Hvor spiser man når man skal i Operaen?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvor spiser man når man skal i Operaen?
2. Hvad tager man på i Operaen?
3. Hvor lang tid tager en rundvisning i Operaen?
4. Kan man spise i Skuespilhuset?
5. Hvad koster en rundvisning i Operaen?
6. Hvem er chef for Operaen?
7. Hvornår klapper man til opera?
8. Er der garderobe i Operaen?
9. Hvor mange mennesker er der plads til i Operaen?
10. Hvor mange tilskuere kan der være i operaen?
11. Hvor skal man spise henne i København?
12. Hvor lang tid tager Nøddeknækkeren?
13. Hvor mange tilskuere kan der være i Operaen?
14. Hvor sidder man bedst i Operaen?
15. Hvor meget har Operaen kostet?

Hvor spiser man når man skal i Operaen?

I den ikoniske Opera finder du Opera Caféen.Her kan du, i foyerens overvældende lysindfald, nyde udsigten over København i selskab med en dampende varm baristakaffe, fristende kage eller kold drik

Besøg Opera Caféen

Hvad tager man på i Operaen?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, sÃ¥ den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne pÃ¥ [email protected], hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Hvor lang tid tager en rundvisning i Operaen?

• Bedste tidspunkt at besøge Sydney Opera House
• Sydney Opera House viser
  • Vis billetter i Operahuset
  • Operabilletter i Sydney Opera House
  • Grand Opera-hits af Opera Australia
  • Billetter til Carmen Opera
  • Verdi's Aida Opera-forestillingsbilletter
  • Fiddler på taget
• Sydney Opera House ture
  • Guidet Sydney Opera House-tur
  • Sydney Opera House tour + middag
  • Sydney Opera House backstage tur + morgenmad
  • Opera House tour + Middag + Performance
• Sydney Opera House billetkontor
• Inde i Sydney Operahus
  • Sydney Opera House gratis
  • Udforsker interiøret
  • Spillesteder i Sydney Opera House
  • Sydney Opera House restauranter
    • Bennelong Restaurant
    • Opera Køkken & Bar
    • Portside Restaurant
• Sydney Opera House dresscode
• Kort over Sydney Opera House
• Sydney Operahus om natten
• Sydney Operahus nytårsaften
• Sydney Opera House historie
• Sådan kommer du til Sydney Opera House

Hvis du vil undgå mængden, er det bedste tidspunkt at besøge operahuset i Sydney tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Det er bedst først at gå på en Sydney Opera House rundvisning at beundre indersiden af ​​bygningen og derefter træde ud for at udforske det fri.

Solnedgang er et glimrende tidspunkt at udforske omgivelserne omkring Sydneys vartegn.

Kan man spise i Skuespilhuset?

Restaurant Nærvær ligger ganske tæt på både Operaen, Det Kongelige Teater og Skuespilhuset, og kortet opererer med deciderede teatermenuer, der kan bestilles alle dage med begyndelse fra kl. 17 til 17.45.

Menuen på 2 retter, enten forret og hovedret eller hovedret og dessert koster 325 kr. pr. person. Madstilen er moderne nordisk med noter af middelhavskøkkenet. Nærvær lokker også med småretter og drikkelse efter teatertid.

Hvad koster en rundvisning i Operaen?

Oplev Operaens imponerende foyer, der med sit overvældende lysindfald, Olafur Eliassons verdenskendte lysskulpturer og unikke udsigt over Københavns Havn og Frederiksstaden, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene. Se Per Kirkebys og Per Arnoldis udsmykninger og hør den usædvanlige historie om bygningens tilblivelse.

Følg med ind i salens dunkle atmosfære hvor det forgyldte loft og glødende træværk er i centrum. Kom om bag scenen hvor flytbare scenefelter gør det muligt at flytte gigantiske og komplekse scenografier i en håndevending og højteknologisk løsninger muliggør teatermagi og illusioner som ikke kan opnås andre steder i landet.

Hvem er chef for Operaen?

Efter seks år som chef for Royal Opera House i London og en kort freelance-karriere, satte Kasper Bech Holten sig 1. september i chefstolen for hele Det Kongelige Teater, altså både teater, opera og ballet.

Så sent som dagen før, fredag 31. august, var der premiere på ’West Side Story’ i operahuset i Malmø. Instruktør: Kasper Bech Holten.

Over en weekend gik hans liv fra én intensiv fase til den næste:

Hvornår klapper man til opera?

