalehallen, Kølehuset samt de til­­­­hørende arealer mellem bygningerne (1931-34 af stadsarkitekt Poul Holsøe, bistået af Tage Rue, Curt Bie og R.C.C. Hedegaard samt for ingeniør­arbejderne, Carl Bruun og P.J. Børge). Kontorbygningen (1940 af arkitekt M.J. Kelde).Den Hvide Kødby er den nyeste del af Kødbyen beliggende i karreen mellem Halmtorvet, Skelbækgade, Ingerslevsgade og Kvægtorvsgade. Den Hvide Kødby har hovedindgang i nord­vest mod Halmtorvet. Mod nordøst lig­ger den i direkte tilknytning til Den Grå og Brune Kødby. Derudover består anlægget af tre bygninger ud mod Ingerslevgade og et gadeforløb til Skel­bæk­gade. Den Hvide Kødby er et lavt udstrakt anlæg i hvid jernbeton, der skil­ler sig markant ud i forhold til de omkringliggende traditionelle bro­kvarterkarreer i 5-6 etager, Den Brune og Grå Kødbys murstensbyg­geri og det åbne jernbaneterræn på den anden side af Ingerslevs­gade. Anlægget består af et meget stort samlet bygningskompleks plus tre mindre byg­ninger. Det store anlæg er i hovedtræk symmetrisk opbyg­get med to store byg­ningsenheder, Fjerkræhallen og Flæ­ske­hal­len, i an­læg­­gets mid­ter­akse. Hallerne er adskilt af en stor plads, Flæ­ske­­torvet, og omgivet af en sammenhængende randbebyggelse, der kun er åben mod sydøst med et gadeforløb til Skelbækgade. Fra Halmtor­vet til Flæsketorvet løber to brede gader – Slagterboderne og Høker­boderne – mel­lem Fjerkræ­hal­len og randbebyggelsen. Sidstnævnte bre­­des ud ved Flæske­torvet, så der dannes tre store sammenhæn­gen­de gårdrum i en U-form omkring Flæskehallen. På bagsiden af rand­bebyggel­sen i det sydøstlige hjørne findes en mellembygning, der for­binder anlægget med Slagtehallen i Slagte­husgade. Randbebyggelsen fortsætter langs gaden med navnet Kødboderne til Skel­bæk­gade. Sydøst for det store sam­menhængende bygningskom­pleks lig­ger tre separate bygninger ud mod Ingerslevsgade og bane­terrænet. Hele bebyggelsen af opført i in situ støbt jernbeton og fremstår som en række sammenhængende bygninger af kubisk inspireret form. Murene står hvid­malede, bortset fra et kort facadeforløb i gult murværk ud mod Den Brune Kødby, og dækkes af svagt hældende – næsten flade – heltage og ensidige tage beklædt med tagpap, der i hallerne har for­skellige former for ovenlys­vinduer. Anlægget står i 1-2 etager, der punktvis er forhøjet op til 4 etager. Hovedfacaderne med butikker ud mod Flæsketorvet og boderne præ­ges af horison­tale mur- og vinduesbånd. Murene fremstår som rolige glatte flader, der kun brydes af butikkernes skiltning. Skilt­ningen består mange steder af forhøjede logoer og skrift i farverne rød, blå og sort. I stue­etagen findes ca. 600 meter sammenhæn­gende butiks­­faca­der med et let relief af fremspringende vindues­partier i forhold til mur­værk og døre. Butiksvinduerne er hvidmalede, mens den udkra­gede bundplade i beton og overstykket er malet enzianblåt. Der er kun bevaret få af de oprindelige butiksvinduers rammer med valsede stålpro­fi­ler i spinkle dimensioner. Alle butiksvinduerne er af nyere dato med lidt kraftigere aluminiumsrammer og ter­mo­ruder. Hovedparten af dørene i jern er enten enkelt- eller dobbeltfløjede to­delte og med glas, blåmalet ram­me og karm samt hvidmalede lod­ret­te tremmer. Over stueeta­gens murbånd er butiksfacaderne udsty­ret med hvidmalede markise­kasser og enzianblå markiser. Flæskehallen har dog støbte balda­ki­ner. Overetagerne er udstyret med fortløbende vinduer kun brudt af smalle murpiller og har karakter af vindues­bånd. Vinduer­ne er ind­delt med lodposter og tværsprosser i kvadra­tiske ruder. Gennem portrum er der adgang til hovedanlæggets gårde, hvis faca­der ikke bærer samme præg af orden og systematik som hovedfaca­derne. De er udformet efter funktionelle behov med mange udbyg­nin­ger i form af trappetårne, elevatorer, tilbygninger, halvtage etc. samt med blåmalede vinduer og -døre af forskellig størrelse og placering. Mange af vinduerne har lodposter og tværsprosser, der indrammer kva­dratiske ruder ligesom på hovedfacaderne. Industri­elevatorerne markerer sig tyde­ligt i gårdrummene gennem deres blåmalede jern­skeletter, hvoraf nogle tilhører den oprindelige type, mens andre er af nyere dato. Fjerkræhallen med en smallere og lavere forbygning vender gavlen ud til Halmtorvet. Den er bygget op over en struktur af 10 fremtræ­dende betonbuer med mel­lem­liggende betonskaller hver af 20 meters bredde dækket af et hel­tag med blændede ovenlysvinduer. Den om­gives af en randbebyggelse, så der dannes to gårdrum langs hal­lens sider. Hallens gårdfacader rummer flere til­bygninger og betonbalda­kiner. Gavlfacaden mod Halmtorvet har baldakin over et nyere indgangsparti til et supermarked. Indvendig har hallen nyere forsænke­de lofter og ruminddeling. Rand­be­byggelsen står i én etage og rum­mer en række butiksenheder.

