Er kvan flerårig?

Indholdsfortegnelse:

1. Er kvan flerårig?
2. Hvordan passer man en Geranium?
3. Er kvan invasiv?
4. Hvad kan jeg plante på nordsiden af huset?
5. Hvad kan man bruge kvan til?
6. Er kvan spiselig?
7. Kan Geranium stå ude?
8. Hvor længe blomstrer Geranium?
9. Er lupiner en invasiv art?
10. Er skvalderkål en invasiv art?
11. Hvilke planter trives bedst i skygge?
12. Kan hortensia tåle at stå i skygge?
13. Hvad smager kvan af?
14. Hvornår sår man kvan?
15. Hvilke planter er giftige for mennesker?

Er kvan flerårig?

Planten bliver typisk omkring 100 - 200 cm høj og 60 - 90 cm bred. Den er kraftigtvoksende og bruges ofte i opretvoksende beplantninger. Plantes med en afstand på ca. 60 cm. Trives bedst i sol / halvskygge. Det er en rimelig hårdfør plante til det danske klima. Planten kræver let gødning.Bladene er grønne og ægformede.Flotte grøngule blomster, som typisk er fra 10 - 25 cm - behagelig duft. Blomstrer fra juli- september.

Hvordan passer man en Geranium?

Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.

Den mest almindelige duftgeranium er en rosengeranie, som dufter af roser. Men faktisk er duftgeranierne blevet kultiveret så meget, at du nærmest kan finde en plante, der dufter af lige det, du bedst kan lige. Citron, æble, kakao – ja, endda cola!

Er kvan invasiv?

Pastinak er en skærmplante, som med sine gule blomster adskiller sig fra de fleste andre skærmblomster, som oftest er hvide. Selv når planten ikke er i blomst, kan den kendes på en gulgrøn farve.

Planten er typisk 1-2 meter høj med blade, der bliver op til 40 cm. Bladene er fjersnitdelte med 7-9 parvise grovtakkede småblade og et endestillet småblad.

Plantens blade kan minde om bjørneklo og kvan, som begge hører til samme familie som pastinak. Den vokser vildt over det meste af landet både i grøftekanter og naturområder.

Hvad kan jeg plante på nordsiden af huset?

Skygge og fugtig jord kan opstå mange steder. Selvom disse prydbuske trives i fugtig jord, er det vigtigt, at der ikke ligger stående vand der, hvor du planter.

Har vandet svært ved at trænge ned i jorden, kan det være en god ide at se på muligheder for at dræne jorden i området.

Hvad kan man bruge kvan til?

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Foto: Pixabay

Er kvan spiselig?

Kvan sætter som regel mange frø og selvsår villigt. Foto: Jens Thejsen

Kvan er en toårig plante i skærmplantefamilien, altså samme familie som skvalderkål, pastinak, gulerod, selleri, fennikel, dild og mange flere.

Kan Geranium stå ude?

• Geraniums (Pelargonium) are easy, low maintenance plants. They grow well as potted flowering plants indoors, and outdoors in gardens and containers.
• They grow best in a sunny location with well-drained soil.
• Geraniums can be kept from year to year.
• They can be started from seed or stem cuttings.

Hvor længe blomstrer Geranium?

Begrebet staude, betyder at det det er en plante, som kommer igen år efter år, altså en flerårig plante. Nogle planter skal sås hvert eneste år, hvor andre skal sås hvert andet år, for eksempel.

Når det kommer til planter, kommer begrebet bunddække ofte frem. Med bunddække menes der, at planterne dækker jordoverfladen, hvor det største formål med dette er, at stoppe ukrudtsvækst i det omfang, som man kan. Bunddække med for eksempel Storkenæb er også æstetisk smukt at kigge på.

Hvis du skulle vælge at få Geranium planterne hjem i din have, hvordan skulle haven så se ud? Man skal vælge Storkenæb planterne, for deres smukke blomster blandt andet. Hvis man gerne vil have en have som emmer af fest og farver fra forskellige blomster som er enormt unikke i udseende. Hvis man elsker farver generelt og ønsker at peppe sin have op med liv og glade dage når sommeren kommer til Danmark igen, så er disse skønne planter altså et godt valg.

Hvis man har noget jord, som bare er kedeligt at kigge på, kan Storkenæb virkelig klæde området, med fint bunddække. Hvis man planter dem i nærheden af roser, vil det også give et flot udseende.

Da der findes så mange forskellige varianter af denne slags planteverdenen over, er det næsten umuligt at sige, hvilke formål alle varianterne har haft. I Danmark bruges den blandt andet til at give flotte blomster i haven, men de forskellige typer har faktisk været brugt til mange andre formål tilbage i tiden. For eksempel blev den stinkende variant af Storkenæb brugt til at holde lus borte.

Andre varianter har også været brugt til naturmedicin og blandt andet bakterier i mange steder i verden. Planterne er altså ikke bare flotte at kigge på, de har også haft andre formål.

Hvis du vil vide mere omkring brugen at planterne og hvor sorterne oprindeligt kommer fra, kan man finde masser af spændende læsning på internettet.