»Er det OK, at publikum klapper mellem satserne i en symfoni?«. Det har det klassiske website Violin Channel spurgt en række internationale strygersolister om. Se hvad stjernesolister som for eksempel Sarah Chang og James Ehnes’ svarer på spørgsmålet, der normalt kan dele vandene.

Violinist, Sarah Chang (USA / foto): »Ja! Det er helt naturligt. Hvis de har lyst til at klappe, er jeg bare taknemmelig«.

Er der garderobe i Operaen?

At tage i operaen er altid spændende. Der er masser af god musik at se frem til, samt ikke mindst en helt særlig og ubeskrivelig atmosfære at opleve. Visse formaliteter skal der dog også tages hensyn til. Dresscoden er en af dem. For når du tager i opera, så forventes det af dig, at du møder velklædt op. Hvis du derfor ikke allerede har garderobeskabet fuld af flotte kjoler, så er det bare om at komme ud og købe nogle. Det kan du f.eks. gøre hos webshoppen NA-KD. Her er der en del formelle og ikke mindst galante kjoler til salg, så slå dig straks løs i det fine udvalg. Priserne er i øvrigt på et leje hvor alle kan være med.

Mændene forventes at troppe op i operaen i jakkesæt eller skjorte. Husk i øvrigt også at pudse skoene. Det er jo trods alt en helt særlig begivenhed, det med at tage i operaen.

Hvor mange mennesker er der plads til i Operaen?

Det Kongelige Teaters Gamle Scene var indtil 2005 hjemsted for størstedelen af opera- og balletforestillingerne i Danmark. Men et voksende operapublikum og et ønske om at lave større operaopsætninger gjorde Gamle scene utilstrækkelig. Derfor foreslog regeringen i finanslovsaftalen for 1999 at bygge et nyt operahus i hovedstadsområdet. Da regeringen samtidig barslede med ideen til et skuespilhus, resulterede planerne i et teaterforlig. 

I første omgang valgte regeringen at sætte penge af til et skuespilhus, som i 2008 skal stå klar på Kvæsthusbroen i København. Først når det stod færdigt, var det planen at koncentrere sig om et operahus og sætte penge af til det. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) begyndte daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Det Radikale Venstre) dog allerede at undersøge, hvor operahuset skulle placeres, og hvem man kunne samarbejde med.

Dokøen kom ind i billedet samtidig med, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller trådte ind på scenen. Møller (født 1913) er Danmarks rigeste mand, og han overtog A.P. Møller Mærsk A/S efter sin far A.P. Møller i 1965. I 2003 overlod han det øverste ansvar til skibsreder Jess Søderberg, men Møller er stadig medindehaver af koncernen og formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Fonden sidder på knap 41 procent af aktierne i A.P. Møller-Mærsk A/S og har en egenkapital på cirka 39 milliarder kroner ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder). Fonden købte Dokøen i Københavns Havn for 120 millioner kroner i 1999. Området havde ligget hen, siden Søværnet i 1993 som led i et forsvarsforlig blev tvunget til at forlade sin historiske hovedbase fra 1680 til fordel for Korsør og Frederikshavn. Fonden købte grunden, fordi den gerne ville finansiere en markant kulturinstitution på Dokøen. Overvejelserne gik omkring et koncerthus, men intet var fast besluttet.

I 1999 kontaktede Mærsk Mc-Kinney Møller daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen for at tale om at finansiere en kulturinstitution på Dokøen, men det kom der i første omgang ikke noget ud af. Elsebeth Gerner Nielsen var tilbageholdende og forklarer i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Jeg tænkte selvfølgelig på et operahus, men på en eller anden måde var jeg bange for, at det ville virke for voldsomt at foreslå et operahus. Husk på, at her sad jeg i Kulturministeriet uden at have så meget som en krone til rådighed til et projekt af den art.” Efter mødet forhørte hun sig til flere sider for at finde ud af, om der var en reel chance for, at fonden kunne afsætte penge til en opera. Det ville jo falde godt ind i planerne om at opføre et nyt operahus i København og løse de økonomiske omkostninger. Omkring årsskiftet havde Elsebeth Gerner Nielsen et nyt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller, og denne gang anbefalede hun et operahus.

Hvor mange tilskuere kan der være i operaen?

Det Kongelige Teaters Gamle Scene var indtil 2005 hjemsted for størstedelen af opera- og balletforestillingerne i Danmark. Men et voksende operapublikum og et ønske om at lave større operaopsætninger gjorde Gamle scene utilstrækkelig. Derfor foreslog regeringen i finanslovsaftalen for 1999 at bygge et nyt operahus i hovedstadsområdet. Da regeringen samtidig barslede med ideen til et skuespilhus, resulterede planerne i et teaterforlig. 