Flæskehallen, også kaldt Kød- og Flæskehallen, er anlæggets største bygning på mere end 8000 m2. Den er opbygget med betonsøjler over et grid på 9x12 meter i dobbelt etagehøjde og dækkes af en langs­gåen­de rytter omgivet på hver side af ni shedtage. Hovedfacaden ven­der ud mod den midterste del af Flæsketorvet. Den rummer butikker i stueetagen, der er overdækket af en støbt baldakin med rundede hjør­ner. På toppen af baldakinens midte står bygningens navn, Kød- og Flæskehal, med fritstående blå bogstaver skarpt op mod første­sa­lens hvide murbånd. Derover følger et vinduesbånd kro­net af et relief af J. Utzon-Frank forestillende en tyr på tagryt­terens gavl, der omgi­ves af den yderste række shedtages vin­dues­partier. Vin­duesbåndene videreføres på hallens langsider lige over en under­støttet baldakin, mens tagetagen præges af shedtage­nes trekantede gavle med runde blåmalede vinduer, der mange ste­der er blændede. I det sydvestlige hjørne findes en nyere tilbygning med hovedindgang til hallen. Den sydlige facade, der er sammen­bygget med randbebyggelsen, er ud­styret med en perron overdæk­ket med en bred og dyb baldakin og et vinduesbånd under taget. I det indre er halrummet underopdelt i flere mindre rum og indskudte eta­ger, men hallen er fortsat synlig mange steder i sin fulde højde og med tagkonstruk­tionens rytter og shedlys. Grønne terrazzofliser dækker store dele af gul­vet. Randbebyggelsen ud mod Halmtorvet og bebyggelsen på den ene side af Høkerboderne og Slagterbodernes er holdt i én etage, mens randbebyggelsen på bodernes anden side er delvis forhøjet til to etager. På den sydlige gavl af Fjerkræhallen findes en tværstillet fløj i to etager, der modsvarer Flæskehallens gavl overfor og den nordlige del af randbebyggelsen. Store dele af randbebyggelsens øst- og vest­vendte fløje omkring Flæsketorvet er forhøjet til tre og fire etager, men fortsat holdt i samme formsprog, materialevalg og standardise­rede bygningselementer. Mod syd og langs Kødboderne svinger rand­bebyggelsens højde mellem to, tre og fire etager plus kælder. I hele randbebyggel­sens længde bortset fra Kødboderne fin­des sam­men­hængende butiks­fa­cader. Interiørerne i de øvre etager har mange steder undergået betydelige ændringer. Flere trapperum er til gen­gæld bevaret med forskellige belægninger af trinene bl.a. klinker og udstyret med smukt svungne rækværker i jern. Mange butiks­inte­riører står fortsat med gule klinkegulve og brede vinduespodier med klin­ker. De nedre dele af væggene har flisebeklædning og der findes fast inventar som kølerum, kroge, gammeldags aflukker til kassefunktion o. lign. knyttet til nuværende eller tidligere brug i føde­varesektoren.

Slagtehallen ligger i hovedanlæggets nordøstlige hjørne og er knyttet til randbebyggelsen og Flæskehallen med en forbindelsesbygning, men hallen er ellers gemt af vejen på randbebyggelsens bagside og indgår ikke den formelle, symmetriske del af anlægget. Slagte­bygnin­gen er et næsten kvadratisk uregelmæssigt bygningskom­pleks med store slag­teri- og kølerum i bygningens midte dækket af syv shed­tage og sammenbygget med de omgivende fløje. Den østlige facade i to etager adskiller sig fra det øvrige anlæg ved en synlig betonkonstruk­tion af søjler og dragere samt et hvidmalet stykke mur midt på faca­den, der ellers er skalmuret i gule sten, så den tilpasser sig Den Brune Kødbys bygninger overfor. Derudover er den udstyret med vindues­bånd og funktionelt bestemte porte og døre. Den sydlige faca­de følger formsproget fra randbebyggelsen mod Flæsketorvet med vinduesbånd i to etager og er desuden udstyret med en perron foran. De øvrige fa­cader i hvid mur er rent funktionelt indrettet med adskil­lige porte, halv­tag, tilbygninger etc. I det indre findes store og små rum til slag­te­ri-, svale- og kølefunktioner, gange med transportskin­ner, vaske­rum og kontorer. En del udstyr til fødevare­produktion er bevaret. I disse rum er der lagt vægt på materialer, der let kan ren­gøres. Gulvene er i beton, klinker eller terrazzo. Væggene er beklædt med hvide fliser eller hvidmalede. Gaderne og de store pladser er funktionelt indrettet med en glat as­faltbelægning og let forhøjede asfalterede fortove, der følger byg­nin­gerne, og adskil­les fra kørebanen med kantstene, der rundes ved hus­hjørnerne. Gader og pladser er desuden udstyret med hvidt optegne­de parkeringsbåse og faste cykelstativer og -skure, men uden be­plant­­ning. Maskinhuset ligger på en skrånende grund og fremtræder som tre sammenbyggede kubiske bygningsvolumener af for­skellig højde og bredde ud mod Ingerslevsgade, mens bagsiden mod Staldgade står som en samlet facade af varierende højde i tre etager. Maskinrum­me­ne er udstyret med store opsprossede stålvin­duer med kva­dratiske ruder i kopi af de originale. Også et trapperum på nordfacaden har opsprosssede stål­vinduer fra top til bund. Den øvrige del af bygningen har forskel­lige former for vindues­bånd. I bygningens indre findes to maskin­rum i hver ende af bygnin­gen og derimellem en række kontorlokaler m.m. adskilt af skillevæg­ge, der i øvre del er udstyret med opspros­sede stål­vinduer. Trappe­rum­met har et fint svunget rækværk. Kontorbygningen øst for maskinhuset er en lav langstrakt bygning med svagt skrå­nende ensidigt tag, som er sammenbygget med en ikke-fredet, ældre staldlænge. Facaden mod Ingerslevsgade fremstår med en regelmæssig rytmisk fordeling af 13 let fremsprin­gende udbygnin­ger som en tandrække, der er udstyret med lodret femdelte blåmale­de vinduer over døre eller dørblændinger og med tilsvarende todelte vinduer i mellemrummene. Indvendig er byg­ningen delt på langs med et samlet butiksrum i bygningens fulde højde og længde mod Inger­slevs­gade, mens nordsiden er opdelt i flere rum over to etager. Talgsmelteriet i tre etager med lavt heltag har bånd af opsprossede, blåmalede stålvinduer af varierende størrelse, der er funktionelt begrundet, og desuden udstyret med flere jerndøre. Sydsiden indehol­der tillige en ud­vendig blåmalet elevator i jernskelet og en glasover­dækket udvendig støbt rampe med trappe og rækværk. I gavlen er den oprindelige blå og røde skiltning i dybt relief for C.E. Basts Tagl­smel­teri bevaret. Indvendig står flere af bygningens rum med synlig konstruktion af søjler, bjælker og dragere i beton. Trapperummet har gule klinkegulve, hvide fliser på den nedre del af vægge og svunget rækværk.