Storkenæb planten findes i mere end 400 varianter, hvor der her vil være fokus på nogle af dem, som man kan få hjem i sin have blandt andet. Storkenæb kan give et stort farvespil i haven og kan fås i forskellige varianter af farver på blomsterne. Planterne har også forskellige højder og bredder og mange af dem kan bruges til bunddække, men også plantes i en potte.

Er lupiner en invasiv art?

MANGEBLADET LUPIN (LUPINUS POLYPYLLUS) – BETRAGTES SOM EN INVASIV ART BLÅ LUPIN (LUPINUS ANGUSTIFOLIUS) – IKKE INVASIV GUL LUPIN (LUPINUS LUTEUS) – IKKE INVASIV 

Den majestætiske blomst er i familie med ærteblomster, hvor de mange små blomster sidder i en lang og lodret samling. Farverne kan variere. Mangebladet lupin er trods sit smukke udtryk på Miljøstyrelsens liste over invasive arter i Danmark.  

Problemet med Mangebladet lupin er sjældent i de private haver. Det opstår, når den kommer uden for ligusterhækken, og vi mister kontrollen. Mangebladet lupin vokser godt i næringsfattig jord og udkonkurrerer nemt de mindre planter – og dermed grundlaget for mange insekter og dyr. 

Er skvalderkål en invasiv art?

Lidt om invasive planter - nye på vej!?

En invasiv art er i praksis en art som ikke oprindeligt hører til i den danske natur, men kommer til udefra og breder sig så hurtigt, at den på iøjnefaldende vis forrykker udbredelsen af hjemmehørende arter og ændrer eksisterende plantesamfund afgørende.

Hvilke planter trives bedst i skygge?

En fin plass i skyggen i hagen er fullt mulig å få til. De fleste hager og uterom har et område som har mye skygge. Disse skyggeplassene har det med å bli litt forsømt og kanskje brukt som rotehjørne. Men, det er det ingen grunn til. Det er masse fine planter som trives i skyggen som vil gjøre det frodig og fint. Det er også fint å ha en sitteplass i skyggen til de varmeste sommerdagene.

Kan hortensia tåle at stå i skygge?

Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.

Før du finder spaden frem og begynder at grave, skal du overveje, hvor i haven du vil plante hortensia, for det er nemlig ikke helt lige meget, hvor de placeres. Hortensia skal have læ og samtidig skal de plantes et sted, hvor de ikke får direkte sol fra morgen til aften. Kraftig sol og hård blæst udtørrer nemlig hortensia, hvilket giver dig færre blomster til buketterne.

Derfor skal din placering af hortensia være et sted i haven, hvor den både får skygge og sol. I de japanske haver kan du ofte se de blomstrende buske i skyggen ved små damme, hvor rødderne kan stå i fugtig jord, for det er noget, hortensia holder af.

Hvad smager kvan af?

Kvan

Det første år er planten grøn og frodig med store takkede, grønne blade, der minder om skvalderkålens. Det andet år blomstrer kvan i juni-juli med små grøngule blomster, samlet i kuglerunde skærme på størrelse med tennisbolde, der sidder på en opret stængel, som kan blive over 2 meter høj.

Hvornår sår man kvan?

Kvan sætter som regel mange frø og selvsår villigt. Foto: Jens Thejsen

Kvan er en toårig plante i skærmplantefamilien, altså samme familie som skvalderkål, pastinak, gulerod, selleri, fennikel, dild og mange flere.

Hvilke planter er giftige for mennesker?

Der findes flere meget giftige planter, som blot ved berøring kan have fatale konsekvenser. Det kan dog være svært at afgøre præcis hvilken plante, der er mest giftig. Nogle mener dog, at gifttyden er den mest giftige plante i Danmark. Den vokser ved strande, moser, vandløb og på fugtige steder. 

Hele planten er ekstremt giftig – særligt stilkens nedre dele samt jordstænglen. Gifttyden indeholder cicutoksin, som bliver optaget gennem tarmen og giver kramper. Er du så uheldig at indtage planten, opstår inden for få minutter en brændende fornemmelse i mund og svælg, kraftig spytproduktion, stærke mavesmerter og opkastning, diarré, feber, bevidstløshed – med stor risiko for døden til følge. 

Kommer børn i kontakt med og indtager planten, er der desværre ikke meget håb, og de risikerer at dø inden for et kvarter.

Generelt behøver du dog ikke at være bange for giftige planter i den danske natur. Der er dog nogle enkelte, som du bør være ekstra opmærksom på. idenyt har samlet 10 giftige planter og blomster fra den danske natur, som du ikke bør sætte tænderne i.

Galnebær vokser vildt i Danmark – både ved stranden og nær ved bebyggelser. Problemet er plantens bær. Et lille barn kan tro, at de sorte bær er en lille lækker frugt, hvis de går rundt på egen hånd, hvor den giftige galnebærplante gror. Planten kaldes Atropa bella-donna og populært for belladonna – altså “smuk kvinde”. Du skal dog ikke lade dig narre af plantens smukke udseende. Galnebær er dødelige, hvis du indtager dem. Er du blevet forgiftet er symptomerne tør mundslimhinde, følelse af tørst, hovedpine, svimmelhed og opkastning. I de alvorligste tilfælde får du syns- og taleforstyrrelser samt voldsomme kramper og hallucinationer, som alt sammen kan lede til døden.