I første omgang valgte regeringen at sætte penge af til et skuespilhus, som i 2008 skal stå klar på Kvæsthusbroen i København. Først når det stod færdigt, var det planen at koncentrere sig om et operahus og sætte penge af til det. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) begyndte daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Det Radikale Venstre) dog allerede at undersøge, hvor operahuset skulle placeres, og hvem man kunne samarbejde med.

Dokøen kom ind i billedet samtidig med, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller trådte ind på scenen. Møller (født 1913) er Danmarks rigeste mand, og han overtog A.P. Møller Mærsk A/S efter sin far A.P. Møller i 1965. I 2003 overlod han det øverste ansvar til skibsreder Jess Søderberg, men Møller er stadig medindehaver af koncernen og formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Fonden sidder på knap 41 procent af aktierne i A.P. Møller-Mærsk A/S og har en egenkapital på cirka 39 milliarder kroner ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder). Fonden købte Dokøen i Københavns Havn for 120 millioner kroner i 1999. Området havde ligget hen, siden Søværnet i 1993 som led i et forsvarsforlig blev tvunget til at forlade sin historiske hovedbase fra 1680 til fordel for Korsør og Frederikshavn. Fonden købte grunden, fordi den gerne ville finansiere en markant kulturinstitution på Dokøen. Overvejelserne gik omkring et koncerthus, men intet var fast besluttet.

I 1999 kontaktede Mærsk Mc-Kinney Møller daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen for at tale om at finansiere en kulturinstitution på Dokøen, men det kom der i første omgang ikke noget ud af. Elsebeth Gerner Nielsen var tilbageholdende og forklarer i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Jeg tænkte selvfølgelig på et operahus, men på en eller anden måde var jeg bange for, at det ville virke for voldsomt at foreslå et operahus. Husk på, at her sad jeg i Kulturministeriet uden at have så meget som en krone til rådighed til et projekt af den art.” Efter mødet forhørte hun sig til flere sider for at finde ud af, om der var en reel chance for, at fonden kunne afsætte penge til en opera. Det ville jo falde godt ind i planerne om at opføre et nyt operahus i København og løse de økonomiske omkostninger. Omkring årsskiftet havde Elsebeth Gerner Nielsen et nyt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller, og denne gang anbefalede hun et operahus.

Hvor skal man spise henne i København?

Over de seneste år har maden for alvor indtaget København med storm og har gjort hovedstaden til et madmekka uden lige, hvor du kan finde alt, hvad du craver. Om du skal have en hurtig middag midt på ugen, have femretters gourmetmiddag eller dele en masse småretter, så kan du finde det uden problemer.

Herunder har vi udvalgt vores favoritter, der spænder fra forskellige køkkener og prisklasser, så du ikke behøver lede selv. Se alle 20 restauranter i tilfældig rækkefølge herunder.

Som navnet antyder får du på Silberbauers Bistro autentisk, sydfransk bistrostemning for alle pengene - og maden understøtter det kun på bedste vis. Bag stedet er Mathias Silberbauer, som har en fortid hos Bæst og Relæ, og bare fire måneder efter han åbnede stedet i Manfreds gamle lokaler, blev Silberbauers Bistri belønnet med en Bib Gourmand. Derfor er det en god idé er at booke bord, inden du kigger forbi.

Som navnet antyder får du på Silberbauers Bistro autentisk, sydfransk bistrostemning for alle pengene - og maden understøtter det kun på bedste vis. Bag stedet er Mathias Silberbauer, som har en fortid hos Bæst og Relæ, og bare fire måneder efter han åbnede stedet i Manfreds gamle lokaler, blev Silberbauers Bistri belønnet med en Bib Gourmand. Derfor er det en god idé er at booke bord, inden du kigger forbi.

Der er dømt traditionel, italiensk mad på den lille pastarestaurant Fabro i Indre By, hvor menuen tæller ganske få, men aldeles gode antipasti og pastaretter. Prøv foreksempel den cremede carbonara eller tomatpastaen med vodka og chili. Det er ikke muligt at reservere bord, så der kan være ventetid, når du kommer - men den er hvert et minut værd.

En anden italiener i København er restauranten Mangia på Vesterbro, der er særligt kendt for deres få, men gode pastaretter. Her er stemningen høj og uformel, mens maden er klassisk italiensk med et moderne islæt. Perfekt til både større selskaber og til to personer.