Hvor skal man spise middag i København?

På denne side finder du de bedste gode restauranter København – specielt udvalgt for deres gode service og høje kvalitet. Vi har lavet denne side for at give et mere overskueligt overblik over de gode restauranter i København, da vi som par, har været ret trætte af dårlige restaurant oplevelser.

Listen her har restauranter fra Indre by, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro og Amager – da vi kommer fra Københavns området. Skal du på date eller ud at spise med venner eller bekendte, så er disse restauranter et sikkert valg til god mad og til en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi har valgt disse restauranter ud fra vores egen oplevelse. Vi regulerer listen løbende, som vi besøger stederne igen for at sikre os at kvaliteten stadig er i top.

Hvad er kødbyen i København?

BioMio byder på grønnere og sundere mad end de fleste andre restauranter i Kødbyen. Restauranten er bygget som et ”folkekøkken”, med langborde og et rustik design. Her kan du finde retter både til kødelskeren, til den sundhedsopmærksomme og til veganere og vegetarer.

Denne indiske restaurant har få retter på menuen, men forstår stadig at imponere. BollyFood startede som en take-away, men blev senere udvidet til walk-in servering. Her kan du både bestille frokost, aftensmad eller take-away bokse, som er designet som de indiske tiffin bokse, der købes i millionvis i Indien hver dag.

Grillede fristelser og mørt kvalitetskød. Sådan kan Restaurant Mør opsummeres. Uanset om du er til kød, grøntssager, fisk eller kylling, så er det grillen, det bliver tilberedt på Restaurant Mør i Kødbyen. Og det er ikke en hvilken som helst grill, det er nemlig den argentinske KOPA grill, der er omdrejningspunktet.

Nogle dage kan du få 1/3 del af prisen med Early Bird. Check her om det er muligt!

Chicky Grill serverer dansk comfort food i store portioner til små priser. Denne lille biks har ligget på Halmtorvet siden 1978, og det kan mærkes, når du træder indenfor. Stedet har en unik, gammeldags følelse, og maden er, hvad man kan forvente at få hos mormor: stegt flæsk, fiskefilet, kartofler med brun sovs og biksemad.

El Barrio serverer mexicansk fast food og take-away med mulighed for at sidde og spise i stilfulde omgivelser. Du kan f.eks. få burgere, mexicanske burritos eller burrito bowls. Du kan desuden få fadøl og fad-margaritas. Her finder du muligheder for både kødelskere og folk med grønne spisevaner.

Hvem ejer Kødbyen?

De kendte restauranter Pluto, Gorilla, Retour og Barabba kører efter makkerparrets egne ord godt med et dygtigt personale, og tit kan de faktisk føle sig i vejen, fordi det hele kører som smurt.

Hvor kan man spise billigt i København?

© Atelier September

København er kendt som en dyr by, men hvis du ved, hvor du skal gå hen, kan du godt finde et spisested, hvor du kan få en lækker frokost for under 100 kroner – vi har besøgt seks af slagsen.

Er det gratis at holde i Kødbyen?

Der er enkelte steder mulighed for gratis parkering i København. Du kan parkere gratis i en tidsbegrænset zone – i et begrænset tidsrum. Dette tidsrum kan du aflæse fra skiltene i zonen. Det er vigtigt, at du husker at sætte p-skiven i disse zoner.

Læs mere om parkeringszonerne i København

Hvor spiser man billigt i København?

Kan du ikke få nok af velsmagende fisk og skalddyr? Så skal du lægge vejen forbi Københavns hippeste fiskejoint, Hooked. Fiskeeventyret for Hooked startede i en lille blå foodtruck i 2017, og i dag er de indehaverne af to restauranter; en på Nørrebro og en i Kødbyen. Konceptet er simpelt; fisk og skalddyr street food style. Menukortet spænder vidt fra den klassiske fish and chips og fyldige fiskeburgere til hawaiianske poke bowls og sprøde tempura. Fiskerestauranterne på Nørrebro og i Kødbyen er begge råt indrettet med hvide fliser og beton og store langborde, hvor du og hele slænget kan samles og smovse i street food fra havet.

Hvor: Nørrebrogade 59, Halmtorvet 34Tlf.: 30 70 59 22 (Nørrebrogade), 30 70 89 23 (Halmtorvet)Nærmeste station: Nørrebro Runddel, Gasværksvej

Mæxico ligger inde med alle de rigtige ingredienser til en god fiesta: Hurtige tacos med et dansk twist, masser af smil og ikke mindst lækre margaritas. Og så må vi ej forglemme, at Mæxico, der tidligere gik under navnet Barburrito, naturligvis også serverer Københavns måske bedste burritos. Hos Mæxico er størstedelen af retterne lavet til at kunne blive delt mellem venner, så der er rig med mulighed for at komme hele vejen omkring menukortet. Prikken over I’et er, at Mæxico opfordrer til at bruge klør 5, når der skal tacos indenbords – fingermad når det er bedst!

Hvor: Skindergade 36, Guldbergsgade 3Tlf.: 35 86 16 16Nærmeste station: Strøget, Skt. Hans Torv

Poke bowls har for alvor indtaget Københavns madscene, og en af frontløberne for den hawaiianske madtrend er OLIOLI. OLIOLI slog i 2017 dørene op til Danmarks første poke bar på Frederiksberg, og siden da er der kommet intet mindre end 5 andre OLIOLI-butikker til på Østerbro, Amager, København K, Lyngby og Københavns Lufthavn.

Poke bowls er en lækker forening mellem sushi og salat, og hos OLIOLI kan du vælge en bowl fra den spændende menu af allerede sammensatte bowls. Hvis du selv vil bestemme smagen og ingredienserne i din bowl, kan du slå dig løs med en Build Your Own. Skyld din poke bowl ned med en af OLIOLIs friske smoothies – var det noget med en bromance eller en enerjoy?

Souls er til dig, der har lyst til at sætte tænderne i smagfuld cafémad uden dårlig samvittighed. Denne veganske café, der blev startet af to australiere, serverer veganske, økologiske, bæredygtige og så vidt muligt glutenfrie retter – på den lækre måde. Hos Souls finder du veganske retter til alle dagens måltider; quinoapandekager til brunch, salat og avocado smash til frokost, raw kager til kaffe og burger og pizza af boghvede til aften. Souls’ australske baggrund er lig med en hyggelig ‘straight forward yet laid back-vibe’, som Souls selv beskriver det, med grønne planter og glødepærer, der hænger fra loftet. Bonusinfo: Souls blev i 2018 kåret som Københavns bedste veganske og mest bæredygtige restaurant.

Hvor: Melchiors Plads 3, Nørre Farimagsgade 63Tlf.: 34 10 01 01 (Melchiors Plads), 33 30 01 50 (Nørre Farimagsgade)Nærmeste station: Nordre Frihavnsgade, Nørre Farimagsgade

Du kender sikkert problematikken. Skal man bestille en pepperonipizza, en hawaii eller en margherita? Eller skulle man måske være modig og prøve en pizza med rødbede og gedeost? Men hvorfor skal man nøjes med én pizza, når man kan få tre? Pico Pizza har nemlig løst det evige problem ved at servere tre mini-pizzaer i stedet for én stor. Udover de klassiske toppings byder menukortet også på nogle mere eksperimenterende varianter som en Sloppy Joe med mozzarella og bolognese, en krydret lammepølse med radicchiosalat samt en vegansk pizza med butternutsquash og frisk salvie.

Hvad koster en middag hos Noma?

Skuffende at få indsigt i bagsiden af medaljen, jeg har mistet alt for Nordisk madkunst. Moderne slaveri...det er der, jeres fremgang kommer fra. Put jeres Michelindukke et vist sted...

Det I står for, er på ingen måde ok - udnyttelse af mennesker og massiv underbetaling. Udover den måde der tales/råbes til medarbejdere på - hvordan kan ledelsen se sig selv i øjnene?

En kæmpe og dyr skuffelse, Kejserens ny klæde, i modsat til andre Michelin Rest bliver man ikke mæt, Serverer man rå Yucatán Oregano på menuen? Hopper man hvor stakittet er væltet, endda et barn kan ligge et Oregano blade på et bord. Har mistet alt respekt for Michelin stjernerne efter vores besøg.Opreklamer sted.lige efter vores besøg skyndte vi os på d’anglaterre og fik noget ordenlig mad til en femtende del af prisen

At servere egern virker helt ude af trit med Nomas flotte koncept. At de egern, Noma bruger, er engelske, falder endog langt uden for Nomas generelle madfilosofi. England er pt ved at masseudrydde ræve, grævlinge, ildere, osv. idet de påstås at true det konventionelle landbrug. Der ryger vel også lidt egern med ved sådanne massakrer. Så: superfin stjernerestaurant på vildspor.

Hvilken station er tættest på Kødbyen?

Følgende transitruter har ruter, der kommer tæt på Kødbyen

Følgende transitruter har ruter, der kommer tæt på Kødbyen

Klik på ruten Bus for at se trin for trin anvisninger med kort, ankomstlinje og opdaterede tidsplaner.

Hvad hedder pladsen i Kødbyen?