Hvor lang tid tager Nøddeknækkeren?

Koreografi: George BalanchineMusik: Pjotr TjajkovskijScenografi og kostumer: Anthony WardLysdesign: Anders PollIscenesættelse: Nikolaj Hübbe med Stacy Caddell, Sorella Englund, Jean-Lucien Massot, Claire Still samt Rose Gad og Ann Kolvig (børn), assisteret af J’aime Crandall.Dirigent: Catherine WinnesOrkester: Det Kongelige Kapel

Hvor mange tilskuere kan der være i Operaen?

Opera Hedeland, udendørs scene med en tilskuerkapacitet på 3000 tilskuere. Opera Hedeland, der er Danmarks største udendørs scene er beliggende i Hedeland Naturpark mellem Hedehusene og Roskilde. Scenen blev stiftet som egnsteater i 2001 som Teater Hedeland af de tre beliggenhedskommuner Høje Taastrup, Greve og Roskilde samt af Københavns og Roskilde amter. Efter amternes nedlæggelse har staten overtaget de amtslige forpligtelser. Fra 2008 er navnet ændret til Opera Hedeland.

Hver sommer, de to første weekender i august, opsættes en af operalitteraturens store titler i det store format: fuldt symfoniorkester, kor og solister på europæisk niveau.

Hvor sidder man bedst i Operaen?

Her kan du se placering, åbningstider, populære tider, kontakt, billeder og ægte anmeldelser foretaget af brugerne.

Dette sted har gode anmeldelser, det betyder, at de behandler deres kunder godt og at du vil være tilfreds med deres service, den kan 100% anbefales!

Hvor meget har Operaen kostet?

Det Kongelige Teaters Gamle Scene var indtil 2005 hjemsted for størstedelen af opera- og balletforestillingerne i Danmark. Men et voksende operapublikum og et ønske om at lave større operaopsætninger gjorde Gamle scene utilstrækkelig. Derfor foreslog regeringen i finanslovsaftalen for 1999 at bygge et nyt operahus i hovedstadsområdet. Da regeringen samtidig barslede med ideen til et skuespilhus, resulterede planerne i et teaterforlig. 

I første omgang valgte regeringen at sætte penge af til et skuespilhus, som i 2008 skal stå klar på Kvæsthusbroen i København. Først når det stod færdigt, var det planen at koncentrere sig om et operahus og sætte penge af til det. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) begyndte daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Det Radikale Venstre) dog allerede at undersøge, hvor operahuset skulle placeres, og hvem man kunne samarbejde med.

Dokøen kom ind i billedet samtidig med, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller trådte ind på scenen. Møller (født 1913) er Danmarks rigeste mand, og han overtog A.P. Møller Mærsk A/S efter sin far A.P. Møller i 1965. I 2003 overlod han det øverste ansvar til skibsreder Jess Søderberg, men Møller er stadig medindehaver af koncernen og formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Fonden sidder på knap 41 procent af aktierne i A.P. Møller-Mærsk A/S og har en egenkapital på cirka 39 milliarder kroner ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder). Fonden købte Dokøen i Københavns Havn for 120 millioner kroner i 1999. Området havde ligget hen, siden Søværnet i 1993 som led i et forsvarsforlig blev tvunget til at forlade sin historiske hovedbase fra 1680 til fordel for Korsør og Frederikshavn. Fonden købte grunden, fordi den gerne ville finansiere en markant kulturinstitution på Dokøen. Overvejelserne gik omkring et koncerthus, men intet var fast besluttet.

I 1999 kontaktede Mærsk Mc-Kinney Møller daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen for at tale om at finansiere en kulturinstitution på Dokøen, men det kom der i første omgang ikke noget ud af. Elsebeth Gerner Nielsen var tilbageholdende og forklarer i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Jeg tænkte selvfølgelig på et operahus, men på en eller anden måde var jeg bange for, at det ville virke for voldsomt at foreslå et operahus. Husk på, at her sad jeg i Kulturministeriet uden at have så meget som en krone til rådighed til et projekt af den art.” Efter mødet forhørte hun sig til flere sider for at finde ud af, om der var en reel chance for, at fonden kunne afsætte penge til en opera. Det ville jo falde godt ind i planerne om at opføre et nyt operahus i København og løse de økonomiske omkostninger. Omkring årsskiftet havde Elsebeth Gerner Nielsen et nyt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller, og denne gang anbefalede hun et operahus.