Den Hvide Kødby er tegnet af Københavns stadsarkitekt Poul Holsøe bistået af arkitekterne Curt Bie og Tage Rue, mens Carl Bruun og P. J. Børge var ansvarlige for ingeniørarbejdet. Anlægget blev færdig­projek­teret i 1930. Byggeriet påbegyndtes året efter og var færdig­gjort 1934. Det er opført på en grund, hvor Vestre Gasværk, Køben­havns første offentlige gasværk, tidligere havde ligget og i tilknytning til Kødbyens ældre dele, Den Brune og Grå Kødby. Baggrunden for opførelsen af Den Hvide Kødby var skærpede krav til hygiejne, især i forbindelse med slagtning og engroshandel, som ikke længere kunne opfyldes i Den Brune Kødby, der derefter etapevis blev afviklet. Ideen med det nye anlæg var at skabe en samlet, vel­orga­niseret og detalje­ret plan for industriel kødproduktion. Anlægget blev opført af Københavns Kommune, der også varetog for­skel­lige funktioner side om side med private slagtere og andre pro­duk­tions­virksomheder som lejere. Dyrene blev ført ind med tog fra jernba­ne­terrænet til slagtning i Slag­tehallen. Med elektriske hejsespil og transportskinner blev krop­pene derfra ført ind på skinner til sva­le­hallen, så levende og slagtede dyr ikke passerede hinanden på no­get tidspunkt. Næste led var for­kølerum og kølerum. Via en overdæk­ket gang førtes kroppene deref­ter på transportskinner videre til Flæs­­kehallen. Andre varer bearbej­dedes i virksomhe­der i randbebyggelsen, hvorfra også engrossalget foregik. I boder og på Flæsketorvet var der parke­ring til de handlen­des vogne og cykler. Anlægget rummede tillige kontorer, dyrlæge, laboratorium m.m. Et stort ammoniakkøleanlæg i Maskin­hallen leve­rede køling gennem underjordiske rør til alle dele af Den Hvide Kød­by. Det ildelugtende talgsmelteri blev anbragt i et fjernt hjørne af området. Da produk­tions­områderne var lukket for offentlig­heden af hygiejnehensyn, var adgangen til disse områder begrænset. Inspirationen til den rationelle og velgennemtænkte proces for hele kødproduktionen kom bl.a. fra en studietur til lignende tyske anlæg i Lübeck, Berlin, Leipzig og Dresden. Forbillederne for den rationelle arkitektur og indretning er formentlig også at finde blandt banebry­dende industrianlæg som Fiats Lingetto-fabrik i Torino (G. M. Trucco og V. B. Bottino, 1916-30), Van Nelle, en levnedsmiddelfabrik i Rot­ter­dam (J. Brockmann, 1926-30) og Bauhaus i Dessau (W. Gropius, 1925-26). Typologisk er Den Hvide Kødby i slægt med danske forgæn­gere som Den Brune Kødby og Kvægtorvet i Odense. Den arkitekto­niske udformning knytter sig til den internationale funktionalisme, som slog stærkt igennem i de nordiske lande efter Stockholm-udstil­lingen i 1930. Arkitekterne fulgte med begejstring de nye tanker om lys, hygiejne, sundhed, uprætentiøs livsstil og funktio­nalitet. I arki­tekturen kom de nye idealer bl.a. til udtryk i konstruktions­princip­perne med brug af jernbeton frem for murværk, hvilket f.eks. mulig­gjorde vinduesbånd med rammer i stål. Formsproget var enkelt, geo­metrisk og kubisk inspireret med en klar vandret orientering. Tagene var flade, murflader hvidmalede uden dekorationer eller historiske referencer og signalerede dermed renhed og hygiejne. I helheden til­stræbtes en dynamisk komposition af hvide klodser. Den Hvide Kødby var i drift i næsten 60 år. Fra 1950-60'erne be­gynd­­te Kødbyen at miste sin betydning, fordi forbedrede kølemetoder muliggjorde, at slagtninger i stigende grad skete i provinsen, og i 1970'erne blev den levende del af Kødbyen helt nedlagt, mens forar­bejd­ningen af kød fortsatte. Fra 1990'erne med­førte nye hygiejnekrav en afvikling af de fleste aktiviteter knyttet til kødproduk­tion, hvor­ef­ter nye fødevarevirksomheder rykkede ind sammen med skoler, ca­feer, restauranter, kreative erhvervsvirksom­heder etc. Siden opførelsen har anlægget undergået en del forandringer, hvilket er i god overensstemmelse med funktionalismens idegrundlag, hvor funktio­nalitet spiller en hovedrolle. Blandt de væsentlige ændringer er den punkt­vise forhøjelse af randbebyggelsen. Fra starten var udvi­del­sespla­ner og forandringer en del af strategien for anlægget, og alle­rede ved præ­sen­­ta­tionen af projektet angives, at randbebyggelsen kan forhøjes med to etager udover kælder, stue og 1. sal. De forhøjede dele af an­læg­get følger det oprindelige formsprog, og der er anvendt de samme materialer, farver og standardiserede bygningsdele, så hel­hedsind­trykket er fastholdt. Butiksfacadernes døre og vinduer er stort set alle fornyet i anden halvdel af 1990'erne, og vinduerne mis­te­de ved den lej­lighed deres oprindelig spinkle karakter, men følger ellers i store træk den originale udformning. Tidligere var markiser­ne på rand­bebyggel­sens stueetage også inte­greret i overkanten af butikkernes vindues­partier, men i forbindelse med vinduesudskift­nin­­gen blev de placeret under første sals vinduer af hensyn til til­kør­selsforholdene med det resultat, at de nu skærmer for butikkernes skiltning. Stål­spros­sevinduerne i de øvrige etager er også løbende blevet udskiftet med termovinduer gennem de seneste årtier. Rand­bebyggelsens bag­side har fået mange til- og om­byg­nin­ger, og de fleste oprindelige in­du­striele­va­torer er udskiftet med nyere modeller, da de ikke længere opfyldte vete­rinærmyndigheder­nes krav. Ideen med et ud­ven­digt blåmalet skelet og dimensionerne er dog bibeholdt i de nye elevato­rer, så de fortsat indgår som markan­te elementer i gård­rummene. Ind­vendigt har mange lejemål også under­gået ændringer.

Fjerkræhallens tværgående ovenlys er blevet blændet, indgangs­partiet ændret, og hallen er indrettet til butik med flere rumindde­linger, nye gulve og et lavt forsæn­ket loft. Den oprindelige baldakin på Flæskehallen er kun bevaret på nordfa­ca­den, mens de to baldakiner langs bygningens sider er hævet for at give plads til moderne lastbiler. Et nyt indgangsparti i et arkitek­to­nisk fremmedartet formsprog er desuden tilføjet. Som en lille detalje er en del af de runde vinduer i shedtagets gavle blændede. Ved Flæ­ske­hallens bagside er skinnerne med forbindelse til jernbane­terrænet ved Dybbølsbro fjer­net. I stedet er transporten overtaget af lastbiler, men perro­nerne eksi­sterer fortsat som et minde om den tid, hvor de levende dyr blev af­læsset her til slagtning. Indvendig er Flæskehal­lens store sam­men­­­hæn­­gende rum blevet underinddelt i flere rum, og der er indskudt flere etager med trappeanlæg. Slagtehallen har undergået nogle bygningsmæssige forandringer i for­bindelse med ændrede funktioner, men bærer fortsat præg af sin brug til kødproduktion med opdeling i rum til forarbejdning, køle­rum, gange med transportskinner etc. Der er bevaret en del ældre udstyr bl.a. tran­sport­anlæg, lamper etc. foruden trapper, baderum m.m. Andet slagteriudstyr er af nyere dato. I Maskinhuset er installationerne fornyet både ind- og udvendigt, men ellers fungerer huset fortsat efter sin bestemmelse og står meget velbevaret. Som en lille detalje er en ældre målertavle med ur i tids­typisk design bevaret over den indvendige dør til den store maskin­hal. Talgsmelte­riet har skiftet funktion til frit erhverv, hvilket har medført nogle ændringer, men som helhed er bygningen fint re­stau­reret med mange arkitektoniske detaljer bevaret. Kontorbygningen er opført til brug for kontrol af arbejdsløse i 1940 af Arbejdsmændenes Fællesledelse på en grund lejet af Københavns Kommune. Mod Ingerslevsgade fandtes oprindeligt et stort ekspe­di­­tionslokale med plads til personalet bag luger bagerst i lokalet og ellers underinddelt med spanske vægge og udstyret med døre i alle udbygninger og nicher, så der var nem ind- og udgang samt cirkula­tion for de arbejdsløse. Mod Staldgade fandtes kontorer, personale­spisestue, arkiver m.m. i to etager.

Slagteboderne, Fjerkræhallen, Høker­­­boderne, Kødboderne, forbindelsesbygningen, Flæske­hallen, Talgsmelteriet, Maskinhuset, Slagte­hallen, Svalehallen, Kølehuset samt de til­­­­hørende arealer mellem bygningerne (1931-34 af stadsarkitekt Poul Holsøe, bistået af Tage Rue, Curt Bie og R.C.C. Hedegaard samt for ingeniør­arbejderne, Carl Bruun og P.J. Børge). Kontorbygningen (1940 af arkitekt M.J. Kelde).Den Hvide Kødby er den nyeste del af Kødbyen beliggende i karreen mellem Halmtorvet, Skelbækgade, Ingerslevsgade og Kvægtorvsgade. Den Hvide Kødby har hovedindgang i nord­vest mod Halmtorvet. Mod nordøst lig­ger den i direkte tilknytning til Den Grå og Brune Kødby. Derudover består anlægget af tre bygninger ud mod Ingerslevgade og et gadeforløb til Skel­bæk­gade. Den Hvide Kødby er et lavt udstrakt anlæg i hvid jernbeton, der skil­ler sig markant ud i forhold til de omkringliggende traditionelle bro­kvarterkarreer i 5-6 etager, Den Brune og Grå Kødbys murstensbyg­geri og det åbne jernbaneterræn på den anden side af Ingerslevs­gade. Anlægget består af et meget stort samlet bygningskompleks plus tre mindre byg­ninger. Det store anlæg er i hovedtræk symmetrisk opbyg­get med to store byg­ningsenheder, Fjerkræhallen og Flæ­ske­hal­len, i an­læg­­gets mid­ter­akse. Hallerne er adskilt af en stor plads, Flæ­ske­­torvet, og omgivet af en sammenhængende randbebyggelse, der kun er åben mod sydøst med et gadeforløb til Skelbækgade. Fra Halmtor­vet til Flæsketorvet løber to brede gader – Slagterboderne og Høker­boderne – mel­lem Fjerkræ­hal­len og randbebyggelsen. Sidstnævnte bre­­des ud ved Flæske­torvet, så der dannes tre store sammenhæn­gen­de gårdrum i en U-form omkring Flæskehallen. På bagsiden af rand­bebyggel­sen i det sydøstlige hjørne findes en mellembygning, der for­binder anlægget med Slagtehallen i Slagte­husgade. Randbebyggelsen fortsætter langs gaden med navnet Kødboderne til Skel­bæk­gade. Sydøst for det store sam­menhængende bygningskom­pleks lig­ger tre separate bygninger ud mod Ingerslevsgade og bane­terrænet. Hele bebyggelsen af opført i in situ støbt jernbeton og fremstår som en række sammenhængende bygninger af kubisk inspireret form. Murene står hvid­malede, bortset fra et kort facadeforløb i gult murværk ud mod Den Brune Kødby, og dækkes af svagt hældende – næsten flade – heltage og ensidige tage beklædt med tagpap, der i hallerne har for­skellige former for ovenlys­vinduer. Anlægget står i 1-2 etager, der punktvis er forhøjet op til 4 etager. Hovedfacaderne med butikker ud mod Flæsketorvet og boderne præ­ges af horison­tale mur- og vinduesbånd. Murene fremstår som rolige glatte flader, der kun brydes af butikkernes skiltning. Skilt­ningen består mange steder af forhøjede logoer og skrift i farverne rød, blå og sort. I stue­etagen findes ca. 600 meter sammenhæn­gende butiks­­faca­der med et let relief af fremspringende vindues­partier i forhold til mur­værk og døre. Butiksvinduerne er hvidmalede, mens den udkra­gede bundplade i beton og overstykket er malet enzianblåt. Der er kun bevaret få af de oprindelige butiksvinduers rammer med valsede stålpro­fi­ler i spinkle dimensioner. Alle butiksvinduerne er af nyere dato med lidt kraftigere aluminiumsrammer og ter­mo­ruder. Hovedparten af dørene i jern er enten enkelt- eller dobbeltfløjede to­delte og med glas, blåmalet ram­me og karm samt hvidmalede lod­ret­te tremmer. Over stueeta­gens murbånd er butiksfacaderne udsty­ret med hvidmalede markise­kasser og enzianblå markiser. Flæskehallen har dog støbte balda­ki­ner. Overetagerne er udstyret med fortløbende vinduer kun brudt af smalle murpiller og har karakter af vindues­bånd. Vinduer­ne er ind­delt med lodposter og tværsprosser i kvadra­tiske ruder. Gennem portrum er der adgang til hovedanlæggets gårde, hvis faca­der ikke bærer samme præg af orden og systematik som hovedfaca­derne. De er udformet efter funktionelle behov med mange udbyg­nin­ger i form af trappetårne, elevatorer, tilbygninger, halvtage etc. samt med blåmalede vinduer og -døre af forskellig størrelse og placering. Mange af vinduerne har lodposter og tværsprosser, der indrammer kva­dratiske ruder ligesom på hovedfacaderne. Industri­elevatorerne markerer sig tyde­ligt i gårdrummene gennem deres blåmalede jern­skeletter, hvoraf nogle tilhører den oprindelige type, mens andre er af nyere dato. Fjerkræhallen med en smallere og lavere forbygning vender gavlen ud til Halmtorvet. Den er bygget op over en struktur af 10 fremtræ­dende betonbuer med mel­lem­liggende betonskaller hver af 20 meters bredde dækket af et hel­tag med blændede ovenlysvinduer. Den om­gives af en randbebyggelse, så der dannes to gårdrum langs hal­lens sider. Hallens gårdfacader rummer flere til­bygninger og betonbalda­kiner. Gavlfacaden mod Halmtorvet har baldakin over et nyere indgangsparti til et supermarked. Indvendig har hallen nyere forsænke­de lofter og ruminddeling. Rand­be­byggelsen står i én etage og rum­mer en række butiksenheder.

Flæskehallen, også kaldt Kød- og Flæskehallen, er anlæggets største bygning på mere end 8000 m2. Den er opbygget med betonsøjler over et grid på 9x12 meter i dobbelt etagehøjde og dækkes af en langs­gåen­de rytter omgivet på hver side af ni shedtage. Hovedfacaden ven­der ud mod den midterste del af Flæsketorvet. Den rummer butikker i stueetagen, der er overdækket af en støbt baldakin med rundede hjør­ner. På toppen af baldakinens midte står bygningens navn, Kød- og Flæskehal, med fritstående blå bogstaver skarpt op mod første­sa­lens hvide murbånd. Derover følger et vinduesbånd kro­net af et relief af J. Utzon-Frank forestillende en tyr på tagryt­terens gavl, der omgi­ves af den yderste række shedtages vin­dues­partier. Vin­duesbåndene videreføres på hallens langsider lige over en under­støttet baldakin, mens tagetagen præges af shedtage­nes trekantede gavle med runde blåmalede vinduer, der mange ste­der er blændede. I det sydvestlige hjørne findes en nyere tilbygning med hovedindgang til hallen. Den sydlige facade, der er sammen­bygget med randbebyggelsen, er ud­styret med en perron overdæk­ket med en bred og dyb baldakin og et vinduesbånd under taget. I det indre er halrummet underopdelt i flere mindre rum og indskudte eta­ger, men hallen er fortsat synlig mange steder i sin fulde højde og med tagkonstruk­tionens rytter og shedlys. Grønne terrazzofliser dækker store dele af gul­vet. Randbebyggelsen ud mod Halmtorvet og bebyggelsen på den ene side af Høkerboderne og Slagterbodernes er holdt i én etage, mens randbebyggelsen på bodernes anden side er delvis forhøjet til to etager. På den sydlige gavl af Fjerkræhallen findes en tværstillet fløj i to etager, der modsvarer Flæskehallens gavl overfor og den nordlige del af randbebyggelsen. Store dele af randbebyggelsens øst- og vest­vendte fløje omkring Flæsketorvet er forhøjet til tre og fire etager, men fortsat holdt i samme formsprog, materialevalg og standardise­rede bygningselementer. Mod syd og langs Kødboderne svinger rand­bebyggelsens højde mellem to, tre og fire etager plus kælder. I hele randbebyggel­sens længde bortset fra Kødboderne fin­des sam­men­hængende butiks­fa­cader. Interiørerne i de øvre etager har mange steder undergået betydelige ændringer. Flere trapperum er til gen­gæld bevaret med forskellige belægninger af trinene bl.a. klinker og udstyret med smukt svungne rækværker i jern. Mange butiks­inte­riører står fortsat med gule klinkegulve og brede vinduespodier med klin­ker. De nedre dele af væggene har flisebeklædning og der findes fast inventar som kølerum, kroge, gammeldags aflukker til kassefunktion o. lign. knyttet til nuværende eller tidligere brug i føde­varesektoren.

Slagtehallen ligger i hovedanlæggets nordøstlige hjørne og er knyttet til randbebyggelsen og Flæskehallen med en forbindelsesbygning, men hallen er ellers gemt af vejen på randbebyggelsens bagside og indgår ikke den formelle, symmetriske del af anlægget. Slagte­bygnin­gen er et næsten kvadratisk uregelmæssigt bygningskom­pleks med store slag­teri- og kølerum i bygningens midte dækket af syv shed­tage og sammenbygget med de omgivende fløje. Den østlige facade i to etager adskiller sig fra det øvrige anlæg ved en synlig betonkonstruk­tion af søjler og dragere samt et hvidmalet stykke mur midt på faca­den, der ellers er skalmuret i gule sten, så den tilpasser sig Den Brune Kødbys bygninger overfor. Derudover er den udstyret med vindues­bånd og funktionelt bestemte porte og døre. Den sydlige faca­de følger formsproget fra randbebyggelsen mod Flæsketorvet med vinduesbånd i to etager og er desuden udstyret med en perron foran. De øvrige fa­cader i hvid mur er rent funktionelt indrettet med adskil­lige porte, halv­tag, tilbygninger etc. I det indre findes store og små rum til slag­te­ri-, svale- og kølefunktioner, gange med transportskin­ner, vaske­rum og kontorer. En del udstyr til fødevare­produktion er bevaret. I disse rum er der lagt vægt på materialer, der let kan ren­gøres. Gulvene er i beton, klinker eller terrazzo. Væggene er beklædt med hvide fliser eller hvidmalede. Gaderne og de store pladser er funktionelt indrettet med en glat as­faltbelægning og let forhøjede asfalterede fortove, der følger byg­nin­gerne, og adskil­les fra kørebanen med kantstene, der rundes ved hus­hjørnerne. Gader og pladser er desuden udstyret med hvidt optegne­de parkeringsbåse og faste cykelstativer og -skure, men uden be­plant­­ning. Maskinhuset ligger på en skrånende grund og fremtræder som tre sammenbyggede kubiske bygningsvolumener af for­skellig højde og bredde ud mod Ingerslevsgade, mens bagsiden mod Staldgade står som en samlet facade af varierende højde i tre etager. Maskinrum­me­ne er udstyret med store opsprossede stålvin­duer med kva­dratiske ruder i kopi af de originale. Også et trapperum på nordfacaden har opsprosssede stål­vinduer fra top til bund. Den øvrige del af bygningen har forskel­lige former for vindues­bånd. I bygningens indre findes to maskin­rum i hver ende af bygnin­gen og derimellem en række kontorlokaler m.m. adskilt af skillevæg­ge, der i øvre del er udstyret med opspros­sede stål­vinduer. Trappe­rum­met har et fint svunget rækværk. Kontorbygningen øst for maskinhuset er en lav langstrakt bygning med svagt skrå­nende ensidigt tag, som er sammenbygget med en ikke-fredet, ældre staldlænge. Facaden mod Ingerslevsgade fremstår med en regelmæssig rytmisk fordeling af 13 let fremsprin­gende udbygnin­ger som en tandrække, der er udstyret med lodret femdelte blåmale­de vinduer over døre eller dørblændinger og med tilsvarende todelte vinduer i mellemrummene. Indvendig er byg­ningen delt på langs med et samlet butiksrum i bygningens fulde højde og længde mod Inger­slevs­gade, mens nordsiden er opdelt i flere rum over to etager. Talgsmelteriet i tre etager med lavt heltag har bånd af opsprossede, blåmalede stålvinduer af varierende størrelse, der er funktionelt begrundet, og desuden udstyret med flere jerndøre. Sydsiden indehol­der tillige en ud­vendig blåmalet elevator i jernskelet og en glasover­dækket udvendig støbt rampe med trappe og rækværk. I gavlen er den oprindelige blå og røde skiltning i dybt relief for C.E. Basts Tagl­smel­teri bevaret. Indvendig står flere af bygningens rum med synlig konstruktion af søjler, bjælker og dragere i beton. Trapperummet har gule klinkegulve, hvide fliser på den nedre del af vægge og svunget rækværk.

Hvad koster det at spise på restaurant moment?

Restaurant Moment er siden 2020 udmærket med den grønne stjerne i Guide Michelin. Allerede et år efter åbningen blev Moment optaget i White Guide og i 2019 blev restauranten udnævnt til Bib Gourmand af Guide Michelin - og nu i 2023 har den fået tildelt Michelin Green Star for sit fokus på klima og bæredygtighed.

Hvor spiser de unge i København?

Det Michelin-anbefalede Norrlyst åbnede i december søsterrestauranten Theo i Indre By, og her får du serveret moderne europæiske retter med inspiration fra kokkenes yndlingssteder i London, Paris og Barcelona.

Foruden at du kan finde større og mindre lækre retter som á la carte, har du også mulighed for at prøve Theos Menu, som er sammensat af 7 serveringer med alt fra Theos signatur tatar og stracciatella til havtaske og “Københavnerstang sundae”. Menuen fås også i en grøn udgave med bl.a. grillet pak choi og glaskål.

I den gamle Kaffesalons lokaler på Tagensvej er den italienske Casamadre blomstret op i løbet af vinteren. Som navnet hentyder, på dansk ”hjemme hos din mor”, går indehaverne efter en afslappet stemning med god mad, som var man på visit hos sin mor.

Menuen skifter hver uge, og der er både mulighed for frit at vælge mellem menukortets mange lækkerier og få kokkens anbefalede fem retters menu.

Lige ved Frederiksbergcenteret finder du June, hvor der serveres retter, der er bygget op på de franske køkkendyder og de klassiske dybe smage derfra. Grøntsager er i hovedfokus, og på menukortet finder du blandt andet gule beder med lakridsrod & røget blåmusling, tatar på krondyr og bøgehatte samt rehydrerede gulerødder, fermenterede karotter, rogn, havtorn og sauce nage

Der er også mulighed for at prøve smagsløgene af og bestille deres menu på enten fire eller ni serveringer. 

Hvad koster det at parkere i Kødbyen?

De indsamlede data bruges kun internt i Københavns Kommune til at kunne vise fx videoer og kort på hjemmesiden og forbedre den generelle brugeroplevelse. Læs hele vores cookiepolitik her

Du kan ændre dine valg senere ved at klikke pÃ¥ 'Cookieindstillinger', som du finder som link nederst pÃ¥ siden.

Hvornår må man parkere gratis?

Klik på linket 'Cookieindstillinger' i bunden af siden for at ændre din accept af cookies.

Kortet er vejledende og viser kun de zoner, som kommunen udsteder licens til. Ud over de zoner, der vises på kortet, gælder der lokalt skiltede restriktioner på enkelte strækninger og zoner i byen. Du skal derfor altid huske at tjekke skiltning og afmærkninger, der hvor du parkerer.

Hvor er Kødbyen i dag?

• Kødbyen er i dag en kreativ boble, hvor restauranter, natklubber og kunstgallerier ligger side om side med slagterierne, der stadig driver virksomhed her. Området har huset kødindustrien i mange årtier og består af Den Hvide, Den Grå og Den Brune Kødby efter farven på bygningerne.

Hvor kan du spise i Kødbyen?

• Guide: Her kan du spise i Kødbyen 1 Gorilla. Gorilla er stort åbent lokale med plads til 200. Foto: Jens Nørgaard Larsen. Gorilla er de gastronomiske iværksættere, Rasmus Oubæk og Jesper Marcussens, legeplads. 2 Mother. Foto: Linda Kastrup. Tre fyre, som har lidenskaben for italiensk mad og en baggrund i restaurationsbranchen til fælles, står bag det travle, italienske spisested Mother, der serverer gourmetpizzaer bagt ... 3 Hija de Sanchez Kødbyen Taqueria. Kødbyen har fået en lillebror til Hija de Sanchez i Torvehallerne, som har fået international genklang.

Hvor er spisehuset Kødbyen?

• Spisehuset Kødbyen. Kødbyen består faktisk af tre små 'byer'. Den hvide, den blå og så den grå Kødby. Den grå er forvirrende nok også kendt som den grønne, og her i de lange, lave bygninger lå de gamle slagtestalde.

Hvor er fiskebaren i Kødbyen?

• I Kødbyen finder du Fiskebaren, en af Københavns få fiskerestauranter, som tilmed har en Bib Gourmand i Guide Michelin Nordic Cities 2019, prisen for kvalitetsmad til lave priser.